torsdag den 4. juni 2015

Nogens mor..


Dét at være nogens mor, det er dejligt, til tider udfordrende og hårdt, men os min fornemmeste opgave her i livet. 

Nogle gange ryger jeg i helikopter-mode og kigger ned på mig selv, og hver gang bliver jeg lidt ydmyg og stolt over at jeg har præsteret at lave sådan nogle dejlige drenge. 


Tvillinger, det er lidt et ekstra twist på morskabet. Det har været sindssygt hårdt, kostet en "skilsmisse", sved, tårer, frustrationer og afmagt. 
Men jeg ville ikke være det foruden. Aldrig. 


Da ungerne var små, var det til tider det der definerede mig. Så når jeg var ude,  uden den store Oddervogn, var jeg nærmest helt tom og det føltes helt forkert. 

Drengene er nu så store, 5,5 år. Jeg har været nogens mor i fem-og-et-halvt-år. Niv mig lige i armen, somebody.
Svesken på disken, ordet på bordet. Nogle ting bliver nemmere, men seriøst 
så bliver udfordringerne kun sværere og af en meget mere alvorlig karakter. 

Næste år byder vi skolelivet velkommen og en helt ny fase i deres liv begynder.
Heldigvis er der lang tid til. 

Kunne love mine små rødder en ting lige her og nu, så er det at jeg altid vil gøre mig bedste og være der for dem. 

1 kommentar:

Cille sagde ...

Nåååhhhh de er søde. Sådanne bekymringer har jeg også. Og lige om lidt har jeg kun skolebørn. Fra august! Tit ser jeg mig omkring og tænker 'kommer der snart en voksen' og så står tøserne og kigger på mig og tænker 'du er den voksne'. Men kan jeg være voksen efter næsten at have slået katten ihjel igår? Se bloggen....