onsdag den 16. marts 2016

Det var så den dag

Solidt plantet i divaneseren ovenpå en dag med seriøs knald på.

W var hjemme og lege hos Smilla og vi havde Marius med hjem efter børnehave. 
Så alle var glade.

Solen skinner, den gør noget magisk indeni i mig, (I freaking f**cking love it) vi er på vej mod lysere tider og snart sommer. 
Morgenen brugte jeg i haven i et ihærdigt forsøg på at dække nogle jordhuller som Molly har set sig lun på. Amatørbrolægger, kan man vist godt tillade at kalde mig med fed streg under amatør. Og faktisk har jeg aldrig været længere væk fra at være brolægger. 
Vasketøjet blev stillet udenfor, så ved man det er forår. Just saying...

Børnene sover tungt nu, og jeg skal altså mande mig op og blive voksen og hoppe ind under dynen. Men kender I det når ungerne kommer (for)sent i seng, så er det som om at hele aftenen ryger og så kan det faktisk være ganske svært at gå så tidligt i seng. 

Faktisk har hele ugen og weekenden været for hektisk. Imorgen kalder arbejdet, og svømning senere på dagen. Det er immervæk en del på en enkelt dag, det lyder måske dybt godnat, det synes jeg faktisk også selv, men min krop har en klar mening om at det er mere end rigeligt. Og den har det faktisk bedst hvis den får en lur inden drengene skal hentes. Det er ret svært at vænne sig til at være en del af det arbejdende folk igen, om end på lavt niveau. 

Hunden snorker i fodenden af sofaen, fandme fornuftigt træk. 


2 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Åhhh, sådan en lille morfar på sofaen, den er godt nok svær at argumentere imod! Jeg er selv ihærdig fortaler for enhver overspringshandling, der handler om hvile og søvn!!....

Københavnerhjerte. sagde ...

Ja, er den ikke? Den vinder over mig HVER gang.. :-p