fredag den 25. december 2015

Picture perfect...

Say cheeeeese, pretty thing...


Hende har jeg været heldig med, eller noget.

Jeg arbejder intensivt på at klippe navlestrengen, det der alene hjemme noget er åbenbart svært. 

Normalt ser hun altså meget sød ud. Her, mere sådan en type der er blevet fanget med poten i godbidsglasset, eller som her, med en afpelset tennisbold i kæften. 

tirsdag den 22. december 2015

22.12.2015

Hvor pokker blev tiden af, jeg syntes at den er fløjet afsted. Som i virkelig fløjet afsted.

Nu sidder jeg så her, og jeg glæder mig meget til at få de små hjem, det er jo helt uvant at drengene har været væk sålænge allerede, i og med at de er hos deres far meget lidt. Men jeg nyder på samme tid alenetiden, bare til mig. Så jeg kan være mig, mig, mig og dét er helt ok.

Indtil videre har Molly og jeg brugt dagen på at træne lidt, gå tur, øve "sit" og jeg har været i bad. I eftermiddag kommer min bror og hans kæreste, sandwich og lidt hygge inden jul.
Er det ikke os sådan at julen skal være, altså se dem man holder af og måske endda ikke ser så særlig tit.

Resten af dagen, tja den skal gå med at øve alene-hjemme-træning og rengøring, inden de kommer.

På den måde er dagene jo ikke så meget anderledes end når ungerne hjemme.

Jeg er spændt, eller afventende for hvad januar byder på. Starter jeg op på job igen, hvormeget og hvor lidt. Ingen ved det, endnu.

Jeg ved ikke om det har hjulpet at gå hjemme, eller det har ihvertfald ikke skadet. Men jeg ved jo at det har hjulpet i den forstand at jeg har haft mere overskud til de små, som ikke er så små alligevel. Hvordan ville det have været hvis nu man stadig havde været på job. Ingen ved det jo i bund og grund.

Nå, videre med livet på en grå tirsdag, hunden har knald i låget, og jeg afventer at den falder til ro, og så er jeg den der er smuttet i 3 min.

God dag.

søndag den 20. december 2015

Søndage

Søndag. Søndag er en dejlig dag. Det er som om alt er sådan lidt mere gået i stå, end eksempelvis lørdag.

Igår, havde drengene fødselsdag. Den skulle de fejre hos deres far. Så det var en ny een.
Jeg kom igennem dagen helt fint. Jeg valgte som noget meget sjældent at skrive en besked til min far. Sørme om han ikke var frisk på at jeg skulle komme og se hans nye lejlighed. Så det gjorde jeg.
Jeg inviterede ham hjem, til dunser m. det hele. Først var han tøvende, men da det gik op for ham at jeg jo nok skulle køre ham hjem igen, så fik han mod på det.



Så jeg tilbragte mine børns fødselsdag med min gamle, slidte far. Snakkede om alt og intet. Så en eller anden krigsfilm på Viaplay sammen, og jeg fiksede hans kanaler, digitalt vs. analogt og voilá jeg fiksede dem. Fin fin lørdag, med ham den gamle. Det er sjældent, meget sjældent vi ses. Så dagen endte noget mere anderledes, end jeg havde regnet med.

Tilbage til søndag.. Ingen planer, ingenting på dagens program.
Jeg tror den står på tøjvask, oprydning, Netflix and chill, og meget mere på den konto.
Elsker søndage...


torsdag den 17. december 2015

Torsdags-tanker.

Imorgen tager drengene til deres far, i hele 8-9 dage, fødselsdag og jul hos ham.
Det er første gang jeg ikke holder fødselsdag for dem, det er virkelig underligt, og selvfølgelig en delemors lod. Men sjovt, never.

Jeg har ikke fyldt mine dage op med planer, det magter jeg ikke. Men jeg tror nok der skal snige sig nogle ind, på den måde flyver tiden lidt hurtigere.

Drengene glæder sig, og det kan jeg virkelig godt forstå, jeg håber de får en dejlig 6-års fødselsdag og ikke mindst juleaften.

Alt i mens må jeg træffe et valg om den lille firbenede passer ind i vores familie, jeg syntes det er svært, for det der alene-hjemme-træning, det går ikke lige så let som det gjorde med Balder. Vi har nu sovet på sofaen i to nætter, det vil også sige at hun heller ikke kommer op i sofaen længere, for hun skal selv lære at kunne falde til ro. Og dét går faktisk over al forventning.
Idag er så dagen hvor jeg går mere ind på at hun skal lærer det der alene-hjemme noget. Første skud i bøssen gik ikke super. Piv piv og lidt mere piv.
Jeg er egentlig sikker på at jeg gør det rigtigt, og håber at det vender lidt op af døren når hun finder ud af at det ikke er så slemt at jeg går ud af døren. For jeg kommer jo tilbage igen.
Så jeg kan love for at der bliver båret skrald ud i små portioner, for det giver lidt mig et formål med at rende ud hele tiden.

Om lidt kommer min veninde, jeg må vende situationen med hende. Kaffe date coming up...

onsdag den 16. december 2015

Update på natten.

Som lovet...

Natten er gået over al forventning. 
Molly har sovet i sin kurv hele natten, efter lidt overbevisning om at det var det rette. 
Jeg har sovet på sofaen, godnat klokken 23.00 (det tror jeg ikke jeg har gjort i måneder), smurt madpakker forinden (ditto), lagt tøj sammen, vasket og hængt tøj op. 

Det er jo sådan at det skal være.. Struktur Ejnar. 

Alarmen bimlede kl. 5:30, men jeg strak den til klokken 6.00.. Zzzzzz. 
Opsidaisy, luftetur til kræet, morgenmad til småfolket, bad til moderen, au revoir of we go to kindergarden. 

Indtil videre, ingen uheld indenfor, ikke at hun har været voldsomt slem til det, men alligevel.

Jeg beklager på forhånd at der nok kommer lidt (meget) Molly-spam måske, Familien fra Bryggen er på TV3, og jeg vil snuppe en omgang guided meditation efter.. Det er super godt for sindet... 

God onsdag...  




Uafhængig, ja tak.

Som jeg skrev igår, så er den hund vi har fået en helt anden slags type end Balder.
Hun er meget afhængig af mig, sover ovenpå mig, ved mig, putter gerne og egentlig kun i sofaen ved mig, egentlig bare mit eget lille klistrekasus.

Jeg har øvet wc-besøg hvor hun skal lærer at blive udenfor, ikke noget hun er synderligt begejstret for. Hun er med i bilen om morgenen og eftermiddagen, når drengene skal hentes. Det går umiddelbart godt nok. Transportkassen er tryg og rar.

Meeeen, det der alene-hjemme-træning, hold nu ferie. Det gik supergodt igår, idag, not so much.

Så jeg har googlet og læst, og gjort ved. For hvis hun skal blive i vores familie, skal hun selvfølgelig trives og lærer at være alene hjemme. Ellers er det skidt for hende, og os.

Jeg har lagt en plan. Udførlig, på tidspunkts-niveau næsten.

Slut med at sove i min seng, den er død så jeg ligger på gulvet på madrasserne (Jagtvej 69-typen), for jeg kan ikke holde hende i kurven, når hun selv kan kravle op.
Halløjsa sofa, vi skal være venner den nærmeste tid, og Mols skal putte i sin kurv om natten og have det alletiders med det. 
Jeg tror og håber at det kan løsrive det der afhængighedsflip hun har med mig. 

Jeg er jo hverken adfærdsbehandler eller ekspert, men jeg tror det er vejen frem, kombineret med mere struktur i hverdagen, socialisering ude og omkring, selvom at hun fryser efter 3 min. Kliché som det er, så har jeg bestilt hendes første striktrøje, men hvad pokker skal man gøre når kræet ryster som espeløv. Så hellere en varm hund, og så må folk tænke sit.

Mit håb(pretty please) er, at hvis jeg går konsekvent frem, træner hende, stimulerer hende og hun samtidig cutter afhængigheden af mig, så kan hun sagtens lærer at være alene hjemme.
Går den ikke, så er jeg på den. Så tror jeg hun skal være i et hjem, hvor de er hjemme hele tiden, nogle hunde kan jo bare ikke trives med at ejer har fuldtidsjob, og det ved man jo ikke før man har prøvet, øvet, trænet og ikke mindst hentet hunden hjem.

Update omkring hvordan det hele er gået, følger senere idag.. (Jeg har nemlig skrevet det her på forhånd)

tirsdag den 15. december 2015

Ting man gør...

Dem er der reelt set mange af. Men jeg har gjort det igen, jeg har ikke sagt noget sådan rigtigt, fordi jeg er bange for hvad folk tænker om mig.

Jeg har fortrudt nogle gange, mest af tro på egne evner og på at projektet lykkedes. Men jeg er samtidig også igang med at lærer at stå ved mine valg, og prøve at slå ud af hovedet hvad folk muligvis tænker om mig. For det må være deres sag.

Ingen nem øvelse, men okay, hvad er os nemt.

Jeg eller vi her i familien fik i foråret hvaps. Dejlige Balder. Men han var en mundfuld i form af behov(labrador) og hvad jeg kunne byde ind med, Oliver var ikke helt pjattet med ham for han var stor og meget glad når de endelig kom ud af værelset.
Men lysten for at forøge vores antal i familien er ikke forsvundet på trods af at han kom ud og boede hos en fantastisk familie, skulle med på jagt, have heste i baghaven osv.
Nope, den eksisterede i bedste velgående.

Og nu har jeg altså handlet på den. Jeg kommer nok aldrig til at få mere tid end jeg har nu, i og med jeg er sygemeldt. Så må man smede mens jernet er varmt.
Jeg har grublet voldsomt meget op til beslutningen, til dels fordi jeg ikke vil lave samme beslutning igen, det er et dyr vi snakker om og ikke en ny taske. Så hvis jeg går ind i det, så skal det være ordentligt, for så ved jeg også at jeg har mit på det rene. Og viser det sig at gå helt galt, så må jeg håndterer det derfra.
Jeg er jævnt dårlig til at træffe beslutninger, altså jeg spiser altid de 3 samme slags pizzaer når vi bestiller take out, for tænk nu hvis den jeg vælger viser sig at være dårligere end dem jeg plejer. Så hellere køre den sikkert hjem.
Så at komme frem til at gøre det - køre ud til sælger og rent faktisk slæbe vovsen med hjem, det har været længe undervejs.

Men nu er hun(d) her, hun er alt det Balder ikke var.
Hun er petit, bliver vel lidt større, hun er meget mere bange, kuldeskær, og puttesyg. Samtidig er hun meget afhængig af mig, det var han ikke. Så der er nye boller på suppen, og problemstillinger at tage fat i.

Molly er hendes navn, hun er en blanding af Malteser/Papillion/D/S Gårdhund. Så altså lidt et hul i hækken-typen.

Sig hej til hende og ønsk mig held og lykke. I´m gonna need it.

Hun har boet her i 14 dage, og næsten sovet det meste af tiden. Til gengæld har hun lært at sitte.

lørdag den 12. december 2015

Snart 6 år og flæskesteg

Stille og rolig lørdag her i hulen.

Drengene er hos deres far når de fylder 6 år og også selve juleaften. Rimelig lortet. Er man ikke deprimeret, så er der stor risiko for at blive det. Nå, men vi havde hyggedag idag, med fødselsdagsgaver og julemad. En slags kombi-udgave af de dage hvor jeg ikke har dem. Julegaverne får de når de kommer hjem fra deres far.

Drengene fik en playmobil ridderborg hver, med alverdens tilbehør. Hvad blev der er Barbie og Ken, det er ligesom lidt mere min liga end riddere og Star wars. 


Midt i æbleskivebagning, flæskesteg og ridderborgs-byggeri, fik jeg også støvet af hos drengene og ryddet op. (Når solen skinner, ser man virkelig hvor slemt det står til) 
Selvom jeg brugte ret lang tid på praktiske gøremål eller måske nærmere bekæmpelse af støv, så er det som om man ikke rigtig kan se det alligevel. 

Alt i alt var det en god dag, med lidt pres over det der byggeri og to børn der snakker og spørger om virkelig mange ting på virkelig kort tid, men moderen kampsveder mens hun kæmpede med at samle gaverne.


Imorgen, søndag. Her i knaldhytten rimer det på vasketøj, støvsugning, og lidt mere oprydning. En køretur ville nok bare lige toppe dagsordnen, og sætte prikken over i'et...

Nu bobler begge børn, Whitecollar underholder og nogle slår mave(læs: mig). Jeg elsker virkelig flæskesteg, eller egentlig mest sovsen og sværen. 

mandag den 30. november 2015

Skolebørn coming up.


Beklager den alternative opstilling med billedet, men hvis nogen kan forklarer mig hvorfor skidtet flyver rundt når gør som jeg altid gør, så del endelig.
Alternativ it is.. 


Oh la la... Jeg har med gru og rædsel set lidt frem til det jeg skulle idag...
Hvis vi lige ser bort fra internettet der gik ned i rigtig mange timer, og at helbredet skranter un peu, så gik det ellers nogenlunde let (og smertefrit).


Mine poder er hermed officielt skrevet op til distriktskolen som det så ganske enkelt hedder nu til dags.

Et styk i hver deres klasse om jeg må bede om.
Jeg forudser en hulens masse arrangementer dobbelt op, ikke at foretrække for den introverte mor.

Så skal vi ikke sige at jeg vælger det til som mine børn ikke skal gå glip af.

Men alt sådan noget "forældre-spise-komsammen-uden-børn" og "lad-os-tage-i-sommerhus-uden-børn-og-drikke-vin-til-de-fede-90´er-hits" krydret med diverse. Der springer jeg over..
Og jeg ved godt det er sat noget på spidsen, men det forekommer i nogen grad, har jeg ladet mig fortælle. Dog ikke fra en forældre på denne skole, men andetsteds fra.

Jeg fatter ikke tiden er fløjet, altså det tror jeg egentlig at samtlige forældre der når lige præcis til denne her milepæl, siger. Men jeg fatter det simpelthen ikke. Do not get it.

Jeg har ingen idé om hvordan det bliver at have skolebørn, men jeg forudser lektielavning ved spisebordet, trætte børn og en mor der bare ikke har gået i skole meget længe og som intet husker. Måske det kunne blive godt hvis vi kunne tage en lærer med hjem. Hvis vi spørger pænt.

Jeg kan sgu´ da huske hvor håbløst det var da min mor skulle hjælpe mig med lektierne. Min mor, hun gik vist kun i folkeskole og så videre på tandlægeskolen. Jeg aner faktisk ikke om hun er student, det mener jeg ikke. Hun var ikke til nogen synderlig hjælp, tværtimod. Altså de måder hun mente jeg skulle udregne matematik på, var jo nærmest med kugleramme og underlige opstillinger. Sådan en mor bliver jeg os. (Sorry boys)
Min søster er knivskarp til skolearbejdet, så der var mange gnidninger mellem os, for jeg fattede bare ikke matematik og det fattede hun ikke at jeg ikke gjorde. Det endte tit i gråd. Hold kæft noget lort egentligt.

Nå, men nu skal jeg så være den der ligesom lærer mine børn noget og hjælper dem. Somebody help me...

Men jeg lover jer drenge, jeg vil gøre mit bedste. Google er iøvrigt et genialt redskab, og jeg agter at benytte mig af det så vi kan finde de løsninger vi mangler. Til gengæld er jeg god så meget andet skolehalløj.

Jeg kan huske at jeg skulle lave en opgave i biologi måske, jeg gik vel i 4-5 klasse. Emnet var hvaler. Mon jeg selv havde valgt det..
Nå, men jeg var på biblioteket og havde lånt en tyk tyk bog om hvaler. Og jeg ville jo gerne have billeder i min opgave, så jeg skrev og jeg skrev, og så tegnede jeg over på de billeder der var i bogen, og jeg var noget så grundig. Og på den alternative måde, fik jeg billeder i min opgave. Jeg mindes at jeg fik rigtig meget ros.

torsdag den 26. november 2015

Hej Roskilde.

Hej torsdag.

Du har været rigtig hverdagsagtig i dag. Du har velsignet mig med en syg dreng, der lige nu ligger og sover. Roskildesyge, kan man vist kalde det. 

Siden sidst har jeg været lidt hængt, dvask, eller hvad man skal kalde det. Jeg har sjældent sovet så meget, som jeg har de sidste par dage. 
Jeg vil ikke sige at jeg er frisk-frisk, men jeg er da vågen og det er en start. 
Jeg  var forbi hende der koster knaster, ikke at det ligesom battede, det gør det jo ikke så hurtigt. 

Jeg har aftalt med mig selv at jeg vil bestille en klam pizza i aften, bare fordi jeg syntes jeg trænger. Jeg ved bare os at jeg formentlig ikke kan spise noget nær en hel, som jeg plejer. Jeg elsker altså virkelig mad. 

Men jeg har kvalme, især efter jeg har spist. Så det bliver ikke til så meget. Hvorfor, tja, det ved jeg ikke. Mon det er psyken, eller at man bare er fed up. Men jeg har satme lyst til pizza. Netflix and chill.. 

Alt om intet, mest om pizza. Sneen er heldigvis væk, og imorgen venter en ny dag.

Når børn iøvrigt er syge, og man er alene om det. Så kan noget så simpelt som at handle, være noget nær umuligt. Jeg prøver stadig at knække koden, men må nok sande at det ikke kommer til at ske idag. 


tirsdag den 24. november 2015

Sidste weekend..del 2.

Ovenpå sådan en godt nok forholdsvis kort bytur dagen før, måtte jeg ud og have tankerne på ret køl. 
Når de hele tiden kredser om en person, som man savner, så skal man distraheres. 

Julemarked it was.. 
Højbro Plads og tysk julemarked.


Jeg havde ikke været der før. 
Det var ikke så stort, mindede lidt om Hamburger Dom, 
som jeg så gerne ville hen igen, gerne med M.
Men når man ikke kan komme det, så er det da meget hyggeligt at finde det her lille marked, som er mikroskopisk i forhold til Dom.


Når man har tømmermænd, og det hele skvulper lidt indeni i, så er kulde godt. 
Offentligt transport, not so much. 
Men vi klarede det, jep jeg er forvent. Kører for pokker altid i bil. 


Kildevand og Krakauer er også et ret fint bud på hvordan sådan en dag skal tæmmes. 
Stærk sennep, nam. 
Kæmpe pølse, haps. 
Love it. 

Det tog ikke lang tid at ronderer den plads, mest af alt ledte vi efter glaserede æble. 
Jeg har simpelthen glemt navnet, jeg syntes det plejer at hedde noget i den dur. 
Det er de røde, med kokos på.
Det korte og det lange er, at det havde de altså ikke. 
Snydt igen. 
Dét havde virkelig gjort udslaget. 

mandag den 23. november 2015

Sidste weekend..del 1...

Sidste weekend bød på aftalt tur i byen med veninde, og julemarked på Højbro Plads.

Jeg lærer lidt hver gang, halløj Introvert - Velkommen i helvede. Vi dukkede op på The Scottish Pub, jep, det var ligesom det jeg kendte. Det er næsten 10 år siden jeg har været i byen, som ikke omfatter en eller anden åndssvag Karmafest på Klamydiahotellet Søpavillionen, sidste sommer.

Nå, men der var landskamp, Sverige/Danmark. Det betød altså rigtig mange mennesker på et og samme sted.
Jeg tog det i stiv arm, eller høj hæl, hvad ved jeg. Jeg fandt et hjørne, det elsker jeg. Så kan jeg ligesom trække mig lidt væk.
Det heldige var, at da kampen sluttede, så smuttede rigtig mange mennesker, og bingo der var en bås i et afsides hjørne.

Aftalen var fra starten af, at vi ikke blev længe ude. Vi skulle bare lige snuse lidt, luftes lidt og have lidt andre indtryk med hjem, end den sædvanlige kaffedate i sofaen, der oftest ender i en Amerikaner med ekstra chili og lidt cremefraiche dressing.

Det var skidekoldt da vi skulle afsted, jeg havde iført mig nederdel og små sko. Alt i min krop ville allerhelst hoppe hjem på sofaen i py-bukser og smide en film på. Min veninde havde det formentlig mindst ligeså meget som mig. Vi havde inden vi begav os ud, fyldt på med cider. Jep, stærkere sager er jeg ikke til. Så jeg var egentlig rigeligt fyldt med alkohol og musik, men afsted vi kom.

I toget hjem, jep toget. Så sad vi sådan lidt og fordøjede aftenen. Vi havde det faktisk rigeligt sjovt. "Jeg har aldrig", der kom da lidt på bordet, og tilsidst var min stemme halvt væk. Så var det på tide at finde hjem til py-bukser og netflix.

Det er bare lidt underligt, det at gøre noget man i bund og grund virkelig ikke gider. Men føler man bør, fordi det gør de fleste andre og så er det jo normalt. Men hvad er normalt? Og er det så vigtigt at være normal?
Men på den anden side er det jo også virkelig skidt at sidde hjemme hver evig eneste weekend, det stimulerer vel ikke en, eller udfordrer een. Tværtimod, risikerer man ikke bare at visne hen, og er livet ikke for kort til det?

Ovenpå den tur i byen, så tror jeg godt at jeg kender svaret, selvom det er lidt dobbelt. For det vigtigste må sgu´da være at være den man er, og græsset er ikke grønnere på den anden side. Til gengæld er der tømmermænd og ubehag. Men man skal huske at gøre noget, man skal sgu´ da gøre noget. Måske bare noget andet end bytur og alkohol.

Jeg har ikke besluttet om jeg skal hive min veninde med i byen en anden gang, men noget siger mig at der kommer til at gå noget tid. 














onsdag den 11. november 2015

Stof til eftertanke

Jeg har lyttet til TED tv/talks eller hvad det hedder idag. Jeg fik et link sendt af en veninde. Og jeg lyttede lidt videre på nogle af de andre.

Jeg har ikke helt tygget det igennem i hovedet, endnu. Men jeg har lyst til at dele linket til dem der måske vil afsætte 17 min til at se det.

Det har sat noget i gang, noget om at man skal leve livet så godt man kan, mens man har det. For vores tid er lånt. Og fyren har jo ret. Så evigt ret.

Jeg har ikke været så god til at leve livet, jeg har mest levet i skyggen af min sorg over min mors alt for tidlige død. Over de svigt jeg har oplevet alt for mange af i mit forholdsvis (host host) unge liv. Jeg har ikke været så god ved mig selv, jeg har accepteret for meget lort, pga af manglende tro på mit værd. (Virkelig underlig sætning. Jeg ved ikke om den holder)

Jeg har en pessimistisk tilgang til verden. Virkelig ikke fedt, men på den måde beskytter jeg mig selv lidt. Og sådan kan jeg blive ved, for når man oplever voldsomme ting/traumer/sorg på et tidspunkt i sit liv, hvor man er så sårbar fordi man netop dér tager form som det voksenindivid man ender med at blive, så tror jeg at man oftest går lidt i stykker.

The 3 a´s of awesome

Måske det er helt hen i vejret at tro at folk gider at lytte/se noget de ikke rigtig ved hvad er, i ret lang tid. Men det gav mig noget. Måske det kunne give andre lidt også...
Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan jeg kaster det op i luften og får brugt det til noget rigtig godt.

Tidligere i dag (før jeg så klippet) valgte jeg at bestille en duft jeg har ønsket mig længe, een jeg troede jeg fik i fødselsdagsgave af M. Jeg fik dog så meget andet, dejlige gaver. Jeg har egentlig ikke rigtig pengene til det. Men jeg ville bare være lidt god ved mig selv. Bare lidt. 
Jeg føler lidt jeg har gjort noget ulovligt. Og det er noget pjat. Men måske er det på tide at sætte "mig" lidt højere oppe på dagsordnen. Bare en gang i mellem. 

Måske jeg bør investere i nogle nye sneakers næste gang, det ene par jeg har, har jeg haft i 3 år. 

lørdag den 7. november 2015

Tyndslidt

Jep, det er mig.

Fredag var en lang satan. Intet mindre end en dag med tårer på job, telefonvagten kan være hård når det næsten konstant er en verbal sviner du skal lægge øre til.
Hvis man krydrer det med M´s og mit brud, dårlig søvn i over en uge, regnvejr, tankemylder, tung og øm krop, ja hverdagen generelt, og en del andet privat. Så giver det nok et mere nuanceret billede af en kvinde der er ved at gå liiiidt op i limningen. Eller som minimum er gennemtræt.

Spørgsmålet er om jeg skal søge væk, væk fra udmattende opkald, væk fra enorme sagsmængder, som egentlig ikke går mig på, men et eller andet sted efterlader mig med følelsen af at vi lidt sejler vores egen sø. Jeg er mæt, træt, udbrændt. Det siger lægen selv.

Men jeg klør på, og passer på. Så godt jeg kan. Hvem der bare kunne vælge og vrage fra alle hylder og lave lige præcis det man drømte om. Det har jeg tænkt lidt over. Ja, altså hvad jeg egentlig går og drømmer om. Og jeg ved det ikke. Jeg er fuldstændig blank.
Jeg tror jeg drømmer om det mange drømmer om, tid til både mine børn og selvfølgelig skal der også tjenes penge. Men som det ser ud nu, hænger det jo ikke sammen. eller jo, man gør det man skal. Går på arbejde, kommer hjem, vasker tøj, laver aftensmad, bader børn og putter dem. Det er jo ikke et liv. For mig, hvad andre mennesker drømmer om og brænder for er måske noget helt andet. Og hvis jeg havde midlerne, var jeg den første til at gå ned i tid så man rent faktisk så sine børn, og ikke kun i weekenderne.

Jeg har taget en ordentlig skraber på sofaen, stort of my life. Det er efterhånden blevet en hverdagsting. Da jeg vågnede kiggede jeg som det første på min telefon, havde han mon givet lyd fra sig. Nope. Niks. Nada.
Hvordan kan man bare forsvinde ud af hinandens liv på den måde. Jeg har jo heller ikke skrevet, og noget siger mig at det er the way to do it. Han må sejle sin egen sø. Vil han have sit tøj og habengut, så må han give lyd fra sig. Så kan vi kigge hinanden i øjnene, det andet her. Det er jo bare underligt.
Jeg hader hans lidelse. Jeg hader det den gør ved ham. Og jeg hader os ham lidt. For ikke at gøre noget andet end hans behov. Man må godt hade lidt. Bare lidt. Jeg savner os. Mangler ham jo.

Jeg fik jo den formidable lur på nogle timer på sofaen, kroppen er ikke så tung og øm mere. Men jeg skal snart i seng, må bare lige have noget mere træthed ind i kroppen, så jeg kan sove. The Blacklist er et fremragende bud på hvad man lige kan snuppe et par afsnit af, mens man inkassere lidt på træthedskontoen.

Jeg elsker iøvrigt Tumblr... Åh, jeg kan bruge så lang tid på at lede efter det helt rigtige inde på den side. Det er helt perfekt det billede, derinde fra iøvrigt.
                                         
                Vigtigt budskab, nu skal jeg bare finde opskriften.  




onsdag den 28. oktober 2015

Når det ikke kommer let.

At være kæreste med en bipolar er ikke nemt, nogle gange rigtig godt, andre gang rigtig lort.
Lige nu, primært mest lortet.

Rummelighed findes ikke i uanet mængder i mig, hvor gerne jeg end gad at rumme det. Men det ville være en løwn´. Men det gør det vel egentligt nok ikke i mange.

Hvor lang tid kan man holde til det, når han er inde i en af sine maniske perioder, ja jeg ved det ikke. Men jeg håber da snart at trælse M snart bliver til dejlige M igen. Snart.

Jeg tror mange undrer sig over hvorfor man så vælger at blive sammen med een som nogle gange spasser ud og er en kæmpe idiot. Det gør jeg vel også selv nogle gange, men igen.
Glem ikke de der følelser.. De forbandede følelser.

Jeg har jo før skrevet om enneagram, og typer..
Jeg er jo 4´er, så når han vælter rundt i sit eget kaos (hans yndlings-stemningslejde) ja, så påvirker det i den grad mig, for han gør jo ting mod mig, han skærer mig ud af hans liv, har i stor stil brug for at være alene og lære nye mennesker at kende på et overfladisk niveau. Kvindelige bekendtskaber.. Og det river mig sgu´ midt over.
Jeg har rigtig svært ved at passe mit job, og lægge det væk, når han er manisk.
Det er pis-irreterende, og noget jeg stadig arbejder på, men har også lidt måtte indse, at det nok bare er sådan jeg er.

Alt i alt lyder det egentlig ret skidt, og det er det os i lange perioder. Men vi har det os godt, rigtig godt når han er mere normal.

Jeg ville ønske at han tog sin diagnose mere alvorligt, og prøvede at arbejde med den, i stedet for at modarbejde den. Især når han (og jeg) ved hvad der muligvis kan fremprovokere en manisk periode.

Det hader jeg ham sgu´ lidt for, når han ikke engang prøver at navigerer udenom.
Hvem siger at man undgår manisk rutschetur, ingen garantier, men måske det er værd at prøve.

Hvis nogen lige kender opskriften, altså til at banke det ind i ham, i stedet for at han mest af alt snakker mig efter munden. For han ved det jo godt. Han er ikke dum, tværtimod. Men lige på det her område, en klaptorsk.

Bare et øf herfra...



søndag den 27. september 2015

Bonbon-land

Åh kære søndag, vi tog fisen på dig og smuttede i BonBon-land igen, denne gang gratis.. Yndlingskoncept.

Vi har haft den dejligste søndag, egentlig hele weekenden. Det er jo altid med fart over feltet når man er afsted med børn, og 4 af slagsen, sætter bestemt ikke farten ned.
Vejret har været med os, vi har prøvet en masse, fået is og belgisk vaffel (undertegnet) og medbragt frokost i det fri.

Køreturen er jo ikke lige om hjørnet for sådan nogle byboer som os, selvom turen er liiidt lang, har den været det hele værd. Som M og jeg snakkede om, så bliver man jo bare så glad når man føler man giver sin børn lidt og ser dem glade.

Jeg er med alderen, os selvom jeg kun er 33 år, blevet noget angst. Jeg er simpelthen ikke pjattet med at prøve nogle de der virkelige vilde ting, det kunne jeg altså godt da jeg var yngre.. Men nej, så M måtte tage turen i Vildsvinet solo, selvom Oliver flere gange bad om at komme med. M gjorde det nu også helt fint selv.
Jeg gad godt at jeg bare kunne gøre det. Måske jeg samler mod næste år.. I år... Not so much.

Vi prøvede blandt andet, Vildsvinet, Kålormen, Dragen, Søløven, Hestepæren, Vandrotten, Hundeprutten, Skildpadden, Bæver Rafting (Jeg gjorde det 2 gange på trods af at jeg er virkelig bange for vand - hvis det ikke er kærlighed til dem alle, så ved jeg snart ikke hvad er.) og sikkert os nogle flere.
Vi er blevet beriget med i alt 4 styks kørekort og en masse kort over Bonbonland. Måske vi næste år bør investere i et sæsonkort, det kan vist godt betale sig. For at det ikke skal være løgn, så er det min jomfru-tur i forlystelsesparken. Jep, det skulle jo egentlig have været noget vi gjorde på min fødselsdag, men der stod det ned i stænger. Så det blev på min lillebrors fødselsdag i stedet for.
Jeg købte iøvrigt billetterne til os på Travelbird.dk (gratis reklame, kvitter gerne med et weekendophold til Paris, man har vel lov at drømme), men det sparede os faktisk for ret mange penge, 500 kr tror jeg faktisk.

Drengene har allerede spurgt, om vi skal afsted imorgen når vi vågner, men det måtte jeg jo skuffe dem lidt med, at det nu var slut med den slags for i år. Men det accepterede de os fint, da de lige blev mindet om at vi rejser på ferie lige om lidt. Så går det lige.

Dagen er i den grad gået på hæld, vi fik købt ind i Rema 1000, vasket tøj, badet børn og spist frysepizza til aftensmad. Nu bloggertid, og smøre-madpakker-og-pakke-tasker-til-spejderhyttetur-imorgen.

Jeg ville egentlig have skrevet lidt mere Enneagram, men min hjerne er simpelthen for træt. Orker intet andet end det, jeg skal gøre for at morgnen glider så godt som muligt. Måske jeg får brygget lidt sammen imorgen.













Type 7 - 8 - 9

Okay, bedre sent end aldrig. Bonbon-land, og et styks træt mor der indkasserede en skraber på sofaen, i små tre timer, er lig med et meget sent indlæg. Men jeg skal altså i seng, så snart det her er skrevet og udgivet, ellers bider det damen så meget i røvi imorgen.

Ps. Jeg har nu fået rød neglelak på, endelig..


Type 7 - Livsnyder / Idémager
Kendetegnene ved 7 ´er er at de er livsnydere, de begejstres let, tit og ofte er de udadvendte, og medrivende typer. De kan til tider fremstå overfladiske.
De ser ofte løsningen og mulighederne før andre, de har et positivt livssyn og ser verden som mulighedernes legeplads.
De kan blive lidt rastløse, og paniske når der kun er en mulighed, og er der noget der gør ondt, er de væk hurtigere end du kan stave til sæbe.

Type 8 - Frontkæmperen / Beskytteren
Kendetegnene ved en 8´er er at de er optaget af deres behov, og ikke mindst retfærdighed. Og de er ikke blege for at stille op til kamp hvis de, eller nogle de kender er udsat for uretfærdighed.
De har det fint med vrede, og kan godt fylde i landskabet, men lige så hurtigt som de bliver vrede, ligeså hurtigt forsvinder det igen.
På samme tid er de meget kærlige, og er man først kommet under deres vinger, vil man opleve et meget sårbart sted, som det er vigtigt for 8´eren at beskytte.

Type 9 - Mægler / Optimist
 Kendetegnene ved en 9´er er at de er behagelige, og vellidte mennesker. De fremstår måske lidt konfliktsky, og kan nemt overses i mængden.
De lever sig nemt i andres forhold, men glemmer til gengæld ind i mellem sig selv og sine egne behov. De trives med god stemning, og i stressede situationer, bliver de let angste.
De fremstår overfor andre, venlige, snaksaglige og imødekommende. De har dog ofte svært ved selv at finde ud af hvad de mener, og derfor tage en beslutning.

fredag den 25. september 2015

Type 4 - 5 - 6

Jeg ved ikke om de typer jeg beskrev igår, var gode nok. Måske jeg finpudser lidt på det hele løbende..
Men lad mig give jer et par typer mere, M har allerede forklaret mig at jeg griber det forkert an, men stædig som jeg er, mener jeg at det er den bedste måde ligesom at introducere det læsende folk for hvad pokker det egentlig er jeg fabler løs om..
Han er lige kommet forbi med en super bog, og noget undervisningsmateriale, som jeg skal have nærstuderet.

Type 4 - Romantikeren/Individualisten
Kendetegnene ved en 4´er (moi), er at de fremstår ofte fremstår meget dramatiske, nærtagende men også kreative typer, hvor der også er mange følelser i spil hvilket giver 4´eren en del op og nedture i løbet af en almindelig dag. De trives med dybe og ikke mindst nære relationer, de sætter gerne deres personlige præg på deres arbejde, men er humøret ikke med dem, afspejler det effektiviteten.

Type 5 - Iagttageren / Observatøren
Kendetegnene ved type 5 er at de ofte fremstår distancerede, til tider lidt kolde. Men det er blot en måde at beskytte sig på. De trives vældig godt med at indsamle viden, ikke nødvendigvis fordi de ønsker at dele ud af den dog. At være alene er ofte rigtig rart, de er ligeledes enormt uafhængige af andre mennesker. Men de kan stadig føle sig ensomme.

Type 6 - Tvivleren / Skeptikeren
Kendetegnene ved type 6 er at de er til at stole på, og forpligter de sig, holder de det. Men det er ikke så nemt for 6´ere at have tillid til andre mennesker. De tænker altid i worst case scenarios hele tiden, tvivler og undersøger alt, førend der træffes en beslutning. De kæmper gerne på andres vegne, og har et særlig forhold til autoriteter.

torsdag den 24. september 2015

Type 1 - 2 - 3

Som lovet i indlægget i går, vil jeg prøve at beskrive typerne lidt. Man kan sige, at man faktisk er the one and only der kan afgøre hvilken persontype man er. For mit eget vedkommende er der ingen tvivl.

Jeg husker også, at min kæreste fortalte mig, at hvis du vil finde frem til typen, så ved du det når du har dem i første og andet forsvar. Dér kan man tune ind på hvem man sidder overfor, eller snakker i telefon med og kommunikere tilbage på rette vis. Men det kræver sindsygt meget terpen og kendskab i typerne og deres forsvar. Jeg kan et par typer sådan sei-agtigt, og kan også godt finde på at prøve det af på mit job, hvor jeg har en masse telefonisk kontakt, dagligt med forskellige typer, og indtil videre har jeg ikke taget voldsomt meget fejl.

Type 1 - Perfektionisten / Idealist
Kendetegnene ved type 1 er, at de er perfektionister, de har en stærk indre kritiker der reagerer med det samme hvis noget ikke er rigtigt og på samme tid holder deres følelser på plads. De er meget principfaste, detaljeorienterede, og sætter en ære i at udfører der arbejde fuldkomment og rigtigt.

Type 2 - Hjælperen
Kendetegnene ved type 2 er, at de er enormt hjælpsomme, og gør hvad de kan for at hjælpe deres nærmeste af et godt hjerte, til gengæld er de ofte knap så gode til at modtage selv. De er opmærksomme, givende, men søger samtidig efter anerkendelse for det de gør. De er ofte udadvendte, pligtopfyldende og dygtige når det kommer til deres jobsituation.

Type 3 - Konkurrencemennske / Udretteren
Kendetegnene ved type 3 er, at målrettethed, effektivitet og og en stræben efter succes og image. De er effektive arbejdsheste, presser sig ofte til det yderste hvor det i værste tilfælde kan ende i et kollaps.
De bidrager gerne til den gode stemning, og identificerer sig med jobbet, stiller høje krav til sig selv, og ikke mindst sine kollegaer.


Der kommer 3 typer mere imorgen, der er jo ni i alt. 

onsdag den 23. september 2015

Enneagram

M og jeg har nørdet lidt rundt med det, efter at han stødte på det i forbindelse med sit job, og det har virkelig givet mig svar, næh, forståelse for den jeg er. Lidt ligesom den aha-oplevelse jeg havde tilbage i 2013 da jeg opdagede at jeg var det man kaldte Introvert. Øjenåbner, siger jeg bare..

Det er lidt det samme som vi står med her..

Jeg vil se om jeg kan beskrive hvad det egentlig er det der Enneagram, og hvad jeg mener når jeg nævner 4´eren, eller at jeg er 4´er.

Enneagrammet er et redskab der skaber selvindsigt, og ikke mindst hjælper eller måske rettere støtter én i positive relationer med andre mennesker, da man via Enneagrammet opnår en viden omkring det menneske man står overfor, udfra deres måde at reagerer på, og derfor bedre kan møde personen hvor det er.
I enneagrammet er der beskrevet 9 person-typer, eller måske bedre beskrevet, menneske-typer, deriblandt 4´eren.


Jeg har fundet denne illustration herfra, hvor mennesketyperne fremgår, og hvordan de interagerer med hinanden. Den serverer nogle stikord om mennesketypen samtidig, god hjælper til at huske hvilken type man er eller har med at gøre.

Btw.. jeg er på ingen sådan voldsom stærk i det, men syntes det er voldsomt spændende, så jeg kommer ikke helt til bunds i centre, forsvar osv. Blot en overfladisk introduktion til noget som har min interesse.

tirsdag den 22. september 2015

Jagten på sig selv..

hos mig stopper den aldrig...

Det lyder måske lidt far out, men ikke desto mindre er det sandt.  Jeg er 4´er.. (Det vender jeg tilbage til, måske i dette indlæg, men ellers i et for sig selv.)

Jeg er konstant søgende efter for at finde ind til mit indre, til den unikke mig. Men det værste af det hele er at jeg formentlig aldrig rigtig finder det. Opslidende, tja. Irriterende, jep.

Jeg ved ikke om der sidder andre derude, som kan nikke genkendende til at nogle af de kommende eksempler som jeg kommer med lige om lidt, måske mere generelt end bogstaveligt.

Jeg får altid lyst til at have rød neglelak på når jeg ser intro´
en til RITA.. Og jeg bliver så evigt træt af mig selv, hver gang, for der går det op for mig at jeg ikke har mere tilbage.

Det kan også inspirerer mig at se hvordan nogle bær sig selv, fører sig frem. Tøjstil, og ikke mindst det indre. Smukke smykker, eller en særlig måde at tænke på, kan være en stor inspiration for mig.

Jeg håber ikke det lyder alt for sygt, men sådan er jeg.
Kæreste M griner efterhånden bare af mig når jeg får et nyt påfund, for han ved hvem jeg er og hvordan jeg fungere.

Andre end mig der har det sådan?

Jeg har et par gange vist nævnt at jeg er 4´er. Det kræver nok et par indlæg for sig selv, men hvis man kender lidt Enneagram, så er det en lille fin ledetråd I kan tage med videre.

mandag den 14. september 2015

13.09.15

Nogen havde fødselsdag igår, den nogen var vist mig. Dagen startede med lidt morgenmad her på matriklen. Min kæreste og hans unger kom forbi, så der var liv og glade dage, med 4 friske (eller, trætte) unger og M og jeg..

Planen var i første omgang at vi skulle have været i Bonbonland, efter morgenmaden, men vejret (hvilket naturligvis ikke havde noget med mig at gøre) ville det ikke, som jeg ville. Så vi valgte at udsætte det.
Istedet blev tiden brugt på at lege, spille playstation, pizza og guf-tid.
Børnene tog heldigvis nedgraderingen rigtig fint, selvom de meget gerne ville have været i Bonbonland.

M tog i den grad fusen på mig, for ude i mit lille skur stod denne her fine fine cykel, helt til mig.
Den havde han nået at smide ind i mit skur (modigt) inden jeg kom hjem fra job fredag. Så det er lidt hans held at jeg ikke har været i skuret hele weekenden...

Han havde dog en lille ting mere, det var iøvrigt hans egne ord.

Billedet snakker vel lidt for sig selv, ud pakkede jeg denne her møg-lækre-og-svine-dyre computer som jeg har ævlet om i så lang tid. Jeg tror ikke helt den er sunket ind hos mig, selvom jeg står og skriver på den nu.
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og slutte, jeg kender ikke det her styresystem, til gengæld er den virkelig lækker at skrive på. Jeg er pjattet med backlight på tasteturet, og designet...
Aaaarh, elsker den.

Jeg syntes lidt at det er nogle ret så store ting, som er svære at sige tak for. Misforstå mig ikke, tak har jeg skam sagt, mange gange.
Men hold da fest han har fået slået benene lidt væk under mig.
Altså, jeg troede faktisk at han havde købt en duft til mig, eller noget i den stil. Så jeg er noget overrasket. Som i meget overrasket. Og glad.

Dagen derpå er det en sand fornøjelse at sidde i sofaen, med en lydløs og virkelig let computer. Jeg er træt, ungerne er mindst ligeså trætte ovenpå en lang weekend med masser af leg.


  
                Så alt i alt en perfekt fødselsdag, med de bedste jeg ved. 
Iøvrigt...
Jeg kan rigtig godt lide når tingene ikke er så højtidelige.
Altså, det stritter altid lidt på mig når man skal passe ind på en særlig måde. For jeg passer sjældent sådan rigtig ind, ihvertfald ikke oppe i mit hoved. 
Derfor er jeg lidt pjattet med det her billede, det beskriver dagen så fint. 

onsdag den 9. september 2015

Cala D'Or

Vi skal rejse. R.E.J.S.E.

Som i at vi rejser til Cala D'Or i efterårsferien.
Michaels far har inviteret os alle, inkl. unger med på ferie. 
De glæder sig, jeg glæder mig og be'r til dejligt vejr. 
Første ferie som sammenbragt familie-agtig. Krydret med lidt svigerfamilie jeg ik rigtig kender. Det bliver godt, og ik mindst fantastisk at komme væk fra DK. 


 
Nogen der har været på Mallorca i Oktober? 
Positive tilbagemeldninger om vejret modtages med kyshånd. 


tirsdag den 8. september 2015

Det var en lørdag aften...

Åh, hej hverdag. Det er som om at du fylder ret meget. Endelig lidt ord og tid til at skrive lidt.

Vi har været til fest i lørdags, jeg er ikke særlig god til at socialisere. Slet ikke.. Men jeg var der, og Michael var med for første gang. 


Vi var hjemme lidt over midnat, én beruset og én ædru som bar fanden. 
Nogle gange tænker jeg, at jeg egentlig er ret kedelig, jeg er socialt handicappet og jeg er ikke god til alkohol. Alletiders kombi...

I sådan en forsamling fyldt med hippe typer, arkitekter, akademikere, slanke, modebevidste typer, så stikker jeg ud. Michael også.
Vi passer nok bare lidt bedre ind i Jylland. 

Men vi kom gennem aftenen, og jeg var fyldt på "menneskekontoen" og glad for at komme hjem og lade op. "Hallo Introvert"... 


søndag den 30. august 2015

Oceanstud

Eller bedre kendt som Havtyren. 
Sidste sommerdag (hope not) brugt til fulde.
Hjemvendt efter mange timer i Liseleje, belgisk vaffelspisning, strandbadning, boldspil, legeplads-leg og en ret lang køretur.


To ting skete. Eller egentlig en masse andet. Men de her var lidt anderledes.
• Vi mødte et nøgent par i klitterne, til drengenes og ik mindst moderens forbavselse. (Øhm, wtf)
• Jeg genforenede en grædende lille pige med søde krøller med hendes farmor, som steg ud af en bil uden for legepladsen. (Farmor, en anden gang, smutter du så ik ind og leder efter dit barnebarn. Hun var ret ked)

Dagen var god, varm og nogle gange lidt blæsende, hva'så Voldborg.. Drengene og undertegnet var fuldstændige udmattede, da vi vendte hjem 6-7 timer senere. 


Vigtigst af alt, drengene råhyggede sig. Det gør mig glad. Og dem ret trætte.. 

6'eren

Nu med telefon der virker, stærkt undervurderet hvor sløjt det står til når man lige pludselig er 5 min om at skrive en linje, jaja #luksusproblem men nu kører det. 


Kan I huske back om the days, hvor det var det fedeste at få ny tlf, man skulle sætte den op, overfører samtlige kontakter manuelt, osv. Det er nye tider nu. Der er ik særlig meget nyt over det. Jo, lidt større, lille detalje at skærmen virker, men eller... Njaaaa.. 

Til gengæld har programmet på TV2, åh det hedder noget med "Har mobilen taget magten", gjort indtryk. 
Jeg skal ændre mobilvaner, lad mig sige det sådan. Svært, men sådan er det nødt til at være. 
Jeg starter imorgen. Har ikke udtænkt det helt endnu, men minimalt brug er måske os sigende nok. Måske kombineret med "Fri leg" når børnene sover.
Har I set med? Og gjorde det os lidt indtryk på andre end mig?

søndag den 23. august 2015

Mere weekend, tak.

Så gik der alligevel nogle dage siden sidst, hva sker der for at hverdagen sluger al end energi...
Weekenden er gået, drengene puttet og hvad blev den så brugt på... Hej vasketøj, Hej fastfood, halløj lækkert sommervejr. 
Badebassinet blev fyldt idag, ungerne kunne ca finde ud af at enes i det i hvad der ligner 4 minutter. Alletiders idé, lillemor. Måske jeg skulle have kørt en tur, givet dem en lur, bagt boller og lavet hyldeblomstsaft, niks putte. Mission impossible, lige bort set fra det med køreturen.

                       

Drengene har hygget sig, leget, en er blevet bange for at sove (OMG) og jeg fik set kæresten lidt. Alt i alt en god weekend... Hvis jeg kunne få lov at ønske lidt, så ville det være intet mindre end rart hvis sidstfødte ikke var så meget i udtryk hver gang noget går ham imod, på den måde minder vi enormt meget om hinanden. Ved ikke om typer og enneagram, siger jer noget... Og man kan nok ikke helt bruge det på børn, men kan man, så er han en klar 4... Lille prut.

Men hvad sker der med alle de stankelben, over det hele, det er satme en nærgående omgang. Måske er det vores sorte hus de kan lide, men sig mig engang. Ryk lige længere ned af vejen, på forhånd tak.

En anden vigtig ting, jeg har bestilt ny telefon. Jeg er desværre sådan en fattigrøvs-type der har mobil på afdrag. Og jeg har stadig 11 afdrag tilbage, fanden tage at 5' eren er afgået ved døden, efter et år.
Jeg ved ikke om I kender trangen til at knalde den hårdt ind i noget, hver gang man skal skrive et bogstav. For den reagerer ikke.. Men når man banker hårdt på den, så lykkedes det faktisk nogle gange at taste et ord eller to. Jeg er endda begyndt at skrive saadan, haaber, faar, hoer, get the point? Lortet virker ikke. Og jeg gider ikke smide flere penge i den. 

Så nr. 6 coming up. 

                       

Kæresten giver en mobilforsikring. Tak for det... 
Tilsyneladende er jeg os sådan en type der er lidt klumpet og ikke kan passe på sit shit. Så lad det blive 2-3 hverdage snart. 
Jeg kan iøvrigt huske at jeg engang så sådan en slags pistolholder-mobilting. Altså det de amerikanske  politier altid render rundt med, hvor de har deres guns i. Men altså blot til mobiltelefoner. Det var måske slut 90'erne, mon de fås stadig? 
     

mandag den 17. august 2015

Ich bin ein Berliner..

Berlin, 6-9 august 15...
Du var satme god ved os, smeltende varm, fyldt med mennesker, butikker og ting at se... 
VI havde ikke nok tid, slet ej. Så det kalder helt sikkert på en 2.0.. 

       

Du varmede os fint med 35-40 grader hver dag, du gav min kæreste sindssyge vabler, og jeg returnerede til DK med et bid fra en hestebremse/hveps/bid, som jeg stadig har glæde (klør som en i helvede), og lidt asfalt-eksem efter mit stunt på trappen i KZ-lejren. 

                                 

Du havde sørget for skøn stemning på AlexanderPlatz, vi var der hver dag. Yndlingsmaden blev i draget der, köfte fra den lille bod. Dyr sodavand i mini størrelse. Mennesker der laver EB form for bungy jumps ned fra Hotel Park Inns facade, og den dyre tur i tv-tårnet, som ikke rigtig var dét værd. 

                     

Du lokkede vel 15-20 km ud af os, første dag, deraf kom vablerne. De andre dage trumfede vindig og tog bilen rundt, hurra for aircon og ømme stænger. 
Hotellet, eller det var jo mere et hostel, det var virkelig lort, billigt men lort. Næste gang, så vil vi have badekar og gode senge, og hvis du kan sørge for at der ikke er nogle stive unge mennesker på gangene ville jeg sætte pris på det. 
Vi rundede Chechpoint Charlie, Starbucks, Rossmann ( yndlingsbutik), Primark (gedemarked - men indenfor mit sparsomme budget), førnævnte tv-tårn, hvor nogle havde købt billetter hjemmefra til d. 15/8-15 i stedet for d. 8/8-15 til den nette sum af 300 kr, men no worries vi købte da bare nogle nye (waiste of moneeeey)...
En forladt OL-by 30 km udenfor Berlin blev besøgt, Lufthavnen Berlin-Tempelhoff blev også aflagt et varmt besøg, og KZ-lejren Sachsenhausen rundede vi også... Vi fik købt gaver til alle vores unger, og set Berlin i solskin på en sightseeingbus, dog slog det os at vi nok burde være startet med det... Næste gang, næste gang.

                     

Alexanderplatz sørgede primært for vores måltider, små boder med altmuligt mad holdet os mætte, chicken Tikka på billedet ovenfor, currywürst og rostbratwürst og ægte italiensk pizza var noget af det vi fortærede. Ingen noma-standarder indenfor mad, nope. Men lidt hyggeligt, og på en måde autentisk, hvis vi lige ser bort fra at pizza kommer fra Italien, og chicken Tikka fra Indien/Pakistan...

                                    

Du er på en måde en storslået by, sådan lidt den der "stor større størst - er bedst type" by. Dine ambassader, kæmpe store, bilerne, jo dyrere jo bedre, sådan er det lidt over det hele. Fascinerende på den facon, når nu vi kommer fra lille DK. Og så alligevel ikke...

                      

På vej til KZ-lejren, stødte vi på Cafeen "Pepe" i udkanten af Berlin, hvis ikke det var fordi der sad tyskere rundt om os, kunne vi lige så godt have siddet på en fortovscafe i en eller anden italiensk by. Tjeneren var italiener, maden (pizza) italiensk, og egentlig rigtig god på råvare-maden, den manglede bare lidt smag for at fuldende det. 


Så alt i alt gjorde du det godt, jeg er glad for at mine julegave endelig blev inkasseret. Vi nåede ikke færgen hjem, vi satte istedet kurs mod Puttgarden og en KFC i Lübeck, "kun" med en forsinkelse på ca. 6 timer. Men pyt... Vi ses helt sikkert igen.. 




lørdag den 25. juli 2015

Fine minder

Så erder postkort fra sommerlandet.. Nærmere betegnelse, Højby, Ellinge Lyng.

Kæresten ankom i onsdags, og et par dejlige dage er gået, han er nemlig kørt hjem igen igår.. FCM skulle spille.. Jep, så meget kvinder ikke forstår.

Vejret har været med os, men i skrivende stund står det ned i stænger. (Lååårt) Spørgsmålet går nu på om vi skal køre hjem i dag, eller vente til imorgen... Beslutningen er lidt taget for os, for vasketøjet er ikke tørt endnu så den ender nok med filmhygge, regntøj og pizza senere, på en eller anden måde er jeg heller ikke heeeelt klar til at tage hjem.. Fuld valuta for det gratise lån af huset, og desuden er der en masse rengøring osv jeg skal ordne inden.. Såååå...

De sidste par dage har stået på badning, flæsk ad libitium på Strandlyst, hoppeborg og køretur i brandbil rundt i Asnæs, under besøg på Odsherred Brandmuseum.


Man kan sige meget, men hvor er det rart at være to voksne afsted, opleve, dele ting og ikke mindst når der er udfordringer med børnene, er man lidt sammen om det...

Det er så dejligt at se at mine drenge er glade for ham, at han driller dem og de lærer ting af ham. Bilmotorer, både, om hans tid i militæret osv.. De sluger det råt...


Herredet har været godt ved os, her er så smukt, og lidt snak gik også på hvordan man kunne bo her i vinterhalvåret... Ja ja, byboer...





tirsdag den 21. juli 2015

Serie-anbefaling herfra...

Jeg er nødt til at komme med en anbefaling. Sådan en must see en af slagsen...
Jeg har faktisk nævnt den før. Men jeg har haft sidste sæson med i sommerhus og set den hver aften når ungerne var lagt i seng, og der var ro i hytten.

Den er super amerikansk, som i virkelig. Men alligevel så fin. Der er ingen mord eller andet, som jeg elsker. Its all about family. Måske derfor rør den mig HVER gang... 

                      

Ups and downs, og alt det ind imellem som man som denne familie og nok også mange andre vælter ind i, i løbet af livet. Den kan nogen gange være liiiiidt lyserød, men igen er der så mange ting, alvorlige ting de kæmper med undervejsm som gør den det hele værd og knapt så amerikansk...

Hver gang næste afsnit toner frem på skærmen sidder jeg tilbage med en følelse af at jeg vil anstrenge mig lidt mere imorgen, altså næste dag. 
Jeg bliver rørt, inspireret, griner og græder med den store klump af en støttende familie og det sammenhold de har. 

Folk der har det inden for rækkevidde er svineheldige, og jeg håber de sætter pris på det. For jeg ved jo godt hvor det trykker, eller siger man "hvor hunden ligger begravet"... men anyways...

Jeg tror ikke det er sidste gang jeg sluger denne amerikanske serie, for jeg er vild med den.

Så anbefalet serie herfra... 

søndag den 19. juli 2015

2 x sav

Så fløj vi afsted i sommerhus med citigo' en godt fyldt op. 

Fiskenet, fodbold, velcrospil og sværd. Muligvis noget nær alt hvad man har brug for.  (Hvis man er 5,5 år, ihvertfald).


Indtil videre har vi skændtes lidt, savet (?!?) - så er man da et par rigtige drenge, 
Tak, farmor og farfar for at lære dem det, og kun udstyre dem med nogle ret sløve save. 

Nettet heroppe er virkelig ringe, som i hoooold nu fest det er sløvt. Alletiders mulighed for ik at være "på" nogle steder - til gengæld er jeg virkelig dårlig til det. 




mandag den 13. juli 2015

23.10

Jeg elsker faktisk ferie, så meget at jeg føler at jeg har haft fri en uge. Og det har jeg slet ikke...

W og jeg var aktive idag, mest mig, til gengæld snakker og spørger han virkelig meget og ja, faktisk om ALT.

Noget med genbrugsstation - skille seng ad - købe brugte cykler - sætte brugte cykler i stand - tøjvask - oprydning - udsmidning. 


Her ude på de sene timer feder jeg den med cremede fødder ud over armlænet ovenpå et fodbad. 
Det er guld værd for mine trætte (tørre) fødder med sådan et bad, minimum hveranden dag. Hvis ikke du gør det, så er det næsten en løftet finger og varm anbefaling om at komme i gang med det.

Imorgen er det tirsdag. Ender vi ik i Korsør, så skal der ryddes op og smides ud. (Endnu en gang) Bruger andre os sin ferie på sådan noget?!?

Go' aften...



F•E•R•I•E

Vi har ferie, idag er vel sådan egentlig den rigtige første dag af slagsen. Og jeg er vist kørt i feriemode allerede, for jeg kan ikke huske hvad dag vi er nået til tilsyneladende. 

Vi har ik rigtig vejret med os, faktisk som i slet ikke. Økonomien er heller ikke i nærheden af at være med os, virkelig langt fra. Til gengæld er drengenes cykler og løbehjul gået i stykker og der er ikke udsigt til charterferie. Så vi prøver en anden form.
En form det forhåbentlig munder ud i noget mere nærvær, fingre i jorden og feriestemning. Nu må vi se om det lykkedes. 

Oprydning, tøjvask, rengøring er fast ritual i ferien. Meget voksent. Og ret kedeligt. 

Idag er jeg alene med W igen, han er træt og har lidt svært ved at finde sin feriestemning frem til gengæld tigger han om slik hele tiden og råber når han ikke får lov. Lad os prøve igen imorgen.


Paddington til mindste barnet og en slapper til moderen, mens vasketøjet tager sig en omgang. 

Manden er kørt til Jylland, så på en måde er der dømt ro over feltet. Ses igen, onsdag.. 


søndag den 12. juli 2015

Søndag

Jeg sidder på en legeplads i Hvidovre. 
Pretty overskyet, men jeg kan mærke solen lidt alligevel. 
Jeg har et af mine børn med og et af M's børn med. 
Sådan har det været hele dagen. Han er nemlig på job..


Det er dagen derpå, altså Helsingborg-turen og aftensmad på Dalle Valle klokken alt for sent. 
Jeg er træt, ikke på grund af ungerne, de har egentlig været nemme nok. 
Bare sådan lidt søndagstræt. På en eller anden måde så flyder tankerne bare når man sidder her og hænger. Men på samme tid giver det slet ikke noget brugbart. 

Hvis jeg kunne få lov at bestemme, så smed jeg mig iøvrigt på sofaen med Broadchurch sæson 2, og hamrede en røvfuld afsnit. Måske senere... (Indsæt bede-smiley)

Søndage er rare, men endnu rarere når det er op til en 14 dage lang ferie... 







lørdag den 11. juli 2015

Sommerferie

Endelig kom dagen hvor jeg gik på ferie. Idag!!! Ferie-tid NU.

Det er virkelig tiltrængt, jeg er gennemtræt og har indtil videre sovet det meste af dagen. (Sådan da)

Vejret er jo virkelig ikke noget at råbe hurra for, så håber lidt at det overrasker og skidtet vender meget snart. 


Vi har ik nogle vilde planer, lidt sommerhus og så bare afslapning. Det skal nok blive godt. Det skal det altså. 

tirsdag den 7. juli 2015

Gaver fra ferieland..

Jeg er heldig. Ret meget endda.

M havde gaver med hjem fra ferie. Til drengene havde han købt 2 x Liverpool træningssæt. Ret stort hit, hos drengene.


Til mig havde han denne med hjem... 


Han havde os lidt creme og ansigtsolie med hjem fra hans mor, til mig. Især dejligt når jeg var løbet tør..

Heldige mig. Er det egentlig upassende at sende ham afsted lidt oftere?