tirsdag den 26. januar 2016

Tirsdagstanker


Dagens korte udgave.. Ja ja, det er ikke meget der kommer ud herfra, har haft nogle hektiske dage i sidste uge, jeg har fået ny seng som skulle samles, kommode til Oliver og på den måde flyver tiden.
  • Molly (ja, altså hunden) fylder hele 16 uger idag. Hurra for Mols.
  • Jeg har ikke haft kontakt til ham den søde, som vel måske ikke er så sød længere. Eller ja, altså bare Michael i over 14 dage nu. Underligt, men på samme tid rart uden alle de følelser der dukker op på godt og ondt, når han er i mit liv.
  • Hurra,  jeg har tabt 1,4 kg. siden sidste mandag, og jeg har endda spist Kokosstjerner fra Netto.
  • Jeg syntes ildsjæle er møghamrende inspirerende.
  • Nu har jeg efterhånden været sygemeldt ret længe nu, længere end jeg overhovedet havde regnet med.
  • Jeg er så glad for at William endelig har fået hele to rokketænder på een gang, han er lykkelig. 
  • Jeg drømte i nat at jeg var i Sverige, i en bland-selv-slik biks, der var billigt, og alt skulle prøvesmages. Mon nogen savner sit slik-fix? I think so... 
  • Jeg mangler stadig at få købt en ny notesbog, til gengæld har jeg ikke rigtig haft brug for een.(Betyder det så at der ikke er så meget der spirre deroppe?)
  • Jeg burde sætte en maskine tøj over, skal bare liiigeee..
  • Vi skal have rester, rester, rester idag. Elsker rester. 
  • Jeg ser ikke nok nyheder og læser alt for sjældent sladderblade.
  • Jeg mærkede imorges, hvor dejligt det var når madpakken allerede var smurt om aftenen. Det tror jeg at jeg skal begynde på igen.
  • Vidste I, at Amalie, jep dén Amalie er gravid? -Jeg bliver lidt usikker ved hele det koncept, kan jeg mærke. :-p
  • Pis, nu er der liv i hunden, hvis hun bare kunne sove en time eller to længere. Peeew, hun skred i putkassen igen.
  • Btw...Jeg er hamrende glad for min nye seng, på trods af at den fylder det meste af mit værelse. 


mandag den 4. januar 2016

Vesterhavet må vente.

Jeg skrev forleden om alt det der med lykke, hvordan og hvorledes, og sådan ca nederst næsten i indlægget, nævnte jeg at jeg glædede mig til det sommerhus jeg har kigget på i flere måneder nu.

Sagen er den, at min økonomi bare ikke holder til det. Jeg kan godt finde pengene, men det betyder at vi skal suge på lappen i et stykke tid, og ærlig talt. Det er det ikke værd. Jeg har så mange ting jeg mangler at få styr på herhjemme, jeg ønsker mig brændende 2 døre og en væg, gerne lidt flere, men een til at starte med ville være fantastisk, her trænger efterhånden også til en klat maling, så måske, hvis jeg er heldig kan vi låne ex-svigers sommerhus en uge.

Det er jo hele tiden udfordringen, når man er alene om det, ex-manden har taget en kæmpe slat penge som stadig afventer afgørelse, nu i Ankestyrelsen, eller nævnet. Hvad ved jeg. Når man har sat sig for dyrt, fordi man har et SU-lån, gæld og diverse for at få råd til de ting, det nu end krævede da vi skulle ud og have os et nyt liv og hjem, dengang han besluttede at vi ikke skulle fungere som familien. 

Økonomi, det er lidt ligesom ens beskidte vasketøj i overført betydning, men det er samtidig os bare noget der kan få mig, og nok os andre helt ned med nakken når det ikke køre rundt. Jeg hader det, hader, hader, hader det. 

Så boys, sommeren bliver ikke ved Vesterhavet, men måske får vi to døre op, dét i sig selv ville virkelig os være fedt.
Jeg ved jo godt at de i bund og grund ikke sådan forstår at sætte pris på det, om det er Ellinge Lyng eller Vedersø Klit, ærlig talt, de er ligeglade. 
Det er nok bare mere mig der ønsker at give dem en ny oplevelse, og selv ønsker at se nyt. Men det må vente, og kan også godt vente.

Det kan være svært at se at folk, ja hvem end det er, på IG, FB, real world, bare kan det ene og det andet, og hvor latterligt det egentlig er, så måske 5% af det går ind og rammer, for jeg vil også gerne give mine børn ferier på Mallorca hver sommer, og tage det ene sted og det andet sted hen. Men sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen herhjemme.
Så jeg må træde ned fra drømmescenarie-stolen, og istedet klappe mig selv på skulderen, for de har faktisk oplevet en hel del, i deres unge alder. 

Nu sidder jeg så og gnider mig lidt i skægget over at udlevere mit beskidte vasketøj til offentligt skue, men måske er det vigtigt at nogen tør sige sådan noget her højt. For det er vel ikke alle der har +15.000 på kontoen hver måned når alt er betalt, og kan flyve til alverdens eksotiske steder og klæde børnene i dyrt mærketøj. Jeg kan ikke, og kommer heller aldrig til det, medmindre jeg skulle vinde i Lotto, som jeg iøvrigt ikke spiller. 

2019, der letter det lidt. Kun 3 år til, pyt. Visse Vasse det klarer vi snildt. Eller noget. Jeg har iført min JA-huen, og som altid taget kampen op. På trods af lunken økonomi, vil jeg smide mit mor-trætte luksuslegeme på sofaen og nyde at ungerne er i BH inden turen går til Hende der koster knaster aka. psykologen 

fredag den 1. januar 2016

1/366

365 blanke sider, tid til at blive udfyldt. Men ja, hvad skal de så udfyldes med.

Det er altså altid sådan lidt særligt når man træder ind i det nye år. Til dels vemodigt at træde ud af et gammelt og brugt år, med alle dets ups and downs. Og på samme tid lidt spændende mht. hvad man skal udfylde næste "bog" med.

Jeg ved det ikke endnu, altså ud over hverdagen, som nok fylder omkring 90% hos alle folk. Dén er ligesom stensikker, hvert år.

Men det bliver et år, hvor jeg på et tidspunkt starter på job igen, drengene skal starte i skole, dét er muligvis højdepunktet, så satser jeg også på at se en masse af de mennesker der betyder noget i hele 2016. Hvis vi spørger drengene, så skal der bygges Star Wars lego. (Til min store fortrydelse, selvom jeg så hvor glade de blev.)

Dagen derpå er vi lige hjemvendt fra årets første strandtur, frisk luft måtte der til. Og drive-in fra MacD.
Drengene er løbet ind og lege hos naboen, så jeg nyder freden, mens jeg ser Person of Interest. Ved ikke helt om jeg er hooked, eller det er i mangel af bedre. En fin kombi, var den skidt ved jeg med sikkerhed at jeg ikke gad at bruge tid på lortet.

Jeg glæder mig til sengen kalder, for store og for små inden alt for mange timer.
Imorgen står den på tur til udkantsDK til min veninde og hendes tvillingedrenge. Vi glæder os alle, der går nemlig alt for lang tid imellem.. Men sådan er det når de bor så langt fra os, og omvendt.

Alt andet end lige, så glæder jeg mig til et nyt år, måske et mindre kompliceret år, forhåbentlig et år med større selvindsigt og personlig udvikling, et år hvor nærværet er i højsædet, og dejlige minder bliver skabt.
Måske lidt mindre slik, chips og lidt mere sundt, drømmer om at få styr på min vægt, (gør alle ikke det efterhånden), jeg vil læse flere bøger end jeg nåede sidste år, og forhåbentligt lade mig inspirere af alle mulige mennesker.

Alt andet end lige, så rigtig godt nytår herfra..