søndag den 15. juni 2014

Tanker fra juniormadras...


Jeg er her stadigvæk, i hvilken tilstand ved jeg ikke, men jeg er her.

Har smidt mig på en madras på terrassen i verdens mest åbne have, som i at hækken er ikke i nærheden af at skygge noget som helst. (Skygge... skjule...?)

Nynnes Dagbog (i bogform) køres ind, så naturligvis også lige filmen i forgårs. Den er god, især nu hvor det hele er lidt af helvedes til.

Jeg har egentligt de sidste par dage forsøgt at flygte fra det hele, savnet, ham. Men det lykkedes ikke rigtig. Som min ellers så kloge veninde sagde igår, "Du kan jo heller ikke flygte for dig selv, det er jo indeni".. Joooooo tak, min egen. Det ved jeg sgu da godt. Men hun har jo ret.

Så jeg har valgt at tage kampen op, kamp og kamp. Okay, valgt at vade rundt i smerten og savnet og acceptere at det bare er sådan at det må være lige nu. Pis og lort i øvrigt.

Idag er det gået meget godt, indtil videre... Har naturligvis tjekket op på om han er på fjæsen, sociale medier er roden til ALT ondt. (Han har iøvrigt ikke være på endnu..)

Når  man sådan ligger og roder rundt på en juniormadras, så bliver man opmærksom på ting.
1. Jeg skal huske at barbere ben.
2. Mad, ungerne skal jo have noget mad når de kommer hjem for en kort bemærkning imorgen og tirsdag. What to do...
3.Morgenhår på den frække måde har aldrig rigtig været min stærke side.
4. Jeg er skide ligeglad.

Jeg har en stor bid søndag der skal bruges, uden at facebookstalke ham og savne alt for meget. Indkøb, kunne være noget jeg tog mig til. Måske jeg også skulle begynde at overveje at spise lidt mere og lidt mere fast end de der fire oste pølser og en pizza jeg har konsumeret i denne uge..


Ps: Savner ham sgu da stadig, og ville ønske han ikke var der hvor han er nu. 
Pps.: Eller er det Pss.: Nå men, min veninde sagde at jeg skulle prøve at anskue ham som en erfaring rigere, og et skridt nærmere den rigtige. 
So I do, then... 

Ingen kommentarer: