mandag den 4. januar 2016

Vesterhavet må vente.

Jeg skrev forleden om alt det der med lykke, hvordan og hvorledes, og sådan ca nederst næsten i indlægget, nævnte jeg at jeg glædede mig til det sommerhus jeg har kigget på i flere måneder nu.

Sagen er den, at min økonomi bare ikke holder til det. Jeg kan godt finde pengene, men det betyder at vi skal suge på lappen i et stykke tid, og ærlig talt. Det er det ikke værd. Jeg har så mange ting jeg mangler at få styr på herhjemme, jeg ønsker mig brændende 2 døre og en væg, gerne lidt flere, men een til at starte med ville være fantastisk, her trænger efterhånden også til en klat maling, så måske, hvis jeg er heldig kan vi låne ex-svigers sommerhus en uge.

Det er jo hele tiden udfordringen, når man er alene om det, ex-manden har taget en kæmpe slat penge som stadig afventer afgørelse, nu i Ankestyrelsen, eller nævnet. Hvad ved jeg. Når man har sat sig for dyrt, fordi man har et SU-lån, gæld og diverse for at få råd til de ting, det nu end krævede da vi skulle ud og have os et nyt liv og hjem, dengang han besluttede at vi ikke skulle fungere som familien. 

Økonomi, det er lidt ligesom ens beskidte vasketøj i overført betydning, men det er samtidig os bare noget der kan få mig, og nok os andre helt ned med nakken når det ikke køre rundt. Jeg hader det, hader, hader, hader det. 

Så boys, sommeren bliver ikke ved Vesterhavet, men måske får vi to døre op, dét i sig selv ville virkelig os være fedt.
Jeg ved jo godt at de i bund og grund ikke sådan forstår at sætte pris på det, om det er Ellinge Lyng eller Vedersø Klit, ærlig talt, de er ligeglade. 
Det er nok bare mere mig der ønsker at give dem en ny oplevelse, og selv ønsker at se nyt. Men det må vente, og kan også godt vente.

Det kan være svært at se at folk, ja hvem end det er, på IG, FB, real world, bare kan det ene og det andet, og hvor latterligt det egentlig er, så måske 5% af det går ind og rammer, for jeg vil også gerne give mine børn ferier på Mallorca hver sommer, og tage det ene sted og det andet sted hen. Men sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen herhjemme.
Så jeg må træde ned fra drømmescenarie-stolen, og istedet klappe mig selv på skulderen, for de har faktisk oplevet en hel del, i deres unge alder. 

Nu sidder jeg så og gnider mig lidt i skægget over at udlevere mit beskidte vasketøj til offentligt skue, men måske er det vigtigt at nogen tør sige sådan noget her højt. For det er vel ikke alle der har +15.000 på kontoen hver måned når alt er betalt, og kan flyve til alverdens eksotiske steder og klæde børnene i dyrt mærketøj. Jeg kan ikke, og kommer heller aldrig til det, medmindre jeg skulle vinde i Lotto, som jeg iøvrigt ikke spiller. 

2019, der letter det lidt. Kun 3 år til, pyt. Visse Vasse det klarer vi snildt. Eller noget. Jeg har iført min JA-huen, og som altid taget kampen op. På trods af lunken økonomi, vil jeg smide mit mor-trætte luksuslegeme på sofaen og nyde at ungerne er i BH inden turen går til Hende der koster knaster aka. psykologen 

2 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Og til sommer letter det vel også lidt, for SFO koster ikke så meget som børnehaven... Håber du snart får de penge fra eks-manden. Kh. Birgitte

Københavnerhjerte. sagde ...

Desværre ikke, har friplads, næsten. Så der er ikke noget at hente.. Æv.. Og ja, det gør jeg også, de er ikke kommet denne måned. Så det er super. Eller noget :-p
Kh Mila.