fredag den 18. marts 2016

Fredag

OK, fredag. Muligvis den bedste dag på ugen. 
Træt ovenpå endnu en uge, træt fordi jeg har fået nået en masse ting, træt fordi jeg er mor, og nok bare træt fordi jeg er den jeg er. 

Dagen blev mest af alt brugt på langs, jeg var på arbejde igår, og stadig træt i dag åbenbart. 
Vejret er fantastisk, det er dejligt når solen skinner. Jeg kan ikke prale af, at jeg nåede særligt meget idag, men gulvene fik en tur og vaskemaskinen tog en vals med snavsetøjet.

Påskeferie, det er det vist for nogle. 
Herhjemme er det en noget afbrudt een af slagsen. Drengene skal være hos mig i weekenden med, og så hjem til deres far tre dage, og hjem til mig igen. 
Vi har ingen planer, udover en legeaftale fra W´s stue i påskedagene. Måske vover vi os ud på Hundebjerget i Glostrup med mini´en, eller køre på stranden hvis vejret er til lidt frisk luft ved vandet. 

Herhjemme hentede jeg to trætte børn i børnehave. Snottede og rødkindede. Og det var ikke fordi de drak snaps til påskefrokosten i børnehaven (tror jeg da, det´ gas). Pitabrød med kødsovs er iøvrigt et hit herhjemme, eller glæden var stor da brødene blev spottet i skabet. Jeg spiste mest. Pis os. 
Efter mad tvang jeg ungerne ud på aftenenstur med mini´en. Den var sjov, igen. W tabte bukserne under vores små løbeture, noget med at have købt bukser i Føtex i en størrelse til den gode side, og et bindebånd der ikke rigtig gør sit job godt nok. 
De fik lov til at se Disney sjov, hurra for DR-app´en, ikke nok med at vi har den mindste tv-pakke, men nu er DR-kanalerne også forsvundet. Så... Det er noget med et opkald til Yousee.. 
Nu snorker de og er vel ankommet i drømmeland. Elsker det her tidspunkt. Dagen er gået på hæld, vi er alle trætte, 3 ud af 4 sover. (Mini´en tæller os med) og inden længe er dagen os slut for mig. 

Jeg har sat mini-serien Modus på, har I set den? - Jeg tror den er god. 

Hvad skal I bruge jeres weekend på, og måske endda påskeferien på?

Ingen kommentarer: