lørdag den 27. september 2014

Hunden

Jeg ved ikke om I er blevet præsenteret for hende her. Hvis ikke, så værs'go... 
Smilla, it is. 
Hun startede ud med at være en lille fis fra Als. Nu er hun ikke så lille længere - faktisk langt fra.
5 mdr stor, fræk, kærlig, gnubbende, sulten, legesyg, labrador/retriever og en jeg er pjattet med. Hun er renlig men mangler i den grad at gå uden at slæbe en hen af vejen. 
Hun er ikke min-min, men så alligevel er hun lidt. 


Hund i tyl - det fik hun dog ikke lov til at have på længe af manden.


Tiggende kælepot? Ingen ved det - alle taler om det..


Selvom man er hvalp - kan man godt blive træt. 


Kødben og vand er vovsens fortrukne. 


Magelig, much?


Selfie med hunden gone bad, men hurra for uhøjtideligehed og dobbelthager. 




mandag den 22. september 2014

Noget om at komme videre...

Hvad er der med mænd og deres nye kvinder?

Hvorfor er det at alt det man ligsom havde stablet på benene i de tre år, ryger ud med badevandet når han pludselig leger far til 4?

Jeg er rasende, og det er meget muligt at jeg ikke bliver et rart menneske og at det ikke er særlig hensigtsmæssigt. 


Men når man løber panden mod en mur og bliver gjort til bussemanden, får trukket et møde med hende den nye ned over hovedet, selvom jeg har udtrykt op til virkelig mange gange at jeg nok skal sige til når jeg er klar, når han vælger at aflyse drengenes ferie, og jeg finder ud af det dagen før og efter vi har sagt farvel i børnehaven, når man ser en person man ikke længere genkender, når han går en dag ned i samvær for børnenes skyld, selvom det er lige til at lukke op i... Er det så ok?

Det har fyldt og fylder enormt meget i min hverdag og tanker. Altså ikke det med at han har pissetravlt med at være en ny familie, men at han er ligeglad og egoistisk. Og at det kun er dét han vil, der er det rigtige, samtidig med at det er mig der er hindringen for samarbejdet. 

Jeg kender altså ikke opskriften på den gode dele-familie, tvivler os lidt på at jeg nogensinde helt finder ud af det.

Alt andet end lige kan man da sige at banen er kridtet op - og alt hvad vi kendte er ikke mere. 
 


tirsdag den 16. september 2014

Får I fisk nok?

Efter drengene er flyttet i nu børnehave er der kommet nye boller på suppen.
Selvfølgelig en masse positivt, da der jo var en grund til at jeg ønskede de skulle gå et andet sted. 

Men der er kommet en ny opgave til mig. 
MADPAKKE-SMØRING. Gisp!!!!


Men indtil videre går det faktisk ret godt. Det kan være lidt svært med kreativiteten fordi det jo helst gerne skal være noget som begge børn gider, sundt og spændende og de er faktisk utrolig lidt enige.

Men det lykkedes.

Jeg elskede selv, da jeg var barn at der var nogle spændende madder i madkassen, og ikke mindst snacks. Det var der bare alt for sjældent.


Herhjemme kører jeg så på med ostehaps/gulerod/tomat/agurk/figenstænger/minideller/pølser ol. 

Seneste kærkomne tilføjelse i den katagori er FISKEHAPS. De er altså ret søde, og på bonuskontoen hjælper det os i mål med at nå den daglige fisk som jeg slet ikke er god nok til at hælde i os.
Drengene kan ret godt lide dem, hvilket jeg er lidt overrasket over. For da jeg selv åbnede en blev jeg lidt i tvivl om det egentlig var en fiskedelle eller hvad pokker det var. (Indsæt selv smiley skraldgriner).
Så Thumbs up herfra. 


Får I fisk nok? Og hvad spiser i? Det er et ukendt land herhjemme. 

Men da jeg blev spurgt om jeg ville "prøvekøre" en kasse fra Bornholms med fiskepålæg, sagde jeg naturligvis JA TAK. For det er fedt på den måde at prøve noget man ikke kender. 

Dette efterår, og ja vinter vil jeg prøve at tænke lidt ud af boksen, mine drenge er heldigvis ikke kræsne eller specielt bange for at prøve nyt. 


          ***** Sponsoret indlæg*****