onsdag den 30. marts 2016

Makeover hos drengene.

For lidt tid siden lavede jeg om på drengenes værelse. Jeg var simpelthen blevet så træt af at se på det, det rodede i mine øjne, og nu måtte der ske noget. 

Drengene var hos deres far, og jeg havde derfor rigelig med tid. 

Jeg lånte lidt maling af M., alt andet havde vi, på nær en lille investering i et tv-bord fra IKEA til hele 59 kr. 

Jeg er en hat, så jeg tog selvfølgelig ikke et rigtig før billede af deres tv-krog inden, men jeg fandt et i gemmerne, som giver et indtryk af hvordan det nogenlunde så ud før. 


Før
Sagen er jo denne at vi jo ikke per automatik har vægge da vi flyttede ind i vores rækkehus herude i forstaden. Det er en del af dealen, lorte deal iøvrigt, for jeg har simpelthen ikke lige flere tusinde kroner stående til at få lavet vægge. Så jeg har lavet en lidt hjemmelavet løsning, i vores ellers ca. 40 kvm store værelse.

Efter
Efter

Alt legetøj, blev støvet af, sorteret ud i, hylderne rengjort. Virkelig tiltrængt. 

Ham der Peter Pedal, ham har jeg et ambivalent forhold til, han skal nok snart på pension. 

Drengene blev virkelig glade for det, og jeg hader allerede nu tæppe-rundt-om-madrassen-løsningen. Drengene ser det dog ikke som det store problem, som jeg, og er derfor ligeglade på den der seksårige måde, som de nu gør så godt. 

tirsdag den 29. marts 2016

Madplan #1

Jeg laver madplan herhjemme, holder stram kontrol med hvad vi har i fryseren og skabene, sådan at jeg ikke skal smide for meget efter mad, som vi ikke når igennem. 
Jeg ser på det hele lidt i etaper, for drengene er jo hos deres far hveranden weekend, og der ved jeg aldrig helt hvad der ryger ned.

Madbudgettet er minimalt herhjemme, eller det vil sige, vores økonomi er orn´lig stram, så det afspejler madplanen naturligvis. Men lidt adspredelse sker der da, i ny og næ. 
Jeg skal jo helst spise PCO-venligt, dvs. protein og grønt, og masser af det. Det er en kostbar affære, og ofte køre jeg to løsninger når det kommer til aftensmaden, derfor er der nogle gange to ting på samme dag. 

Madplan:

Mandag: Nabomad over hækken.

Tirsdag: Risengrød / Stegt kyllingebryst m. bønnefritter

Onsdag: Boller i karry / Stegt kyllingbryst m. bønnefritter

Torsdag:(Svømning) Rugbrød / Stegt kyllingebryst m. bønnefritter
               Boller i karry-rester til frokost til ungerne. 

Fredag: Pasta m. kødsovs

Lørdag: Leftovers...Pasta m. kødsovs

Søndag: Ovnbagte kyllingelår m. frisk fuldkornspasta & flødesauce 

-

Mandag: Ovnbagt citronkylling m. kartofler 

Tirsdag: Leftovers... Ovnbagt citronkylling m. kartofler

Onsdag: Frikadeller m. fritter og grøntsager / bønnefritter 

Torsdag:(Svømning) Frikadeller m. fuldkornspasta & tomatsovs

Fredag:??

Lørdag:??

Søndag:??

Har I også madplaner kørende derhjemme? 
Min madplan styrer fuldstændigt indkøbene i det her hus, og jeg nøjes med at handle en enkelt gang om ugen, så vidt muligt og køber så ting som mælk og frugt i løbet af ugen. 
Det sparer mig for rigtig mange "dumme" og unødvendige ting der ryger i vognen og ikke mindst tid. 

Hvis I bliver inspireret særlige steder, så smid gerne et link.. Man kommer til at køre lidt i samme rille til tider. 

Pisse voksent, og meget lidt spontant, men til gengæld er der styr på lortet.

Jeg ved ikke om det er dybt godnat herinde, hvad syntes I? 

Søndag og nabolykke

Påskeferien er slut, solen skinner og jeg nyder roen.

Igår kørte vi ud til Ishøj dyrepark, ikke noget eksotisk sted, men smadderhyggeligt. EN fin naturlegeplads, hvor rødderne fik brugt arme og ben til at klatre rundt, små søde påskelam, gedekid og langhårede køer.

For sådan nogle byboer som os, født i Sydhavnen, boet det meste af mit liv, drengene er født på Nørrebro, og nu er vi så endt her i forstaden til min elskede by, så er det der natur ikke noget vi gør os så meget i. Men vi øver os, og ser mere og mere af vores fine grønne områder.

Vi havde taget den firbenede med ud, og slog turen sammen, og vi tog turen gennem et lille skovområde der ligger derude, og der fandt vi så Vildtbanestenen.
Det var noget med en sten der markerede kongens jagtområde, way back in time.
Lille sidehistorie får I lige med, jeg stod og læste op for drengene på det fine skilt, vender rundt og kigger omkring efter den forbistrede sten. Får så sagt til drengene:
"Hvor pokker er den sten?"... Hvor O lige så stille siger, "Hva´ med denne her, mor?"
Jep, under en meter fra mig stod stenen så.. Voilá, blinde høne..


Hjemme igen, smuttede drengene på legeplads, og spiste både frokost og aftensmad hos naboen.
Rent win-win var det da han rakte mig en tallerken aftensmad over hækken.
Drengene kom ind, godt trætte, og mætte på lækkert mad og dessert.

Lørdag, var vi helt nede i gear. Jeg fik ordnet drengenes cykler, luft i dækkene, rettet sadlerne til og drengene fik vasket dem.
De var ude og lege det meste af dagen, og inde hos naboen og lege.
Jeg tror at drengene trængte til en hjemmedag, selvom støjniveauet er urimelig højt nogle gange og de ikke altid kan navigere udenom deres konflikter.

Men ferie er ikke kun at lave alverdens, man skal os have tid til bare at være. Jeg vil da godt indrømme, at jeg kan blive lidt nervøs op til en ferie, for jeg syntes ikke altid det bare er super hyggeligt og idylisk. Men mere om det i et andet indlæg...

lørdag den 26. marts 2016

Om venner og biler

Børnene sover, 
det må jeg indrømme at jeg sætter meget stor pris på.

Kender I det, at dagen egentlig har været fin nok, 
men så eksplodere til sidst? 
Altså, træthed spiller jo altid lidt ind, men det gør det jo ikke federe af den grund. 

Idag blev brugt på biler. 
Fjernstyrede biler og mange af dem.
Voksne mænd og børn var klart overrepræsenteret. 
Vejret var jo perfekt, 
og jeg vil vove at påstå at jeg har fået lidt sol og D-vitamin lige i femøren idag.


Gratis arrangement, første lørdag i påsken, afholdt af morfars. 
Der var rigtig mange derude, og en masse biler fløj gennem luften. 
Toppen af kransekagen, var "slutshowet", 
der kørte en af gutterne sin bil op over hus-taget. 

Drengene syntes det var lidt kedeligt, fordi de bare skulle kigge på, og det er sgu fair nok.
Det var jo heller ikke fordi jeg hoppede rundt i ren ekstase, 
men vi skulle lige have det sidste med. 
En anden gang kunne en times tid gøre det for et besøg. 

Kl. 14:30, var vi hjemme igen, 
fuldstændigt gennemtrætte ovenpå den friske luft.
Jeg var måske nok mest trætte af den alle, lige der.


Fredagen, igår, gik herhjemme med at drengene havde en legekammerat på besøg, 
fra kl. 10:30 til 17:30.


Lidt corny billede, ik´?
Men jeg manglede en app til at skjule legekammeraten, 
måske moderen ikke ville have hende liggende i cyberspace.

Behøver jeg at nævne at vi alle var dødtrætte ovenpå den lange dag. 

torsdag den 24. marts 2016

Nature calling...



Idag var meget bedre, stadig et par typer herhjemme der har lidt svært ved at høre efter, 
men sådan er det vist med børn. 

Vi tilbragte et par timer i det fri.
Vi besøgte Naturcenter Amager, der har vi aldrig været før.
Men det er bestemt ikke sidste gang.
Kæmpe åbent landskab, masser af plads til leg og opdagelser.
Jeg har vist lovet at vi skal derud igen til sommer med tæpper, fodbolde og andre spil.


Vi kørte ud til Flyvergrillen bagefter.
Jeg syntes det er så hyggeligt derude, jeg får altid udrejse-længsel,
men bliver så altid os lidt trist over at det jo ikke er os der skal afsted, og ikke har noget planlagt.

Hunden var knap så begejstret.

Een ting kan sige om mig, det tænkte jeg over lidt tidligere idag, da jeg kiggede billeder igennem.
På trods af, at vi lidt lever på en sten,
og har gjort det ret længe, så finder jeg altid på et
eller andet vi kan opleve, som er nyt og meget gerne gratis. 
Vi elsker alle tre at opleve nye ting, og konkluderede os idag at det netop havde været en dejlig dag, fordi vi havde været ude i den friske luft og opleve noget nyt.

Mer´ af det tak..


lørdag den 19. marts 2016

Om at at være alene

Jeg har gået og tygget på noget, i noget tid. Jeg har tygget på det at være alene. 

Jeg er jo alene nu, single, bar´ mig (og drengene). Og jeg har det godt. Jeg har det fint med at være alene, jeg har tid til mig, tid til drengene, tid til hvad end jeg nu vil. 
Helt egoistisk, så skal jeg ikke være noget for nogen, udover mine børn og hund. Og også lidt mig selv. 
Jeg kan ikke blive skuffet, sur, vred, såret, over en andens handlinger. Der er intet. Befriende. 

Men der hvor jeg så tygger lidt, det er på alle mine tanker omkring det. 
Er det bedste for mig at være alene? 
Er det bedst for mig lige nu, og derfor føler jeg at det er helt rigtigt?
Er det bedst, fordi på den måde udsætter jeg ikke mig selv for svigt og sorger igen?

Ja, fuck, jeg kender ikke svaret, jeg tygger løs. For diplomatisk som jeg er, så tror jeg det er en god blanding af det hele. 

Jeg har brug for at være mig, jeg har brug for at lade op, jeg knuselsker mit eget selskab, måske en tand for meget, jeg er huleboer, jeg er selv vokset op i en familie hvor der ikke var mænd, så for mig er det nok mere naturligt at være alene end at være i et forhold. 

Men er det et skalkeskjul for at beskytte mig selv? - Tror jeg ikke på mig selv nok til at turde? 
Jeg har turdet, jeg har satset, jeg har investeret hele svineriet, men på de forkerte. Og lige meget hvad, så ved jeg inderst inde godt at jeg jo nok skal begive mig ud i det dersens kærlighed igen på et tidspunkt, men jeg har ikke travlt. 
Jeg lavede lidt en aftale under bordet med mig selv, da M gik fra mig.. 2 år, to år bare til mig og mine børn ovenpå denne her rutschebanetur. 
Nu er det tid til mig og de to børn jeg har båret under mit hjerte, alt andet er pisseligemeget. 

Men derfor kan jeg godt gruble lidt over om jeg nogensinde bliver sådan en der kan finde ud af at fungere i et forhold, bo sammen med en anden mand og måske dennes børn. 
Vor Herre til hest, jeg har jo kun boet sammen med drengenes far, ellers har jeg primært været alene. Det mest seriøse forhold, det var det efter drengenes far, med M. Men der var nogle store kræfter der spillede ind, så på den måde kunne man nok aldrig rigtig vinde. 

Kan man blive for meget på den måde at det bliver svært at skulle affinde sig (virkelig negativt ladet) eller skal vi hellere kalde det, finde ud af at leve så tæt sammen med et andet menneske, altså jeg tænker når nu jeg har mine måder at gøre tingene på, jeg er ret selvstændig og nok os lidt en overlever af natur, hård og beder absolut ikke om hjælp. Formentlig ikke den nemmeste at komme ind på livet af, skulle jeg hilse og sige. MEN, men men men, har man tålmod og evne til at forstå, så lukker jeg op.  

Jeg ved overhovedet ikke hvad fremtiden bringer, det må jeg ærlig talt indrømme, men jeg tror også at det er ok ikke altid at sigte efter noget, men blot prøve at være der hvor man er. 

Jeg havde en længere snak med M den anden dag, da vi var på Langelinje, og vi snakkede lidt om løst og fast. 
Vi er ret uens på det punkt med at være alene. Jeg elsker det, han kan simpelthen ikke finde ud af det. Bare han skal bruge en halv dag hjemme uden planer, så stikker det af for ham. 
Jeg plæderede for, at han øvede sig i at elske sit eget selskab. Pisse frelst jeg er. Måske kan man ikke lære det, hvis ikke man allerede er pjattet med det? Jeg ved det ikke.

fredag den 18. marts 2016

Fredag

OK, fredag. Muligvis den bedste dag på ugen. 
Træt ovenpå endnu en uge, træt fordi jeg har fået nået en masse ting, træt fordi jeg er mor, og nok bare træt fordi jeg er den jeg er. 

Dagen blev mest af alt brugt på langs, jeg var på arbejde igår, og stadig træt i dag åbenbart. 
Vejret er fantastisk, det er dejligt når solen skinner. Jeg kan ikke prale af, at jeg nåede særligt meget idag, men gulvene fik en tur og vaskemaskinen tog en vals med snavsetøjet.

Påskeferie, det er det vist for nogle. 
Herhjemme er det en noget afbrudt een af slagsen. Drengene skal være hos mig i weekenden med, og så hjem til deres far tre dage, og hjem til mig igen. 
Vi har ingen planer, udover en legeaftale fra W´s stue i påskedagene. Måske vover vi os ud på Hundebjerget i Glostrup med mini´en, eller køre på stranden hvis vejret er til lidt frisk luft ved vandet. 

Herhjemme hentede jeg to trætte børn i børnehave. Snottede og rødkindede. Og det var ikke fordi de drak snaps til påskefrokosten i børnehaven (tror jeg da, det´ gas). Pitabrød med kødsovs er iøvrigt et hit herhjemme, eller glæden var stor da brødene blev spottet i skabet. Jeg spiste mest. Pis os. 
Efter mad tvang jeg ungerne ud på aftenenstur med mini´en. Den var sjov, igen. W tabte bukserne under vores små løbeture, noget med at have købt bukser i Føtex i en størrelse til den gode side, og et bindebånd der ikke rigtig gør sit job godt nok. 
De fik lov til at se Disney sjov, hurra for DR-app´en, ikke nok med at vi har den mindste tv-pakke, men nu er DR-kanalerne også forsvundet. Så... Det er noget med et opkald til Yousee.. 
Nu snorker de og er vel ankommet i drømmeland. Elsker det her tidspunkt. Dagen er gået på hæld, vi er alle trætte, 3 ud af 4 sover. (Mini´en tæller os med) og inden længe er dagen os slut for mig. 

Jeg har sat mini-serien Modus på, har I set den? - Jeg tror den er god. 

Hvad skal I bruge jeres weekend på, og måske endda påskeferien på?

onsdag den 16. marts 2016

Det var så den dag

Solidt plantet i divaneseren ovenpå en dag med seriøs knald på.

W var hjemme og lege hos Smilla og vi havde Marius med hjem efter børnehave. 
Så alle var glade.

Solen skinner, den gør noget magisk indeni i mig, (I freaking f**cking love it) vi er på vej mod lysere tider og snart sommer. 
Morgenen brugte jeg i haven i et ihærdigt forsøg på at dække nogle jordhuller som Molly har set sig lun på. Amatørbrolægger, kan man vist godt tillade at kalde mig med fed streg under amatør. Og faktisk har jeg aldrig været længere væk fra at være brolægger. 
Vasketøjet blev stillet udenfor, så ved man det er forår. Just saying...

Børnene sover tungt nu, og jeg skal altså mande mig op og blive voksen og hoppe ind under dynen. Men kender I det når ungerne kommer (for)sent i seng, så er det som om at hele aftenen ryger og så kan det faktisk være ganske svært at gå så tidligt i seng. 

Faktisk har hele ugen og weekenden været for hektisk. Imorgen kalder arbejdet, og svømning senere på dagen. Det er immervæk en del på en enkelt dag, det lyder måske dybt godnat, det synes jeg faktisk også selv, men min krop har en klar mening om at det er mere end rigeligt. Og den har det faktisk bedst hvis den får en lur inden drengene skal hentes. Det er ret svært at vænne sig til at være en del af det arbejdende folk igen, om end på lavt niveau. 

Hunden snorker i fodenden af sofaen, fandme fornuftigt træk. 


mandag den 7. marts 2016

Just another crazy monday...

Mandage har altid noget særligt over sig.. Ikke altid til det bedste. Men på en måde er det os skide unfair, at mandag er så udskældt. 




Min mandag var som følgende...:

Jeg kom for sent ud af døren med ungerne (eller jeg nåede det fint, men planen skred inde i mit hoved).

Da jeg steg ud af bilen på job, eller prøvede, gled jeg i en bananskræl nogen havde placeret lige ved min bildør. WTF.. En banan, seriøst. (Bananen kan iøvrigt ses på IG, jep, jeg tog et billede af den mens jeg kluk-lo) 

Jeg har jo kun været der een gang før efter sygemeldingen, og har fået et låne-adgangskort med hjem med kode. Noget jeg ikke lige havde hørt var, at man skulle taste # efter koden. 
Så undertegnet kunne heller ikke komme ind på job. 
At tilkalde kollega der så gennem ruden kunne opklare mysteriet med tryk #..   ###### - Det glemmer jeg aldrig. 

Morgenmaden bestod af en Yankiebar og 3 miniknækbrød toppet med en dåse cola zero. (Jep, jeg havde så glemt morgenmaden i farten.) Ikke skidesmart når man er igang med ændre det skidt, man indtager i håb om at smide lidt flere kilo. Dumflad til undertegnet. Imorgen strammer jeg op. 

Vi skal os have lidt positivt med.. Jeg kom igennem mine 408 mails samt tidsregistreringen. #Woop

Tilbage til det (sjove) kaos der er mit liv på dage som i dag.

Nu var tiden så inde til rent faktisk at få fingrene i noget arbejde, jeg fik ordnet to ting. Ik´værst.
Det der skreg lidt var, at jeg tilsyneladende har glemt alt. Væk er det. 
Tænk, at man glemmer alt mens man er væk. Altså det er jo logisk nok. Men frustrerende, for jeg ved hvad jeg skal, det er bare alle de små ting der væk. 
Jeg startede med at oprette en anmeldelsesrapport (Jeg arbejder ved politiet) og jeg skulle rent faktisk bare lave et brev. Jeg fik så skrevet teksten på brevet, hvor man vælger hvad man egentlig ønsker at oprette, og i denne her sag skulle jeg altså ikke bruge en rapport. 
Så 1. fejl er hermed lavet og afventer rettelse fra dem med adgang. Og sådan forsatte det. 
Hvor lægger man brevene? 
Skal jeg sende elektronisk? 
Gemmer jeg her? 
Hvad med hastigheden? 
Hvordan finder jeg koncepterne? 
Skal jeg følge en arbejdsbeskrivelse? 
Skal jeg huske at trække vejret? 
Bla bla bla... 

Jeg er der jo på nedsat tid, heldigvis et eller andet sted, for ellers tør jeg ikke tænke på hvor mange fejl jeg kunne have nået at lave. 
Jeg var ikke træt da jeg smuttede og tænkte "Heeeey, det kører da det her..", hoppede ned i bilen (udenom bananskrællen) og op til lægen. Noget med nogle papirer fra job der skulle underskrives. 
Da jeg så kom hjem, dér ramte trætheden mig, som en våd klud i ansigtet. Eller egentlig ramte hunden mig først, men mest i knæhøjde, it´s as tall as she gets. 
3 kilos ren lykke og eufori..
Ingen uheld indenfor, og det hører vist til på positiv-listen, for det er altså ret flot når man har været alene i 5 timer og kun er 5 mdr. gammel. Sådan Molly #YouCanDoIt

Halvanden times leg og lidt forsinket morgenmad senere, så jeg mit snit til at lukke øjnene. 

Resten af dagen behøver I vist ikke at bevidne, så pissespændende var den heller ikke. Spaghetti med kødsovs, Indkøb af Venus-blade i Normal, selvfølgelig var børnene med hele vejen, gråd, minecraft og en lille svingom med Molly i favnen til drengenes store underholdning.  

Monday #OverAndOut 

På torsdag prøver jeg igen, måske har jeg lidt mere styr på mit shit.

lørdag den 5. marts 2016

L*Ø*R*D*A*G

Lørdag, virkelig træt, noget med NEJ-hat på barn 1, og ret meget træthed på barn 2.

Hele dagen er stort set brugt i nattøj, med morgenhår og mascara langt nede på kinderne. Jep, jeg glemte at fjerne det igår. 

Veninde og søn kiggede spontant forbi til kaffe, så der skulle handles hurtigt og pyntes lidt på den virkelig sandhed. 

Det er dagen derpå, på første arbejdsdag. Det gik godt på den akavede og virkelig mærkelige måde. Der var påskeliljer og ISIS-chips fra mit lille team. Jeg håber de overlever til mandag. I min forvirring over at blive jaget ud af døren kl. 11, fik jeg hverken vandet dem eller noget. 
Fra Pizzahuset / Gothersgade
408 mails lå fint og ventede i indbakken, jeg kunne ikke huske mit kodeord, og computeren er lidt død som i jeg må have fat i koncern IT mandag. Jeg har lidt glemt hvor jeg skal gøre de rigtige ting, så vi prøver igen mandag. I det mindste har jeg ikke brugt skærmen som 
touchskærm endnu. 

Jeg kørte direkte hjem til M. efter job, vi havde en sandwich-date på Langelinje. Bare lidt afslapning og frokost, inden børnene skulle hentes og der skulle blandes slik.. 

Udover den nogenlunde ensformige dag, så endte jeg med at gøre noget jeg ikke burde, men som i den grad er tiltrængt. Jeg netshoppede. Hele to cardigans. Og jeg har ikke råd, men jeg råbte noget grimt, og gjorde det alligevel...  

Lige et lille fif herfra, hvis I nu sidder derude og tænker, ej jeg mangler noget at se, måske den der Open Heart på Netflix er noget? - Så be prepared, den er ikke rigtig noget at råbe hurra af, B-serie, men det her siger måske mere om mig, men den kører altså lige nu i baggrunden. Har man så set for meget af alt det gode? - I think I know the answer.  

torsdag den 3. marts 2016

Så var der lige hende Sara Blædel, ved mit skrivebord.

Jeg sidder lige på falderebet og ser "Tæt på..Sara Blædel"... 
Lakken er lagt, men jeg mangler madpakkerne.. Dem må jeg nok hellere lige komme i gang med.  
Hunden snorker ovenpå dagens udfoldelser, børnene snorker, og jeg har vist tillusket mig en bums på næsen.. PISSETAK!!

Nej, men tilbage til Sara Blædel.. Jeg elsker hendes bøger, jeg har dem alle og sluger dem på et par timer. Men det jeg egentlig ville sige var at jeg har mødt hende.. Starstruck much?

Jeg stod inde ved mit skrivebord i Personaleafdelingen på Politigården. Det var sommer, der var ved at blive sat det årlige sommerteater op i gården, som jeg husker det. Hold mig ikke op på det. 
Jeg stod og snakkede med en tidligere kollega D. om netop Saras bøger og vi blev alle hurtigt enige om at dem kunne vi lide, og dem der ikke havde læst dem skulle låne vores bøger.. 

D. nævner så, at min tidligere chef fra 114 var veninde med Sara.. "Ej, feeeedt og sejt og alt det der."
Jeg tror lige præcis at der går 3 1/2 minut og hvem kommer gående forbi mit vindue inde på Gården. Min tidligere chef og en mørkhåret kvinde. Og jeg sagde for sjovt, "Guuuud hvor sjovt, tænk hvis det var Sara, muhahaha...- klappen på låret og jeg skal komme efter dig" 
D. banker så kækt på ruden, og om vender min tidligere chef T. sig og Sara.. De blev inviteret indenfor, så jeg fik en lille sludder med Sara hen over mit skrivebord, et fint håndtryk og hvor fedt er det ikke.. (Alt i mens hendes bog lå i min taske lige ved siden af..)  

Sådan blev den, lad os kalde det en onsdag så fin.. Men jeg tror nu faktisk at det var tirsdag.. 

Starstruck er jeg iøvrigt ikke, det er jeg for meget et kontrolmenneske til, jeg er nok mere sådan en stille og ydmyg beundre-een. Men hun var rigtig sød og rar. 

Nu, madpakke tid. 

Dagen før.

Vægttjek overstået, minus 1,2 kg siden sidste uge. Sådan, på trods af sandwich, frozen yougurt m. slik og andre kulhydrater.

Morgenen er gået med at spise lidt knækbrød med smøreost og hælde en kop te ned. Skimte alle mine bøger jeg har med opskrifter, så jeg kan få lidt inspiration til tilbehør til kød, er idéforladt med stort I.

Tyndskidshunden er back to normal, yes. Ungerne er i børnehave, hovedet gør ondt og vasketøjet kalder yderst højlydt ude fra badeværelset af. Alt i alt en helt normal torsdag..
Resten af dagen vil jeg prøve at inkassere en lille lur, vaske tøj, rydde op og hente de to små rødder inden den står på svømning for ham med rask finger.

Imorgen sker der lidt nyt på dagsordnen.
Jeg skal tilbage på job. Jeg er spændt på om det er den rigtige beslutning, om jeg er klar, og hvordan det egentlig skal gå.
Jeg skal have fundet mit habengut frem, og lægge neglelak. Så kan det ikke gå helt galt.
Jeg skal være der 3 timer imorgen, vi starter ud med morgenmøde og ja, så skal jeg ind og hygge med projekt adgangskode.. (Og sikkert have tusinder af øjne på mig.)
Jeg har været væk siden midt november, og det er ret lang tid. Men det har været godt. Jeg er ikke i mål, men jeg kommer nok heller ikke i mål. Jeg skal nok mere lære at leve med bagagen og navigere rundt i den.
Hverdagen har jo hele tiden stået lige rundt om hjørnet og luret. Og jeg ved jo at den ikke kan undgås, eftersom jeg ikke er født med en guldske et vist sted. Men jeg gruer for den, lidt. Jeg er helt enkelt bange for at jeg ryger tilbage i samme hamsterhjul, been there done that. Og det skulle jo gerne være anderledes.

Jeg tror dagen imorgen bliver sådan een af den trætte slags, vi skal have mexicanske pandekager og nok et smut i slikbutikken og blande lidt slik. Lur mig, om ikke jeg sover fint og mæt på sofaen inden kl. 21.

onsdag den 2. marts 2016

Det var noget med det der hverdag, dér...

Onsdag, regnvejr og programmet Moskeerne bag sløret del 1. kører på TV2 Play...
Jeg kunne skrive mange ting om det program, men jeg må sige at det er forbandet skræmmende, og jeg håber der bliver ryddet lidt op. 
Måske er det på tide at begynde med respekt for hinanden og det enkelte individ. 

Udover dét har hunden tyndskid, W har erhvervet sig neglebetændelse, og huset sejler. 
Huset må sejle lidt endnu, nu er det blogtid mens jeg skyller en kold cola zero ned. 
(Jeg burde nok egentlig stoppe med at drikke det skidt, men jeg kan vist ikke. Eller måske har jeg bare ikke lyst.) 

Imorgen er det veje-dag hos lægen, jeg håber der er faldet lidt mere af korpusset, men jeg har os haft nogle hyggelige dage med M.

Yndlingssandwich fra Gothersgade, Frozen yougurt fra Frozzy igår og i aftes kom jeg til at spise en pose Familie Guf. 
Skidegodt gået, min pige. (Ironi kan forekomme).

Igår skred planen lidt, pga den betændte finger. Vi fik hjemmelavet burgere kl 20.00 i stedet for kl. 18.. En masse tårer, gråd og træthed senere blev de puttet, og jeg gik omkuld på sofaen midt i det førnævnte program. Jeg vågnede med et sæt kl. 3 og knaldede min hånd op i tyndskidshunden som lå så sødt og snorkede oppe på sofakanten. 

Alt i alt er det virkelig bare hverdag herhjemme.. 
Nogle dage er hverdagen dog lidt federe andre..