lørdag den 21. februar 2015

Nu med briller...

Jeg har fået briller. Jeg er vild med dem, og gad godt lidt at jeg kunne gå med dem altid når jeg havde lyst, og ik kun når jeg arbejder eller laver noget særligt. 


Mærket endte med at blive Burberry. Jeg må have et kæmpe fjæs, for alle de briller det hørte med på rekvisitionen var jo til miniature ansigter. 


Indtil videre, minus hovedpine. Total win. Lidt ør i hovedet, men jeg vil vove at påstå at jeg stadig er i en tilvænningsproces. Så deeeeeet. 






søndag den 15. februar 2015

Je suis Copenhague

En trist dag for Danmark, en trist dag for ofrene.

Jeg sidder her klokken 01.23 med øjnene klistret mod skærmen hvor TV2 News sørger for denne dags udgave af noget der mest af alt minder om en krimi fra New York.

Formodet terrorangreb tidligere idag, og nyt skyderi her efter midnat i indre by.


Jeg syntes det er skræmmende, pissemeget. Jeg hader at nogle skal tro at de skal bestemme hvad andre skal tegne, skrive, og mene, og at uskyldige mennesker skal dø fordi de tror på en sag der ligger så langt væk fra en hverdag og mentalitet som vi har i Danmark.

Et eller andet sted er det jo ikke nyt for os, truslen har hængt over vores hoveder i mange år, senest er den steget efter skyderiet i Paris, og nu her i København formentlig.

Jeg kan da godt blive harm over at man vælger at tegne nogle tegninger som tilsyneladende pisser rigtig mange af, og forsat gør. Måske fordi jeg er bange for konsekvensen overfor den almindelig borger, og måske fordi, at jeg et eller andet sted syntes det er lidt egoistisk at gøre sådan noget bare fordi man kan.

Men jeg ved os godt at vi i Danmark har ytringsfrihed, og den SKAL vi kæmpe for.

Måske havde det ikke kunne være undgået, tegninger eller ej.


Ekstremisme er farligt, skræmmende og noget jeg tager dyb afstand fra. Jeg forstår ikke at mennesker kan udvikle sig sådan. Om det er ekstremisme af den ene eller anden slags.
Må det her helvede slutte og gerningsmand/ene blive fanget og stillet til regnskab.

København er min fødeby, drengene og jeg havde så sent som i dag overvejet en tur i Rundetårn, og lidt sen frokost på Ankara i Krystalgade. Ikke at jeg på den måde kan plapre løs om at vi har været i en risikozone, men det er lige lovlig tæt på alligevel, og på en eller anden måde er jeg glad for at vi valgte Kronborg i eftermiddags.

Da jeg puttede ungerne tidligere på aftenene strejfede en tanke mig om hvilken en verden man har valgt at bringe børn ind i. Ikke at jeg ikke havde fået børn af den grund, men det er en trist og sørgelig udvikling.

Heldigvis tyder alt på at vores dygtige politi har nedlagt den hjernedøde psykopat som har gjort dette, søndag morgen på Nørrebro.
Hurra for vores dygtige politistyrke og beredskab, og må tilliden og holdningen til dem der står i frontlinjen for os andre, og vores sikkerhed, snart nå den højde af respekt som de fortjener. 

lørdag den 14. februar 2015

Hvis bare, og så måske ikke

Forestillingen om det gode liv, eller hvad det gode liv egentlig er.

Det er måske et lidt bredt emne at lægge ud med, men i går aftes da jeg lå på sofaen, og kiggede rundt. Der gik tankerne med at klappe mig selv på skulderen over at jeg har klaret den så fint som jeg har, indtil videre og det at jeg altid gerne vil have noget andet og mere. Det kunne være en fysisk væg eller noget så basalt som døre indtil vores soveværelser, eller en bedre seng så jeg ikke får ondt i ryggen, en vaskemaskine der ikke ved at banke hele huset ned hver den centrifugere, en rejse.. Der er rigeligt på listen.
Det kunne os dreje sig om et nyt havebord, der rent faktisk var lidt pænt, og ikke smadret af de par storme vi har haft på det sidste. Eller en udvidelse af terrassen så man kan sidde og spise ude, uden at sidde i skyggen. Der er virkelige mange ting på listen, og jeg kan ikke finde ud af at lave noget af det. Penge vokser heller på træerne, og ja. Vi har det jo ok, i bund og grund.

Men så igen, er det så ikke vigtigst at man har det godt lige der hvor man er, og finde ind til det rigtige vigtige? - Måske lidt hippie-agtigt i det lange løb.
Men drømmene løber altid af med mig når jeg har nok at se til, udfordringer, problemer, bare ting der fylder, lad os kalde det for det som det er, en virkelighedsflugt velsagtens.

Jeg kan se andre, opfylder deres drømme, og det er bare ikke så lige til altid, ikke for mig ihvertfald. Tror måske i virkeligheden, at det er de færreste der kan alt når de vil det.

Jeg kender ikke opskriften, jeg bliver tit lidt irriteret over mig selv på grund af hvor meget jeg ønsker og drømmer om, i forhold til at sætte pris på det jeg har.

Til sommer drømmer jeg om lange sommeraftener i haven og på terrassen, krukker med urter og blomster i alverdens farver. Drengene der cykler ude på vejen, og er solbrændte.
Det må kunne lade sig gøre, hvis jeg topper det med et nyt havebord og et plantebord, er jeg jo nået et godt stykke ned af listen. Flødeskummen på kagen ville være at få anlagt en havegang med sten fra lågen til terrassen, og en udvidelse af selve terrassen.

Kender I der måske læser med til det? - Eller skal jeg have lov at hænge på den alene? :-p

søndag den 8. februar 2015

Hello hverdag, der gemte du dig...

Jeg havde egentlig skrevet et indlæg om W som er bræksyg, men vupti væk er det. Troede det blev liggende på app'en. 

Det bliver lige en ommer, jeg kom nemlig til indstille min iPad til amerikansk tilstand, og jeg har helt savnet og glemt hvor stort udvalget er overthere... 

Men lillemanden er syg, og natten kommer jeg til at tilbringe ved siden af ham på en madras, just so that I Can make sure he's alright... Og imorgen, barnsyg og logistiske udfordringer med barn med brækbalje og et raskt barn der skal i institution. Men det klarer vi os. 

     (Jeg forventer lidt en lang nat, uden
      dyb søvn. Kaffe imorgen, tjek)

Weekenden er ellers gået godt, kærestetid, køretur op ad strandvejen (seriøst store kasser der ligger på den strækning), melodi grand pris (elendig sang der vandt), brunch, og nu huset fyldt med børn igen.

Hello hverdag, der kom du med 300 km/t.