lørdag den 6. februar 2016

Bare sådan en helt almindelig lørdag, ik?

Okay, tiden flyver, dagene har været hektiske, uden at være det sådan for alvor. For hvordan kan de være det når man er sygemeldt?
Men det kan man altså, eller det kan jeg ihvertfald. Tandlæge, læge, hverdag, hund, børn, møder, og jeg kunne blive ved.
Jeg er iøvrigt blevet lidt pjattet med denne font. Ja...Living on the edge. 
I skrivende stund er første dag i weekenden ved at være slut, den har været alt andet end hvad man lige tænkte man skulle bruge sin weekend på. 
Oliver vågnede op med feber, græd og havde ondt i hovedet, han tog sig lige en skraber på et par timer efterfølgende. 

Desværre fik han sin 3. finger,(nogen ville kalde det fuckfingeren, som jeg sagde til 1813-damen) i klemme i børnehaven igår, og den var stadig hævet, blå og ubøjelig så det måtte vi jo os tage os af. 
Afsted til Hvidovre Skadestue, heldigvis intet brud, men kraftig forstuvning. 
William hyggede med naboen, så ham skulle jeg ikke bekymre mig om. 
Da vi endelig var hjemme igen, kravlede det lille pus i seng, han har indtil videre sovet uafbrudt i 5 timer. Altså enten er det rigtig godt, han får feberen ud af kroppen, eller så vågner han kl. 3 i nat og færdig med det der søvn. Det er lidt som at vinde i Lotto, eller man ved ikke helt hvad der venter. 

Hunden er kravlet op ved siden af mig i sofaen, hun er blevet stor nok til at kunne hoppe op selv med lidt besvær. #Crap

Jeg burde også kravle i seng, men jeg har lige fundet ud af at Viaplay har lagt flere afsnit ind af The Blacklist, optur. Sååå.. Søvnen må altså vente lidt. 


Ingen kommentarer: