søndag den 8. juni 2014

Up and down and round we go...



Det der med at være nogens mor, det er ikke altid nemt.

For tiden syntes jeg at det hele er ekstra svært. Jeg bilder mig selv lidt ind at det er alderen, det at der er to af samme køn og alder. Det er den nemme løsning og nok os mest sande.

Men hvornår bliver det bedre?

Boys will be boys, og bevares, giv den gas. Men jeg syntes man er ude på et sidespor når man ikke bliver hørt, der bliver kaldt grimme ord og slået.

Jeg prøver at kigge bredt ud over vores episoder, hvor det hele eksploderer. Men jeg kan ikke anskue det nuanceret nok, for jeg står midt i det.

De sidste par dage har været hårde, som i HÅRDE. Jeg har mistet mit smil og er måske endda blevet lidt grå i hovedet. Det føles sådan, ihvertfald.

På tirsdag kan jeg ånde lidt igen, for der kalder hverdagen.

Men det var jo ikke sådan her jeg ønskede det skulle være når jeg skulle have børn. Så hvorfor endte vi derude alligevel? - Jeg ved at jeg er vingeskudt i og med at jeg har været sygemeldt, jeg er ikke rigtig i nærheden af at være rask. Hverdagen, presset, jobbet og børnene fylder bægret langsomt op, og det mærkes tydeligt.

Jeg ville ønske at det kunne være anderledes..



2 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Det kan være en efterreaktion på skift af bh. Siger det bare :)

Cille sagde ...

Det lyder meget lidt rart. Har du mulighed for lidt aflastning? For sådan som du beskriver dagene mellem linjerne er hverken gode for dig eller dem :-(.