tirsdag den 5. juli 2016

#FerieTid

En Daim, lidt for mange cigaretter, en afventende opvask der forlanger at blive smidt i opvaskeren og x antal lakridser og pariserhjul fra Pingvin senere, sidder man så her med benene over kors og binge-watcher Tatoosalonen på Viaplay. Ganske almindelig hverdag herhjemme...

Ferien står for døren, som i på fredag. FREDAG..



Pudsigt, for jeg er sindssyg glad for mine nye døre.
Byggerodet er aftagende, men alligevel alt overskyggende på en og samme tid. Jeg er vel nærmest det man i visse kredse kan kalde for Bygherre. (Bygdame?!!)
Af een og samme grund bliver ferien ikke i den dyre ende, lad os bare fedte det ind under dét.
Jeg har smidt alt efter de tre nye vægge, vindue, og døre til drengene. Maling, håndtag, nye lamper, og ikke mindst pærerne til lamperne. (De er jo næsten dyrere end lamperne, WTF!!)

Men når jeg så skam-scroller rundt på IG, og får kastet det ene feriebillede i hovedet, oftest fra Mallorca, jeg tror Mallorca er the shiiiit. (Dét er the shiiiit. Been there, last October.) Så vil jeg sgu´ da os gerne afsted, give mine drenge endnu een ferie, pool, all inclusive, sol og hele svineriet, for jeg er saftsuseneme træt af våde tæer i mine Birckenstocks fordi "det er jo for helvede sommer", eller hva... Næste år, måske.
Men det er jo egentlig virkelig ligegyldigt hvor du befinder dig, for en god ferie afhænger jo egentlig ikke af hvor man skal hen, hvor dyr en ferie er, eller hvor langt du skal flyve, det handler om at være sammen, hygge, komme ned i gear, hvis det overhovedet er muligt med tvillingebois på 6,5 år, med et ret stort ordforråd, og ikke mindst en nysgerrighed på størrelse med Panamakanalen.
Jeg kan bare li´ informere folket om ,at hvis der er noget vi skal, så er det at trække stikket og råbe pik til det hele. Kigge på marker, bare fødder (måske i gummistøvler), være længe oppe og nye oplevelser.
Her står der nemlig sommerhus på programmet, helst uden edderkopper, tak. Fucking hate them.
Måske kalder Sverige og andre fornøjelser. Sidstfødte (1. min. efter brormand) ønsker mest af alt at komme på Burgerhjørnet og lege og få en is. På den måde har jeg nogle seje børn, de er ikke forvente, de er ikke forkælet. De har fanget den.
Jeg er ikke selv vokset op med Tivoli og forlystelsesparker i lange baner. Jeg kan huske en enkelt tur i Tivoli, rejserne var 37 timer lange i bus til Spanien, Frankrig eller Italien når der var råd. Campingplads var der vi oftest boede, vi havde ikke røven fuld af penge, og jeg tror faktisk ikke, at jeg den dag i dag, har formået at tage en rejse, eller en Tivolitur for givet den gang jeg var lille, og ej heller nu. Til gengæld har jeg nogle vanvittige dejlige minder. Så tak for dem, mor. Jeg forsøger at give det videre.

Jeg har iøvrigt brillieret med mit fravær her. Nogle gange plopper der en idé op på lystavlen, men når jeg ligesom får åbnet Mac´en, så er det som om jeg er tom.
Altså der er gennemtræk, biiiiiiip, nada og nix.
Kan vi ikke aftale at det er træthed, byggerod, sygdom og almindelig manglende overskud der har sænket det slagskib, som jeg er kaptajn på. Man kan sgu´ ikke alt, jeg kan ihvertfald ikke.

3 dage til ferie, 10 halve der mangler at blive smurt, 2 omgange 10-mad skal snittes, slices, pakkes og og sæsonfinalen i Tatoosalonen færdig, alt i mens jeg febrilsk prøver at finde mig selv med lys og lygte, helt og særdeles uden kompas. Men med intuition og mavefornemmelse kommer man langt.

7 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Jeg kan klart anbefale det nye fodbold-golf, som ligger i området af sommerhuset :-) det er virkelig sjovt. Google 'fodboldgolf Odsherred'.
Desuden er der jo altid krabbefangst, en tur til Gniben (yderste punkt på Odden), hvor man kan lave sit eget stentårn osv.
Håber I får en fantastisk ferie. Kram herfra

Københavnerhjerte. sagde ...

Det må jeg lige undersøge, kan mine små drenge godt finde ud af det?
Gniben, hvorfor vidste jeg intet om det, har jo været der i så mange år. Der mp vi hen, tak..

Tak, jeg håber bare på tørvejr om ikke andet. Er virkelig træt af regn.

Kram.

Birgitte B sagde ...

Ja, hvis de kan sparke til en bold, så kan de også fodbold-golf ;-) man behøver jo ikke spille med regler, bare at man får den i hul tilsidst...
Gniben og krabbefiskeri er jo ganske gratis, så det er bare at håbe på tørvejr :-) jeg krydser fingre. Kram
PS. I kan også tage en tur på pluk-selv gård. Jeg ved de stadig har jordbær - og nok også ærter. Det er et rigtig fint sted: http://www.skelbjerggaard.dk/selvpluk.htm

Birgitte B sagde ...

Og ellers er dette måske noget for dem: http://www.visitodsherred.dk/odsherred-brandmuseum-gdk618906 (hvis I ikke har været der)

Københavnerhjerte. sagde ...

Brandmuseumet er vi hvert år. Jeg ved ikke om vi runder det igen, sidste år fik vi en tur i en gammel brandbil. Det var nok det fedeste for dem. De blev ligesom lidt mere begejstret da de var yngre, men mon ikke vi lige runder det for god ordens skyld.

Pluk-selv har jeg aldrig prøvet, det må jeg lige kigge på. Det lyder lækkert, og sikkert et hit for drengene.

TAK. Jep, btw Rørvig Havn skal vi også lige altid runde, der er Kræmmermarked deroppe når vi kommer, så jeg tror vi skal et smut forbi der og se om der er noget at købe med hjem.

Københavnerhjerte. sagde ...

Har I prøvet det der selv-pluk? Hvordan afregner man? Vægt, og er det dyrt? Tager de mon dankort eller skal mutter hæve lidt penge...

Birgitte B sagde ...

Lige den pluk-selv gård har jeg prøvet selv flere år. De har både dankort og mobilepay. Man går ind i gården til deres lille butik og får bøtter og anvisning om, hvor man skal plukke. Bagefter afregnes der pr. kilo (prisen står deropppe). Det er billigere end butikkerne, helt klart. Desuden er fordelen at man kan vælge lige de bær mv. man vil have. Og spise imens ;-)