mandag den 16. juni 2014

Mandag...

Mandag... mandag, mandag, mandag, mandag...



Jeg har været på job igen, 3 dages trækken-stik-ud-fra-hverdagen-og-liggen-i-fosterstilling-og-forsøg-på-at-stikke-af-fra-problemerne, hjulpet på vegne af min søde og rare chef, gjorde alligevel godt. Men ikke så godt, for jeg er stadig virkelig ukoncentreret, og kan ikke samle mig om en fløjtende fis.

Men jeg var der, lavede lidt og gør det igen imorgen.

Jeg har skrevet til ham, og fik et semi-fesent svar tilbage, dog ret hurtigt, han kunne jo have valgt at undlade at svare. Hans sms lægger ikke rigtig op til endnu en, skiderik. Men måske jeg fyrer en afsted alligevel. Og her får jeg så alligevel trangen til at slå mig selv i hovedet. Tag dig nu sammen kvinde...!!!!

Ungerne kommer hjem idag, for en kort fornøjelse, burde fise ned og hente dem. Men de dør nok ikke af endnu et kvarter mens der bliver hamret løs på tasterne. glæder mig til at se de små krapyler, de skal nok sørge for at mine tanker ikke kredser om et fjols der ikke gider deres mor. (Lidt sur må man sgu´gerne være.)

Lever-ståhej og pasta er aftens ret. Lugter det lidt af underskud eller praktivisme (hvis det overhovedet er et ord)... Det er en god blanding, som i t nogle skal have madpakker med i BH og eftersom de kun er her i 34 timer, så skal det altså spises i bund det madpakke-indkøb. Børnene kommer til at hade mig for det.

Dagens bonusinfo må være at jeg imorges gik fra åben terrassedør indtil hvor min kronjuveler lå. At være distræt, men hey det er mandag, og mandag er for helvede aldrig rigtig sådan super god.

Over and out, børn skal hentes.


4 kommentarer:

Dorte Lehner Weiling sagde ...

Håber du snart heler lidt igen. Det er sgu ikke altid nemt med den der kærlighed.

Københavnerhjerte. sagde ...

Det håber jeg også, og det gør jeg også. For det skal jeg.

Og nej, kærlighed, det er nogle gange noget Fanden har skabt.

Ihhhh...

Birgitte B sagde ...

Slet hans nummer! Og vent til han skriver til dig... Det andet fortjener du ikke :-( kram

Københavnerhjerte. sagde ...

Du har helt ret Birgitte... Kan bare ikke..

Men har lovet mig selv ikke at skrive til ham igen, i lang tid.

Jeg må ud på de evige jagtmarkeder og finde en ny, eller noget. :-)

Kram