mandag den 22. september 2014

Noget om at komme videre...

Hvad er der med mænd og deres nye kvinder?

Hvorfor er det at alt det man ligsom havde stablet på benene i de tre år, ryger ud med badevandet når han pludselig leger far til 4?

Jeg er rasende, og det er meget muligt at jeg ikke bliver et rart menneske og at det ikke er særlig hensigtsmæssigt. 


Men når man løber panden mod en mur og bliver gjort til bussemanden, får trukket et møde med hende den nye ned over hovedet, selvom jeg har udtrykt op til virkelig mange gange at jeg nok skal sige til når jeg er klar, når han vælger at aflyse drengenes ferie, og jeg finder ud af det dagen før og efter vi har sagt farvel i børnehaven, når man ser en person man ikke længere genkender, når han går en dag ned i samvær for børnenes skyld, selvom det er lige til at lukke op i... Er det så ok?

Det har fyldt og fylder enormt meget i min hverdag og tanker. Altså ikke det med at han har pissetravlt med at være en ny familie, men at han er ligeglad og egoistisk. Og at det kun er dét han vil, der er det rigtige, samtidig med at det er mig der er hindringen for samarbejdet. 

Jeg kender altså ikke opskriften på den gode dele-familie, tvivler os lidt på at jeg nogensinde helt finder ud af det.

Alt andet end lige kan man da sige at banen er kridtet op - og alt hvad vi kendte er ikke mere. 
 


6 kommentarer:

Cille sagde ...

Det lyder ikke rart?

Sandra ~ Fru Melbolle sagde ...

Det lyder ikke godt - sender cyberkram og god energi til dig

Anja sagde ...

Det godt nok ikke særlig sjovt! Det er godt nok en af de ting jeg frygter mest selv... Stort kram din vej!!!!

Birgitte B sagde ...

Wow - vildt nok at udviklingen blev sådan. Er de flyttet? Endte de med at komme tættere på dig eller?
Argh-vi må snart ses til kaffe ;-)

Cille sagde ...

Ja, kaffe snart! Så kan vi slå det sammen med Birgitte (?)...

Københavnerhjerte. sagde ...

Man får lange tasker af den slags udfordringer, det er helt sikkert.

Kaffe lyder hyggeligt. I er velkommen herhjemme...