torsdag den 3. marts 2016

Dagen før.

Vægttjek overstået, minus 1,2 kg siden sidste uge. Sådan, på trods af sandwich, frozen yougurt m. slik og andre kulhydrater.

Morgenen er gået med at spise lidt knækbrød med smøreost og hælde en kop te ned. Skimte alle mine bøger jeg har med opskrifter, så jeg kan få lidt inspiration til tilbehør til kød, er idéforladt med stort I.

Tyndskidshunden er back to normal, yes. Ungerne er i børnehave, hovedet gør ondt og vasketøjet kalder yderst højlydt ude fra badeværelset af. Alt i alt en helt normal torsdag..
Resten af dagen vil jeg prøve at inkassere en lille lur, vaske tøj, rydde op og hente de to små rødder inden den står på svømning for ham med rask finger.

Imorgen sker der lidt nyt på dagsordnen.
Jeg skal tilbage på job. Jeg er spændt på om det er den rigtige beslutning, om jeg er klar, og hvordan det egentlig skal gå.
Jeg skal have fundet mit habengut frem, og lægge neglelak. Så kan det ikke gå helt galt.
Jeg skal være der 3 timer imorgen, vi starter ud med morgenmøde og ja, så skal jeg ind og hygge med projekt adgangskode.. (Og sikkert have tusinder af øjne på mig.)
Jeg har været væk siden midt november, og det er ret lang tid. Men det har været godt. Jeg er ikke i mål, men jeg kommer nok heller ikke i mål. Jeg skal nok mere lære at leve med bagagen og navigere rundt i den.
Hverdagen har jo hele tiden stået lige rundt om hjørnet og luret. Og jeg ved jo at den ikke kan undgås, eftersom jeg ikke er født med en guldske et vist sted. Men jeg gruer for den, lidt. Jeg er helt enkelt bange for at jeg ryger tilbage i samme hamsterhjul, been there done that. Og det skulle jo gerne være anderledes.

Jeg tror dagen imorgen bliver sådan een af den trætte slags, vi skal have mexicanske pandekager og nok et smut i slikbutikken og blande lidt slik. Lur mig, om ikke jeg sover fint og mæt på sofaen inden kl. 21.

2 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Held og lykke med i morgen! Jeg var stresssygemeldt en længere periode i 2013. Ret skræmmende. Jeg skriver selv om det en dag, tror jeg. Det bedste man kan gøre, er på forhånd at tilgive dig selv, at man ikke kan alting i samme omfang som før. Det' okay!! Pøj-pøj!

Københavnerhjerte. sagde ...

Et forsinket tak herfra.. Jeg var også sygemeldt i 2013, noget siger mig at det bare er sådan jeg er, og jeg skal prøve noget andet. Jeg er ked af at læse, at du også har været der.