mandag den 29. februar 2016

Søndagstanker

Søndag er overstået, jeg har siddet og kigget på budgettet, med Bedrag kørende i baggrunden og en ret aktiv hund. Det ser ikke godt ud. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde...

Det er altid hyggeligt, at sidde dagen før der kommer løn og se hvordan måneden ser ud. Men det ender altid med en forøget puls, hovedpine og tonsvis af bekymringer. Jeg ved ikke hvordan andre klare det, hvordan de får det til at løbe rundt så der både er til alt det man skal have, og til lidt sjov. 

Her er det mest bare surt, rigtig surt. 


Dagen startede med at sove længe, og loppemarked i Bella Centeret med M. 
Jeg købte ingen ting, selvom jeg kunne have købt mig fattig. 
Men det er på en måde os svært, når man allerede har dén label placeret pænt på netbank. Han fandt de fineste keramiklamper fra Søholm.


Det var hyggeligt i Bella Centeret, virkelig mange fine ting, mange stader. Så alt i alt en god ting at bruge søndagen på, det mundede dog ud i hovedpine og øv-hed, men sådan er det så fint med mig, jeg fungere lidt på den måde. Tanken var tom over al den stimuli og øv over at det er så fucking surt altid at mangle kroner og øre. 

Økonomi er et ømtåleligt emne, men penge er godt når man har dem, men noget Fanden har skabt når de er mangler. 

Alt herhjemme går til drengene, de skal ikke mangle noget og alligevel mangler man vel altid lidt. Men så venter jeg bare til bedre tider, om nogle år-ish..

Er det dumt at skrive om det her? - Måske. Men det er også rart at få luft, når det strammer til. 


lørdag den 27. februar 2016

Ting man ikke skal gøre:


  • Proppe spinatlasagnen med alt for meget salt. DON´T DO IT..
  • Snakke alt for meget med mor fra børnehaven når hun henter barn efter legeaftale. (Mangler man så voksen-input?)
  • Snakke alt for højt med den firbenede når vi er ude i offentligt rum, alle snakker vel med deres kæledyr derhjemme, ik?
  • Gå ombord i kaffe og kage, eller primært kage når man er igang med en sundere livsstil.
  • Overtrække sit dankort. Fuck. Undskyld bankrådgiver, i det mindste er det ikke på shopping. #JegVilVindeILotto
  • Spise Prince Chokoladekiks kl. 01.30 om natten, mens man ser snigpremieren på "Bedre skilt end aldrig", når man egentlig burde ligge i sin seng.
  • Overklistre sin IG-konto med billeder af hundehvalpen, som mest af alt ligner en gammel hund allerede. 
  • Se så meget tv. Seriøst. Men på den anden side, så er jeg pjattet med det. Og så er det ok.



Film-anbefalinger herfra...

CAKE


Jennifer Aniston i hovedrollen som en kvinde der har en hulens masse sorg, vrede og bitterhed.
Hun lever med og i det i filmen. Men selvom den kan lyde tung og mørk, så har den også noget lyst og enkelt over sig.
Der udspiller sig ikke vilde scener, man kan endda blive lidt pissed på hende, 
og have lyst til at banke lidt fornuft ind i hende-agtigt. 
Men den er på samme tid så fin, 
måske fordi jeg kan relatere til den på et eller andet niveau.



ALL INCLUSIVE


Denne her lånte jeg på biblioteket, jeg forsøgte forgæves at få min daværende kæreste med ind og se den da den gik i biografen. 
Fair nok. 
Nu er den set, jeg er ikke sådan blæst omkuld,
 men den var sød og lidt kaos-agtig.
Mor og døtre, tager på ferie til Malta, 
og som i alle familier er der intriger og problemer. 
På trods af knuste hjerter, forskelligheder og skuffelser ender det med at blive en rigtig god ferie for den lille trekløver,
 der oprindeligt skulle have været en firkløver.
Den kan varmt anbefales, og ens rejselyst bliver ikke mindre
af at se den, si´r det bar´...


While we´re young


Ben Stiller og Naomi Watts spiller hovedrollerne, 
som det barnløse par i 40´erne der måske er blevet lidt trætte af sine "gamle" venner med nyfødt baby og andre spilleregler.
Identitetskrise, fastlåste roller, bedrag og selvindsigt kan vel meget fint beskrive dem og deres forhold i filmen. 
Sød film, om venskaber, parforhold, det at leve i nuet og ikke mindst fremtiden 

mandag den 15. februar 2016

Dokumentar anbefaling "Making a murderer"

Jeg har netop afsluttet dokumentarserien fra Netflix, "Making a murderer".. Holy crap.
Jeg sidder tilbage med en følelse af afmagt, vrede, foragt og tvivl.

Jeg kan kun anbefale folk at se den, og blive forarget. Jeg er rystet over den magt som The State, anklagemyndigheden har i det amerikanske retssystem, hvor meget de kan forme sagen til lige hvad de vil have, blot for at få een mand ned, og hans nevø.

Der blev plantet beviser, blod, set bort fra måder at håndtere bevismaterialerne, interessekonflikt fra inhabil politikreds, tvungne tilståelser takket være afhøringerne efter Reid-metoden. På den måde bliver man, jeg gjorde ihvertfald, dybt forarget over hvor korrupt det er, og hvor let det er at få det resultat man ønsker.

Jeg ved ikke hvor jeg står, men skulle jeg svare på det, så tror jeg at han er uskyldig. Både ham og Brendan Dassey.
Jeg ser en familie som man nok ville betegne for at være trailer-trash, de stikker ud af samfundet, de er måske ikke de skarpeste knive i skuffen og det har nok gjort dem til en nem skydeskive for lokalsamfundet.

Jeg så en politistyrke som var infiltrerede med bitre familiemedlemmer, magtfulde og muligvis også havde nogle betjente som tog sagen i egen hånd og fik plantet beviser, jeg så en masse som ikke gav mening og hvor "heldigt og belejligt det end er" slap politiet samtidig for at blive anklaget for justitsmord.

Se den, se den.


søndag den 14. februar 2016

#Søndag



Søndag
Dagen i dag, jeg raller stadig af sygdom, hovedet gør ondt,
og jeg er træt, men kan ikke sove. 
Skidt kombi. 

Jeg er ikke den bedste hundemor de her dage, 
det bliver til knap så lange gåture og knap så meget leg.
Det retter jeg op på når jeg bliver rask. 

Søndag idag, er Valentines dag. 
 Er man pjattet med chokolade, er der vel nedsat chokolade imorgen 
det er da en god ting.
Jeg er ikke pjattet med chokolade. 


Rester af Thaimad, pinex, og cola zero 
er dagens menu.
Morgenmaden er endnu ikke indtaget, 
og jeg har overvejet om jeg skulle starte med aftensmaden nu.
Men det er os bare lidt skævt. 


Søndage,
 er ikke de værste. 
De er bare federe når man ikke er sløj.


torsdag den 11. februar 2016

#InfluenzaBulen

Livstegn fra sygelejet, syge"huset", influenzabulen, you name it....

Vi er noget ramte herhjemme.. Som i feber på 6 dagen, men jeg aner muligvis en lille fremgang, men det har vi set før, og vupti så hedder den 39+ igen, igen. Og for at toppe det hele, en omgang børnesygdom der ender på "orm". 

Matriarken eller Matronen af matriklen, om man vil, hænger 50/50 i. Hoster mig selv ihjel, sover alt det jeg kan få lov, men det er som om at det ikke ville bryde helt igennem. 
Noget siger mig at så snart ungerne tager på vinterferie, eller altså ferie får de ingen af, men når de skal hjem til ham, så vælter korthuset sikkert hos mig og Halløj influenza..

Nu er det ene barn afleveret efter behandling, og næste dreng i rækkefølgen har nu kun 37,7 i temp. Han snakker og sidder i en stol. Det er altså store sager. Igår sov han det meste af dagen, som i vågen 3 timer ud af 24.. 
Børnehaven er halvtom, og af hvad jeg kan høre på vandrørene, er det en sejlivet satan der florere de her uger. 

Hunden ligger fint og putter på min plads, efter en mindre hjerneblødning der går ud på at æde mine fingre og tæer.. Panodil indtaget, te i koppen og Revenge i kassen. Tid til at tjekke ud af blogland og muligvis en lille lur i drømmeland.





søndag den 7. februar 2016

Søndagstanker


Nogle gange er det helt fint at holde det kort og godt..


  • Jeg har opfundet en ny ret, eller sovse-ting der spiller. Opfundet og opfundet, det er os lidt meget, men jeg har lavet det ud fra eget hoved. Det er jo ikke alverdens. 
  • Jeg har tabt 3,4 kilo, og må nok indrømme at jeg er spændt på om der er kommet mere af når jeg skal til vægttjek i næste uge.
  • Så kom det, mødet på kommunen. I næste uge altså. 
  • Molly er fyldt 17 uger, hun er en satan der elsker at bide i ens fødder når man går, hvilket lidt resulterer i at man ofte har en hund hængende i foden, eller falder over hende. 
  • Onsdag aften brugte jeg på et møde i drengenes kommende SFO. This just got real.
  • Jeg har tilsyneladende genoptaget min lyst til Alpeost fra Buko, vi holder Netto oppe på det salg. Eller jeg gør.
  • Søndag i vores hjem er rydde op - rengøring - indkøb til næste uge dag. Rarest når det er gjort, iøvrigt. 
  • Jeg har iøvrigt snakket lidt med ham der, M, i torsdags. Hyggeligt, men også lidt svært. 
  • I torsdags holdte vi fridag, drengene og jeg. De skulle til tandlæge, og vi sov helt til klokken 7:45, så det var en nem beslutning. 
  • Jeg har stadig optur over at der er kommet nye afsnit af The Blacklist på Viaplay. Dét kunne de godt have reklameret med. 


Over and out, og 2 styks knækbrød coming up med Alpeost.. 

lørdag den 6. februar 2016

Bare sådan en helt almindelig lørdag, ik?

Okay, tiden flyver, dagene har været hektiske, uden at være det sådan for alvor. For hvordan kan de være det når man er sygemeldt?
Men det kan man altså, eller det kan jeg ihvertfald. Tandlæge, læge, hverdag, hund, børn, møder, og jeg kunne blive ved.
Jeg er iøvrigt blevet lidt pjattet med denne font. Ja...Living on the edge. 
I skrivende stund er første dag i weekenden ved at være slut, den har været alt andet end hvad man lige tænkte man skulle bruge sin weekend på. 
Oliver vågnede op med feber, græd og havde ondt i hovedet, han tog sig lige en skraber på et par timer efterfølgende. 

Desværre fik han sin 3. finger,(nogen ville kalde det fuckfingeren, som jeg sagde til 1813-damen) i klemme i børnehaven igår, og den var stadig hævet, blå og ubøjelig så det måtte vi jo os tage os af. 
Afsted til Hvidovre Skadestue, heldigvis intet brud, men kraftig forstuvning. 
William hyggede med naboen, så ham skulle jeg ikke bekymre mig om. 
Da vi endelig var hjemme igen, kravlede det lille pus i seng, han har indtil videre sovet uafbrudt i 5 timer. Altså enten er det rigtig godt, han får feberen ud af kroppen, eller så vågner han kl. 3 i nat og færdig med det der søvn. Det er lidt som at vinde i Lotto, eller man ved ikke helt hvad der venter. 

Hunden er kravlet op ved siden af mig i sofaen, hun er blevet stor nok til at kunne hoppe op selv med lidt besvær. #Crap

Jeg burde også kravle i seng, men jeg har lige fundet ud af at Viaplay har lagt flere afsnit ind af The Blacklist, optur. Sååå.. Søvnen må altså vente lidt.