fredag den 25. december 2015

Picture perfect...

Say cheeeeese, pretty thing...


Hende har jeg været heldig med, eller noget.

Jeg arbejder intensivt på at klippe navlestrengen, det der alene hjemme noget er åbenbart svært. 

Normalt ser hun altså meget sød ud. Her, mere sådan en type der er blevet fanget med poten i godbidsglasset, eller som her, med en afpelset tennisbold i kæften. 

tirsdag den 22. december 2015

22.12.2015

Hvor pokker blev tiden af, jeg syntes at den er fløjet afsted. Som i virkelig fløjet afsted.

Nu sidder jeg så her, og jeg glæder mig meget til at få de små hjem, det er jo helt uvant at drengene har været væk sålænge allerede, i og med at de er hos deres far meget lidt. Men jeg nyder på samme tid alenetiden, bare til mig. Så jeg kan være mig, mig, mig og dét er helt ok.

Indtil videre har Molly og jeg brugt dagen på at træne lidt, gå tur, øve "sit" og jeg har været i bad. I eftermiddag kommer min bror og hans kæreste, sandwich og lidt hygge inden jul.
Er det ikke os sådan at julen skal være, altså se dem man holder af og måske endda ikke ser så særlig tit.

Resten af dagen, tja den skal gå med at øve alene-hjemme-træning og rengøring, inden de kommer.

På den måde er dagene jo ikke så meget anderledes end når ungerne hjemme.

Jeg er spændt, eller afventende for hvad januar byder på. Starter jeg op på job igen, hvormeget og hvor lidt. Ingen ved det, endnu.

Jeg ved ikke om det har hjulpet at gå hjemme, eller det har ihvertfald ikke skadet. Men jeg ved jo at det har hjulpet i den forstand at jeg har haft mere overskud til de små, som ikke er så små alligevel. Hvordan ville det have været hvis nu man stadig havde været på job. Ingen ved det jo i bund og grund.

Nå, videre med livet på en grå tirsdag, hunden har knald i låget, og jeg afventer at den falder til ro, og så er jeg den der er smuttet i 3 min.

God dag.

søndag den 20. december 2015

Søndage

Søndag. Søndag er en dejlig dag. Det er som om alt er sådan lidt mere gået i stå, end eksempelvis lørdag.

Igår, havde drengene fødselsdag. Den skulle de fejre hos deres far. Så det var en ny een.
Jeg kom igennem dagen helt fint. Jeg valgte som noget meget sjældent at skrive en besked til min far. Sørme om han ikke var frisk på at jeg skulle komme og se hans nye lejlighed. Så det gjorde jeg.
Jeg inviterede ham hjem, til dunser m. det hele. Først var han tøvende, men da det gik op for ham at jeg jo nok skulle køre ham hjem igen, så fik han mod på det.



Så jeg tilbragte mine børns fødselsdag med min gamle, slidte far. Snakkede om alt og intet. Så en eller anden krigsfilm på Viaplay sammen, og jeg fiksede hans kanaler, digitalt vs. analogt og voilá jeg fiksede dem. Fin fin lørdag, med ham den gamle. Det er sjældent, meget sjældent vi ses. Så dagen endte noget mere anderledes, end jeg havde regnet med.

Tilbage til søndag.. Ingen planer, ingenting på dagens program.
Jeg tror den står på tøjvask, oprydning, Netflix and chill, og meget mere på den konto.
Elsker søndage...


torsdag den 17. december 2015

Torsdags-tanker.

Imorgen tager drengene til deres far, i hele 8-9 dage, fødselsdag og jul hos ham.
Det er første gang jeg ikke holder fødselsdag for dem, det er virkelig underligt, og selvfølgelig en delemors lod. Men sjovt, never.

Jeg har ikke fyldt mine dage op med planer, det magter jeg ikke. Men jeg tror nok der skal snige sig nogle ind, på den måde flyver tiden lidt hurtigere.

Drengene glæder sig, og det kan jeg virkelig godt forstå, jeg håber de får en dejlig 6-års fødselsdag og ikke mindst juleaften.

Alt i mens må jeg træffe et valg om den lille firbenede passer ind i vores familie, jeg syntes det er svært, for det der alene-hjemme-træning, det går ikke lige så let som det gjorde med Balder. Vi har nu sovet på sofaen i to nætter, det vil også sige at hun heller ikke kommer op i sofaen længere, for hun skal selv lære at kunne falde til ro. Og dét går faktisk over al forventning.
Idag er så dagen hvor jeg går mere ind på at hun skal lærer det der alene-hjemme noget. Første skud i bøssen gik ikke super. Piv piv og lidt mere piv.
Jeg er egentlig sikker på at jeg gør det rigtigt, og håber at det vender lidt op af døren når hun finder ud af at det ikke er så slemt at jeg går ud af døren. For jeg kommer jo tilbage igen.
Så jeg kan love for at der bliver båret skrald ud i små portioner, for det giver lidt mig et formål med at rende ud hele tiden.

Om lidt kommer min veninde, jeg må vende situationen med hende. Kaffe date coming up...

onsdag den 16. december 2015

Update på natten.

Som lovet...

Natten er gået over al forventning. 
Molly har sovet i sin kurv hele natten, efter lidt overbevisning om at det var det rette. 
Jeg har sovet på sofaen, godnat klokken 23.00 (det tror jeg ikke jeg har gjort i måneder), smurt madpakker forinden (ditto), lagt tøj sammen, vasket og hængt tøj op. 

Det er jo sådan at det skal være.. Struktur Ejnar. 

Alarmen bimlede kl. 5:30, men jeg strak den til klokken 6.00.. Zzzzzz. 
Opsidaisy, luftetur til kræet, morgenmad til småfolket, bad til moderen, au revoir of we go to kindergarden. 

Indtil videre, ingen uheld indenfor, ikke at hun har været voldsomt slem til det, men alligevel.

Jeg beklager på forhånd at der nok kommer lidt (meget) Molly-spam måske, Familien fra Bryggen er på TV3, og jeg vil snuppe en omgang guided meditation efter.. Det er super godt for sindet... 

God onsdag...  




Uafhængig, ja tak.

Som jeg skrev igår, så er den hund vi har fået en helt anden slags type end Balder.
Hun er meget afhængig af mig, sover ovenpå mig, ved mig, putter gerne og egentlig kun i sofaen ved mig, egentlig bare mit eget lille klistrekasus.

Jeg har øvet wc-besøg hvor hun skal lærer at blive udenfor, ikke noget hun er synderligt begejstret for. Hun er med i bilen om morgenen og eftermiddagen, når drengene skal hentes. Det går umiddelbart godt nok. Transportkassen er tryg og rar.

Meeeen, det der alene-hjemme-træning, hold nu ferie. Det gik supergodt igår, idag, not so much.

Så jeg har googlet og læst, og gjort ved. For hvis hun skal blive i vores familie, skal hun selvfølgelig trives og lærer at være alene hjemme. Ellers er det skidt for hende, og os.

Jeg har lagt en plan. Udførlig, på tidspunkts-niveau næsten.

Slut med at sove i min seng, den er død så jeg ligger på gulvet på madrasserne (Jagtvej 69-typen), for jeg kan ikke holde hende i kurven, når hun selv kan kravle op.
Halløjsa sofa, vi skal være venner den nærmeste tid, og Mols skal putte i sin kurv om natten og have det alletiders med det. 
Jeg tror og håber at det kan løsrive det der afhængighedsflip hun har med mig. 

Jeg er jo hverken adfærdsbehandler eller ekspert, men jeg tror det er vejen frem, kombineret med mere struktur i hverdagen, socialisering ude og omkring, selvom at hun fryser efter 3 min. Kliché som det er, så har jeg bestilt hendes første striktrøje, men hvad pokker skal man gøre når kræet ryster som espeløv. Så hellere en varm hund, og så må folk tænke sit.

Mit håb(pretty please) er, at hvis jeg går konsekvent frem, træner hende, stimulerer hende og hun samtidig cutter afhængigheden af mig, så kan hun sagtens lærer at være alene hjemme.
Går den ikke, så er jeg på den. Så tror jeg hun skal være i et hjem, hvor de er hjemme hele tiden, nogle hunde kan jo bare ikke trives med at ejer har fuldtidsjob, og det ved man jo ikke før man har prøvet, øvet, trænet og ikke mindst hentet hunden hjem.

Update omkring hvordan det hele er gået, følger senere idag.. (Jeg har nemlig skrevet det her på forhånd)

tirsdag den 15. december 2015

Ting man gør...

Dem er der reelt set mange af. Men jeg har gjort det igen, jeg har ikke sagt noget sådan rigtigt, fordi jeg er bange for hvad folk tænker om mig.

Jeg har fortrudt nogle gange, mest af tro på egne evner og på at projektet lykkedes. Men jeg er samtidig også igang med at lærer at stå ved mine valg, og prøve at slå ud af hovedet hvad folk muligvis tænker om mig. For det må være deres sag.

Ingen nem øvelse, men okay, hvad er os nemt.

Jeg eller vi her i familien fik i foråret hvaps. Dejlige Balder. Men han var en mundfuld i form af behov(labrador) og hvad jeg kunne byde ind med, Oliver var ikke helt pjattet med ham for han var stor og meget glad når de endelig kom ud af værelset.
Men lysten for at forøge vores antal i familien er ikke forsvundet på trods af at han kom ud og boede hos en fantastisk familie, skulle med på jagt, have heste i baghaven osv.
Nope, den eksisterede i bedste velgående.

Og nu har jeg altså handlet på den. Jeg kommer nok aldrig til at få mere tid end jeg har nu, i og med jeg er sygemeldt. Så må man smede mens jernet er varmt.
Jeg har grublet voldsomt meget op til beslutningen, til dels fordi jeg ikke vil lave samme beslutning igen, det er et dyr vi snakker om og ikke en ny taske. Så hvis jeg går ind i det, så skal det være ordentligt, for så ved jeg også at jeg har mit på det rene. Og viser det sig at gå helt galt, så må jeg håndterer det derfra.
Jeg er jævnt dårlig til at træffe beslutninger, altså jeg spiser altid de 3 samme slags pizzaer når vi bestiller take out, for tænk nu hvis den jeg vælger viser sig at være dårligere end dem jeg plejer. Så hellere køre den sikkert hjem.
Så at komme frem til at gøre det - køre ud til sælger og rent faktisk slæbe vovsen med hjem, det har været længe undervejs.

Men nu er hun(d) her, hun er alt det Balder ikke var.
Hun er petit, bliver vel lidt større, hun er meget mere bange, kuldeskær, og puttesyg. Samtidig er hun meget afhængig af mig, det var han ikke. Så der er nye boller på suppen, og problemstillinger at tage fat i.

Molly er hendes navn, hun er en blanding af Malteser/Papillion/D/S Gårdhund. Så altså lidt et hul i hækken-typen.

Sig hej til hende og ønsk mig held og lykke. I´m gonna need it.

Hun har boet her i 14 dage, og næsten sovet det meste af tiden. Til gengæld har hun lært at sitte.

lørdag den 12. december 2015

Snart 6 år og flæskesteg

Stille og rolig lørdag her i hulen.

Drengene er hos deres far når de fylder 6 år og også selve juleaften. Rimelig lortet. Er man ikke deprimeret, så er der stor risiko for at blive det. Nå, men vi havde hyggedag idag, med fødselsdagsgaver og julemad. En slags kombi-udgave af de dage hvor jeg ikke har dem. Julegaverne får de når de kommer hjem fra deres far.

Drengene fik en playmobil ridderborg hver, med alverdens tilbehør. Hvad blev der er Barbie og Ken, det er ligesom lidt mere min liga end riddere og Star wars. 


Midt i æbleskivebagning, flæskesteg og ridderborgs-byggeri, fik jeg også støvet af hos drengene og ryddet op. (Når solen skinner, ser man virkelig hvor slemt det står til) 
Selvom jeg brugte ret lang tid på praktiske gøremål eller måske nærmere bekæmpelse af støv, så er det som om man ikke rigtig kan se det alligevel. 

Alt i alt var det en god dag, med lidt pres over det der byggeri og to børn der snakker og spørger om virkelig mange ting på virkelig kort tid, men moderen kampsveder mens hun kæmpede med at samle gaverne.


Imorgen, søndag. Her i knaldhytten rimer det på vasketøj, støvsugning, og lidt mere oprydning. En køretur ville nok bare lige toppe dagsordnen, og sætte prikken over i'et...

Nu bobler begge børn, Whitecollar underholder og nogle slår mave(læs: mig). Jeg elsker virkelig flæskesteg, eller egentlig mest sovsen og sværen.