mandag den 23. november 2015

Sidste weekend..del 1...

Sidste weekend bød på aftalt tur i byen med veninde, og julemarked på Højbro Plads.

Jeg lærer lidt hver gang, halløj Introvert - Velkommen i helvede. Vi dukkede op på The Scottish Pub, jep, det var ligesom det jeg kendte. Det er næsten 10 år siden jeg har været i byen, som ikke omfatter en eller anden åndssvag Karmafest på Klamydiahotellet Søpavillionen, sidste sommer.

Nå, men der var landskamp, Sverige/Danmark. Det betød altså rigtig mange mennesker på et og samme sted.
Jeg tog det i stiv arm, eller høj hæl, hvad ved jeg. Jeg fandt et hjørne, det elsker jeg. Så kan jeg ligesom trække mig lidt væk.
Det heldige var, at da kampen sluttede, så smuttede rigtig mange mennesker, og bingo der var en bås i et afsides hjørne.

Aftalen var fra starten af, at vi ikke blev længe ude. Vi skulle bare lige snuse lidt, luftes lidt og have lidt andre indtryk med hjem, end den sædvanlige kaffedate i sofaen, der oftest ender i en Amerikaner med ekstra chili og lidt cremefraiche dressing.

Det var skidekoldt da vi skulle afsted, jeg havde iført mig nederdel og små sko. Alt i min krop ville allerhelst hoppe hjem på sofaen i py-bukser og smide en film på. Min veninde havde det formentlig mindst ligeså meget som mig. Vi havde inden vi begav os ud, fyldt på med cider. Jep, stærkere sager er jeg ikke til. Så jeg var egentlig rigeligt fyldt med alkohol og musik, men afsted vi kom.

I toget hjem, jep toget. Så sad vi sådan lidt og fordøjede aftenen. Vi havde det faktisk rigeligt sjovt. "Jeg har aldrig", der kom da lidt på bordet, og tilsidst var min stemme halvt væk. Så var det på tide at finde hjem til py-bukser og netflix.

Det er bare lidt underligt, det at gøre noget man i bund og grund virkelig ikke gider. Men føler man bør, fordi det gør de fleste andre og så er det jo normalt. Men hvad er normalt? Og er det så vigtigt at være normal?
Men på den anden side er det jo også virkelig skidt at sidde hjemme hver evig eneste weekend, det stimulerer vel ikke en, eller udfordrer een. Tværtimod, risikerer man ikke bare at visne hen, og er livet ikke for kort til det?

Ovenpå den tur i byen, så tror jeg godt at jeg kender svaret, selvom det er lidt dobbelt. For det vigtigste må sgu´da være at være den man er, og græsset er ikke grønnere på den anden side. Til gengæld er der tømmermænd og ubehag. Men man skal huske at gøre noget, man skal sgu´ da gøre noget. Måske bare noget andet end bytur og alkohol.

Jeg har ikke besluttet om jeg skal hive min veninde med i byen en anden gang, men noget siger mig at der kommer til at gå noget tid. 














Ingen kommentarer: