fredag den 27. juni 2014

Første ferie skudt i gang...

Jeg har ferie, eller vi har ferie.. Det har jeg egentlig gået og småglemt lidt, men det gik op for mig igen i formiddags.

Måske der bliver lidt mere tid til at passe bloggen lidt mere, måske det modsatte.

Jeg har drengene hjemme fra BH indtil onsdag morgen, vi har en del på programmet, noget med en lillebror og noget vognkørsel, noget med noget marked med deres far, overvejer lidt Sommerland Sjælland, bilen skal til service, og så er de dage vist os gået.

Jeg har så selv resten af ugen, uden børn da de skal til deres far.
Jeg overvejer lidt at pakke en taske og kører til det jyske, bare fordi jeg kan, men jeg kunne egentlig også godt bruge lidt tid herhjemme, få styr på skidtet frem for den anden vej rundt.

Vi startede mini-ferien med at lege med nabo-drengen, fredags-slik og Ninjago. Jeg har en date med Netflix, og pizzamanden, tænker jeg. Fredag er altid ekstra hård.

Om noget der minder om 50 dage-ish, starter den rigtige rigtige ferie.. Afrejse til Bahia Feliz, og vi render alle og rå-glæder os i stor stil.

torsdag den 26. juni 2014

Nye tider - snart.

Som jeg luftede lidt igår, så skal der til at ske en del hen over sommeren, inden den står på ferie til Gran Canaria.

Sagen er den at jeg skal skifte job, eller måske nærmere politikreds. Som det er nu er jeg ansat i Københavns Politi, en ganske særlig kreds, om jeg ikke er meget for at rejse væk fra.
Men den 1. august, starter jeg hos Vestegnens Politi. Bum. Det er ikke med min gode vilje, men nogen i Rigspolitiet syntes at centralisering er vejen frem, så nyt center er stablet på benene.

Jeg er meget spændt på hvordan det bliver, ikke mindst at starte i en ny kreds, men samtidig på en kvindedommineret arbejdsplads og manglede politi-familie kultur. Det sidste er det jeg er mest bekymret for, for hånden på hjertet, det er sgu´ikke lønnen man møder ind på job for. Det er alt det andet.

Alt andet end lige, så er der nye boller på suppen. Slut med turen ind til KBH, nu afsted mod Høje Taastrup.

Btw.. Stillingen er fuldtid, hvilket er lidt skræmmende eftersom jeg ikke er oppe på fuldtid endnu, så jeg bruger de sidste uger på at køre mig selv og familielivet i stilling til endnu mindre tid på kontoen.




onsdag den 25. juni 2014

iPhone 5S

Tingene har det med at ske på en og samme tid, ja altså de tekniske ting.

Både computer og telefon er efterhånden noget trætte. Hvis jeg skal rose mig selv, og det skal man jo, så har min iPhone 4 holdt i 2,5 år uden at få smadret skærmen på trods af mange fald på gulvet.
Dét i sig selv er sgu da en præstation.

Men nu skulle det være, jeg har nemlig bestilt en ny telefon, og lige nu ligger den og venter på posthuset.
Hente, hente, hente imorgen.
Tænk sig at man kan undersøge det man skal lynhurtigt, og ikke vente minutter inden skidtet lissom får tænkt færdigt.
Ved godt der er sultne børn i Afrika, og kan vi ikke snart få vendt det iøvrigt. Men altså, jeg glæder mig til at få ny telefon mellem hænderne.

Bare sådan en lille bonus-info på en onsdag... 

54 dage

til afrejse.. Men hvem tæller...



Jeg gælder mig som et lille barn, ikke mindst for min egen skyld, men også for at give drengene den oplevelse med. Flyver, swimmingpool non-stop, alt.

Det er os med en bævrende stemme midt i det hele, for jeg er skide nervøs for hvordan det skal gå med at være alene på farten, flyve med dem osv. Jeg rejser jo naturligvis veninden med og hendes datter, men alligevel.

Vi har dog besluttet at det nok skal gå helt fint, om ikke andet kommer det jo til at gå den den ene eller den anden måde.

Inden vi når til afrejsen, skal jeg dog liiiige have overstået en masse ting, eller én stor ting ihvertfald. Men mere om det.

Nogen gode fifs til at rejse med 4 årige, hvis man selv har et meget lille temperament og meget lidt kan lide at ting ikke går som man havde forudset?

Altså bortset for det åbenlyse med at jeg skal tælle til 10, være nærværende osv. Dét ved jeg godt. 

søndag den 22. juni 2014

Farvel weekend.

Åh søndag, din velkendte støder.

Weekenden har været ok. Har savnet, og haft lidt ondt i maven af det, men det har været ok.



Jeg fik flyttet alle mine ting fra vores fælles hjem på Nørrebro. Tidligere nævnte fantastiske veninde H hjalp, og det gik lynhurtigt. Ned i hendes bil som er noget større end min lille Citigo.

Vi fik snakket, grint, spist og vendt alt det alvorlige der også er mellem grinene.

Idag kom drengene hjem fra sommerhus, farmor og farfar havde haft dem med. Det er altid lidt en kold klud at vende tilbage og være mor ovenpå en masse fridage. Men jeg fik holdt fast i rutinerne, smurt madpakker og fikset det pulled pork vi skal have til aftensmad imorgen, måske. Havde et kort sekund gemt at jeg har fri imorgen, så jeg gik fluks i gang klokken 21 med at lave min madpakke. Doooh.

Imorgen har jeg nemlig taget en feriedag, 2 x lægebesøg og en lillebror der bliver student. Hans historie er der ikke mange der kender, men hold nu kæft jeg er stolt af ham, ovenpå alt det han er blevet budt af vores elendige far og uden at kunne huske vores mor.
Jeg glæder mig til at se ham få huen på, og vide at han er godt og fornuftigt på vej ud i verden som elev ved en ejendomsmægler.

Der er iøvrigt noget med en heks og noget bål imorgen, og vi er så heldige at have en aftale med H og hendes datter. Nu må vi se hvad det ender med, om bålet bliver noget vi begiver os ud i, eller vi må nøjes med et stearinlys.

Ny uge truer, sidste inden lidt ferie i første omgang.

lørdag den 21. juni 2014

Hej lørdag....

Kender I det at man sidder tilbage og syntes at det egentlig var en omgang rod man fik skrevet på bloggen dagen før? - Hvis ikke, dejligt for dig.
Jeg lader det nu være alligevel, men få styr på dit rodede hoved kvindemenneske. 




Fredagen gik med arbejde, masser af tekniske udfordringer, shoppetur og mad med kollega, massiv hovedpine, en lang lur i fosterstilling, lakridspiber og twix..

Måske erkendelse også burde stå i rækkefølgen, erkendelse af at jeg ikke forstår så meget stadig i forhold til ham der, I ved nok. Jo, jeg forstår, min logik forstår, men resten, not so much.
Jeg køre rundt i måder at håndtere det på, stay away - do more, men hvordan, eller hvorfor...

Der findes ingen opskrift, og lige nu er jeg efterhånden ret sikker på at alt er spildt. Så jeg kigger fremad og prøver at lægge låg på savnet og følelserne der i den grad rumstere indeni.

Var forbi hende der koster kassen forleden, og hendes budskab var tydeligt, bøjet lidt i neon.. "Videre..." mere behøver jeg vist ikke at skrive.. Det gav da stof til eftertanke, og måske er det det eneste rigtige.

Idag, skal jeg ses med min skønne veninde H, dag uden børn, og jeg glæder mig virkelig. Elsker hendes selskab, vores grin, og hygger mig altid i hendes selskab. Så hvis du læser dette H, så tak fordi at du er dig, og at vi fandt hinanden for to års tid siden. Det gør mig inderligt glad at du kan rumme mig og mit kaos, du gider lytte og komme med input, at du er der for mig. Jeg håber at jeg kan være bare en mindst ligeså god veninde for dig, ellers må du banke mig i hovedet. Jeg glæder mig til vores ferie...

Imorgen kommer ungerne hjem igen, og hverdagen venter. Jeg glæder mig til at få dem hjem, har undværet dem virkelig meget her på det sidste, og haft uhyggelig meget tid til at være ked, såret, vred og haft tankemylder. På den måde er børn skide gode til at holde en i skindet og sørge for man er beskæftiget.

fredag den 20. juni 2014

Tanker fra en tvillingemor.

Dengang børnene var babyer, ventede jeg utålmodigt til de blev 3 år, for der havde alle sagt at det blev bedre. Dér ville det vende.

Men de løj..

Godt i gang med deres udvikling og udforskning af grænser og selvstændighed, kan jeg da lige love for at jeg er begyndt at se frem til deres teenageår. Satser på at de bliver nogle slaskede, dovne skiderikker der elsker deres mor ubetinget og ikke råber skældsord efter mig, fordi jeg kom til at tage en gul kop i stedet for en blå.

Måske jeg er naiv.. 

Don´t get me wrong, selvfølgelig var der vendepunkter, men der er i den grad kommet mere på, nærmest af den lidt mere alvorlige slags. Opdragelse...

Jeg tror at de færreste ønsker at fucke deres børns opdragelse op, men hvor kan det dog være svært at manøvre rundt i skal-burde-kunne. ¨
Jeg er selv storslem til at søge oplysninger ude, frem for at vende det ind af og tage stilling til hvad jeg vil, og ikke hvad samtlige terapeuter, familievejledere osv. mener man skal gøre.

Jeg sad idag og snakkede med en kollega efter arbejde, vi var ude og spise lidt mad og shoppe/handle. Og vi endte omkring emnet "Muligheder, nærvær og tid nu og dengang, hvor vi selv var børn.".
Der er jo virklig sket en voldsom udvikling. (Jeg løfter iøvrigt ikke pegefingre her, blot min tanker.. ) Alle de muligheder vi har, om det er 4 tegnefilmskanaler eller 3 streamingstjenester, facebook på mobilen, eller altmuligt andet på mobilen, lange arbejdsdage, alt det vi gerne vil have, om det er iPad, iPhone, rejser, bil, samtalekøkken, mærketøj osv.. Alt det koster jo, om ikke andet end masse penge, men så ihvertfald i tid og nærvær.
Jeg er så ringe til at være tilstede i nuet, det er helt vildt. Jeg kan ikke helt sige hvad jeg egentlig laver, for syntes ikke jeg sidder klistret til min telefon, men så rydder jeg op/vasker tøj/laver mad/eller hvad ved jeg, men er bare ikke nærværende når mine børn så kræver mig, for jeg er jo lige igang med noget.

Det vil jeg prøve at ændr, og det bliver IKKE nemt. Jeg har tænkt lidt på følgende..:

1. telefonen slukkes, når børnene er hentet, til de sover.
2. madplaner og indkøb ordnes på Nemlig.com 1 gang om ugen.
3. rengøring ordnes, når de er hos deres far.
4. de skal inddrages mere i madlavning og praktiske ting (selvom jeg er det mest utålmodige menneske)
5. istedet for altid at tænde for Ramasjang, så hive perler/modellervoks, papir, saks, tuscher frem, også selvom det er hverdag.

Jeg ved ikke om det kommer til at gøre en forskel, men jeg håber at de føler at jeg er mere nærværende. Og jeg håber at jeg ikke føler samme stress eller måske irretation/pres når de kommer og kræver mig. Kræver er iøvrigt et vildt negativt ord, syntes jeg.

Har nogle af jer der kigger forbi, gjort sig tanker eller ligefrem selv indført noget der minder? Så del endelig gerne ud.

God fredag.


onsdag den 18. juni 2014

Jul i Paris, toute seule?

Jeg ved godt at der er længe til, men førend vi ved det står julen for døren.

What to do this year...

Jeg har ikke ungerne, men har dem nytårsaften, som skal fejres med min dejlige veninde og hendes datter.

Jeg er faktisk ude i at råbe pik til det hele, pakke en weekendstaske og flyve til Paris, toute seule..

Jeg har ikke tænkt den helt til ende endnu, men det tiltaler og skræmmer mig på en og samme tid.

Jeg ved med sikkerhed at jeg ikke kommer til at skulle spise traditionel julemad, måske en pizza på hotelværelset. Men måske jeg får lov at se Eiffeltårnet i snevejr. Det slår lissom brun sovs med mange længder.

Måske kunne jeg komme ind og tænde lys i Sacre Coeur juleaftensdag... Noget med noget Netflix (kan man overhovedet det i Frankrig?) efter et langt bad, gerne i badekar, en bog, noget blog-skriveri. Lidt shopping, og ren afslapning.

Eller drikke en Latte ved Seinen, selvom det er hammer koldt, på en bænk med halstørklædet oppe om ørene.

Whats not to like... ?

Men på den anden side, tænk hvis jeg ikke tør gå ud alene med fare for at fare vild (iøvrigt rimelig stor chance for), eller købe mad. Dør jo hvis ikke jeg får mad.

Men måske jeg os ville komme hjem et par cm højere og modigere end jeg tog afsted.

Hvis jeg går efter det, så må jeg igang med at opfriske mit rustne franske... Maintenant.

Har nogle af jer tilbragt nogle dage alene i en storby? Haft samme spekulationer? Og hvordan gik det?

tirsdag den 17. juni 2014

Mandags grimme søster?

Så er vi igang, med ugen altså.

Tirsdag it is...

Jeg skal som en hver anden forældre over og hente unger meget snart. Skal bare lige trække vejret og lade op, hovedet banker idag.
Måske det er det tårnhøj blodtryk som jeg er udstyret med. Har iøvrigt fået to måneder til at få styr på skidtet, ellers ryger jeg på medicin. Gisp!!!

Det er sidste aftenen med ungerne, imorgen henter deres far dem og jeg er børnefri igen igen. Hvor meget jeg end nyder det, så er det altså virkelig rart at have noget at tage sig til, når nu hjernen kværner derud af.
Jeg har heldigvis tonsvis af bøger (læs: 3) som jeg kan kaste mig over, og netflix er jo heller ikke værst. Nogle aftaler lurer i ugen, med sød veninde. Lige hvad jeg trænger til iøvrigt...

Jeg tog iøvrigt hundetesten ifht mit seneste indlæg, tak Birgitte_B - og jeg er der næsten, klar altså. Men tror ikke det bliver nu at vi skal føje en hund til husholdningen.. Der er mere lort på styret, end styr på lortet.

Bortset fra det, ved ikke om det bare er mig, men min facebook  boomer med 3 positive ting - indlæg, hvilket i sig selv er lidt belastende når man render rundt og skummer som en anden bitterf...., og samtidig er lidt ked i betrækket ! Men ikke desto mindre, så smider jeg lige mine herinde, bare idag. Fordi jeg har optur, over nogle småting.

1.: Det er altså rigtig fedt at hive en kæmpe Ikea pose ud af skabet om morgenen og finde en bunke tøj man rent faktisk kan passe igen. (Hurra for vægttab - and Hello New Me).

2.. At jeg har en mulig udsigt til at ungerne skal lege med nabobarnet og nok spiser derinde.. (Det i sig selv er fedt, for de hygger sig, og bonus er jeg slipper for den der aftensmad.)

3. At solen banker ned og varmer mit luksuslegeme, selvom jeg overvejer at rykke ind i skyggen igen. (En computer har det med at blive brandvarm i 30 graders varme...)

Skal I se med når Brasilien og Mexico tonser sammen i aften? - Jeg vover pelsen og håber at kampen er noget mere spændende end den i aftes.. (Jeg gættede da i øvrigt helt forkert... Vil det så sige at man har held i kærlighed?)

Adjø´... Off I go... 

Puppylove?

Så kom dagen hvor lysten til at få en lille hundehvalp indtrådte.

 

Ej, det er en stor fed løgn, den har jeg haft længe.
Især efter manden der rev hjertet mit ud, købte en lækker lille hund, så har jeg haft lyst. Men den er blevet endnu større efter det gik op for mig at jeg ikke kommer til at få styret det behov, gennem min lille bas, eftersom vi (manden og jeg) ikke er i hinandens liv mere.

Kan man få en hund, når man er mig?

Kan jeg byde den det gode hundeliv?

Det skal jo ikke være lige nu hvis det er, men i fremtiden, snarligt-ish.

Hvordan træffer man den beslutning?

Det er selvfølgelig ikke en man lige træffer over night, men den er ikke færdigtænkt.



mandag den 16. juni 2014

Mandag...

Mandag... mandag, mandag, mandag, mandag...



Jeg har været på job igen, 3 dages trækken-stik-ud-fra-hverdagen-og-liggen-i-fosterstilling-og-forsøg-på-at-stikke-af-fra-problemerne, hjulpet på vegne af min søde og rare chef, gjorde alligevel godt. Men ikke så godt, for jeg er stadig virkelig ukoncentreret, og kan ikke samle mig om en fløjtende fis.

Men jeg var der, lavede lidt og gør det igen imorgen.

Jeg har skrevet til ham, og fik et semi-fesent svar tilbage, dog ret hurtigt, han kunne jo have valgt at undlade at svare. Hans sms lægger ikke rigtig op til endnu en, skiderik. Men måske jeg fyrer en afsted alligevel. Og her får jeg så alligevel trangen til at slå mig selv i hovedet. Tag dig nu sammen kvinde...!!!!

Ungerne kommer hjem idag, for en kort fornøjelse, burde fise ned og hente dem. Men de dør nok ikke af endnu et kvarter mens der bliver hamret løs på tasterne. glæder mig til at se de små krapyler, de skal nok sørge for at mine tanker ikke kredser om et fjols der ikke gider deres mor. (Lidt sur må man sgu´gerne være.)

Lever-ståhej og pasta er aftens ret. Lugter det lidt af underskud eller praktivisme (hvis det overhovedet er et ord)... Det er en god blanding, som i t nogle skal have madpakker med i BH og eftersom de kun er her i 34 timer, så skal det altså spises i bund det madpakke-indkøb. Børnene kommer til at hade mig for det.

Dagens bonusinfo må være at jeg imorges gik fra åben terrassedør indtil hvor min kronjuveler lå. At være distræt, men hey det er mandag, og mandag er for helvede aldrig rigtig sådan super god.

Over and out, børn skal hentes.


søndag den 15. juni 2014

Tanker fra juniormadras...


Jeg er her stadigvæk, i hvilken tilstand ved jeg ikke, men jeg er her.

Har smidt mig på en madras på terrassen i verdens mest åbne have, som i at hækken er ikke i nærheden af at skygge noget som helst. (Skygge... skjule...?)

Nynnes Dagbog (i bogform) køres ind, så naturligvis også lige filmen i forgårs. Den er god, især nu hvor det hele er lidt af helvedes til.

Jeg har egentligt de sidste par dage forsøgt at flygte fra det hele, savnet, ham. Men det lykkedes ikke rigtig. Som min ellers så kloge veninde sagde igår, "Du kan jo heller ikke flygte for dig selv, det er jo indeni".. Joooooo tak, min egen. Det ved jeg sgu da godt. Men hun har jo ret.

Så jeg har valgt at tage kampen op, kamp og kamp. Okay, valgt at vade rundt i smerten og savnet og acceptere at det bare er sådan at det må være lige nu. Pis og lort i øvrigt.

Idag er det gået meget godt, indtil videre... Har naturligvis tjekket op på om han er på fjæsen, sociale medier er roden til ALT ondt. (Han har iøvrigt ikke være på endnu..)

Når  man sådan ligger og roder rundt på en juniormadras, så bliver man opmærksom på ting.
1. Jeg skal huske at barbere ben.
2. Mad, ungerne skal jo have noget mad når de kommer hjem for en kort bemærkning imorgen og tirsdag. What to do...
3.Morgenhår på den frække måde har aldrig rigtig været min stærke side.
4. Jeg er skide ligeglad.

Jeg har en stor bid søndag der skal bruges, uden at facebookstalke ham og savne alt for meget. Indkøb, kunne være noget jeg tog mig til. Måske jeg også skulle begynde at overveje at spise lidt mere og lidt mere fast end de der fire oste pølser og en pizza jeg har konsumeret i denne uge..


Ps: Savner ham sgu da stadig, og ville ønske han ikke var der hvor han er nu. 
Pps.: Eller er det Pss.: Nå men, min veninde sagde at jeg skulle prøve at anskue ham som en erfaring rigere, og et skridt nærmere den rigtige. 
So I do, then... 

torsdag den 12. juni 2014

Tabt mit hjerte...



Man skal nok lade være med at sidde og hælde sit følelsesliv ud over bloggen, men jeg er ligeglad. 

Reality bites. 

Ham der gjorde mig glad, og har gjort det de sidste måneder, har valgt at trække stikket. 
Uden forvarsel. 

Livet er en kælling på den måde. 
Men man kan samtidig sige, at det er det jeg er vant til. 
Jeg har været her før, mange gange. 

Jeg troede egentligt at jeg havde vundet, og at det var min tur til at være lykkelig. 

Men der kan man bare se. 

Hvis der dog bare var en reel grund, men den må jeg være foruden.

Heldigvis er der opfundet rødvin og ciders. 
Desværre har det ingen effekt på mig, på trods af at jeg har glemt at spise i et døgns tid. 

Kærlighed er og bliver noget lort. 
Jeg giver op på den front, ihvertfald for nu. 


søndag den 8. juni 2014

Up and down and round we go...



Det der med at være nogens mor, det er ikke altid nemt.

For tiden syntes jeg at det hele er ekstra svært. Jeg bilder mig selv lidt ind at det er alderen, det at der er to af samme køn og alder. Det er den nemme løsning og nok os mest sande.

Men hvornår bliver det bedre?

Boys will be boys, og bevares, giv den gas. Men jeg syntes man er ude på et sidespor når man ikke bliver hørt, der bliver kaldt grimme ord og slået.

Jeg prøver at kigge bredt ud over vores episoder, hvor det hele eksploderer. Men jeg kan ikke anskue det nuanceret nok, for jeg står midt i det.

De sidste par dage har været hårde, som i HÅRDE. Jeg har mistet mit smil og er måske endda blevet lidt grå i hovedet. Det føles sådan, ihvertfald.

På tirsdag kan jeg ånde lidt igen, for der kalder hverdagen.

Men det var jo ikke sådan her jeg ønskede det skulle være når jeg skulle have børn. Så hvorfor endte vi derude alligevel? - Jeg ved at jeg er vingeskudt i og med at jeg har været sygemeldt, jeg er ikke rigtig i nærheden af at være rask. Hverdagen, presset, jobbet og børnene fylder bægret langsomt op, og det mærkes tydeligt.

Jeg ville ønske at det kunne være anderledes..



lørdag den 7. juni 2014

10 af de fede....




10 ting der gør glad:

  1. Solskin, bare fordi.
  2. Når ens unger leger sammen, og med andre uden at det går op i hat og briller. 
  3. Spontane bilture, hvor man ender steder man ikke vidste man ville gense.
  4. Roen der sænker sig i huset når ungerne er puttet, 50 min tilbage, 50 min tilbage, 50 min tilbage.
  5. Ostepølser, muligvis sommerens højdepunkt herhjemme. 
  6. Bland selv slik, kun til den voksne.
  7. Udsigten til en ferie sydpå inden for mange måneder. Nu har vi os kun talt ned siden januar måned. 
  8. Sæson 2 af Orange is the new black er på Netflix. 
  9. Den varme kop kaffe jeg nåede, mens ungerne legede med naboens dreng. 
  10. Gensyn med skønne mennesker man ikke har set længe.. 

fredag den 6. juni 2014

10 af de ufede..


10 ting der bare ikke er fede:


  1. At stjæle fremmed mands kurv i Superbest uden at opdage det. 
  2. At glemme halvdelen HVER gang man er ude og handle. 
  3. At se fremmed dames navn og nummer på ungernes arme når de returnere fra samvær med deres far. 
  4. At løbe tør for mælk, når man virkelig godt kunne drikke en kop kaffe, fordi man glemte at købe det.
  5. At være kvinde og dermed tvangsindlagt til at barbere sit korpus (Det er jo fandme aldrig rart når det skal vokse ud igen) Fandens værk, er jeg overbevist om. 
  6. At slå græs med en håndskubber, når græsset er i knæhøjde. 
  7. At købe ind til grøntsagsstænger og dip (okey, og lidt chips) for at opdage man har glemt Fromage Frais´n. 
  8. Fugle der skider på min bil. 
  9. At manden man valgt at få børn med på ingen måde er med på "How to introduce a new one"
  10. At indse at man skal samarbejde sådan ca. resten af livet. (Dermed ikke sagt at vi er uvenner.. )
Sådan er der så meget... 

tirsdag den 3. juni 2014

Sådan er der så meget.

I tidernes morgen luftede jeg mine spekulationer vedr. at skulle ungerne ud af deres vante omgivelser i den børnehave de gik i, og skifte til en anden og bedre.

Vi er nu på den anden side, som i at vi har sagt farvel til den gamle børnehave og de er startet i den nye.

Det er anden dage idag og de har været der alene fra 8-12. Og de var mega-seje, hvis man kan skrive det uden at lyde som en gammel teenager.. Der har ingen problemer været, de har leget, spist og leget lidt mere.

Imorgen tager vi endnu en dag.



I bagklogskaben kan jeg se at mine bekymringer er blevet gjort til skamme. Eller, altså de har taget det hele så godt. Ingen gråd, ingen ting.

De er nu endt i børnehave med rigtig mange drenge at tumle og lege med, søde og rare pædagoger der virker til at have lyst til at lave deres job.

Men mon ikke jeg kommer med en opdatering om noget tid, lad os se om tingene er ligeså lyserøde.

Ps: Jeg er nu med i klubben over dem der skal lave madpakker, det er faktisk ikke det fedeste i hele verden. Men indtil videre går det. (Har jo også kun lavet 1 indtil videre).

søndag den 1. juni 2014

Det er alligevel noget tid siden.

JEG ER HER STADIG.
Men det er muligt at alle I andre er væk.

Jeg har ikke været herinde siden start april, det er alligevel os noget tid.. 

Jeg ved ikke hvorfor, eller jo det gør jeg nok. 
Måske har der været andre ting og muligvis også mennesker der har taget min tid. 
Jeg har ikke rigtig haft så meget på hjertet, måske bare galpet det ud andre steder. 

Men jeg kigger ind igen og der om jeg kan genoplive dyret, eller om den er evigt begravet. 

Der er sket meget siden sidst. 

Ungerne starter i ny børnehave i morgen, 
Moderen skal starte op i ny politikreds til august
Og en hulens masse andet. 

Nu sidder jeg så  her.


Fremtiden ser skøn ud, jeg ar det godt, kæmper stadig for at komme op i fuld tid, men dog godt. 

Mon Bloglovin husker mit login. 
I´ll give it a go.