tirsdag den 18. marts 2014

Jeg lærer lidt hver dag.

Jeg lærer hver dag, ofte uden jeg bemærker det. (Håber jeg) Heldigvis fanger jeg den os en gang i mellem.

Jeg har lært lidt om mine børn for nyligt, eller måske vidste jeg det men så det ikke på den helt rigtige måde. 


Jeg var jo til samtale om nogle problemstillinger i ungernes børnehave, og lad mig sige det sådan. Det kunne sagtens være gået lidt bedre, jeg kunne måske endda have følt mig hørt. 
Men jeg blev os klogere af samtalen. 



Min ene dejlige dreng skal takles på en særlig måde, hvilket, når jeg tænker over det, egentlig er noget jeg godt ved. Med ham kommer man ikke langt med skældud, høj stemme. 

Min anden dejlige dreng er en eftertænksomme fyr, der får afløb når han kommer hjem i trygge omgivelser. Han har enormt meget brug for sin bror i børnehaven, brormand har bare ikke rigtig det behov. 

Det er svært for dem at lege 3 børn sammen, især hvis det er W der skal finde ind i legen. Så det skal jeg tage hensyn til og øve. De skal hver især have mulighed for at lege med børn de gerne vil, alene uden den anden ødelægger det. 

Det kan godt være at man som nybagt mor bekymrer sig virkelig meget, men hvor er det dog bare nogle store vigtige ting der følger med når børnene bliver større. Ikke mindst på bekymringsdelen.

Det kan jeg da godt sidde og blive helt overvældet over. 

1 kommentar:

Gitte sagde ...

Hvor har du ret... Og jeg har også tit tænkt tanken. Da de var små, troede jeg, det var hårdt arbejde. Da de blev større, blev jeg klogere, for det er hårdt arbejde men på en HELT anden måde.

Når de begynder i skole, starter det forfra igen - der er 117 andre ting at bekymre sig om, og tit tænker jeg "Hvor var det nemt da de var små og den største bekymring var, om de fik nok at spise og om bleerne var tunge nok..."

Heldigvis vokser forældrene også med opgaven, og havde vi ikke haft dem fra små, havde vi slet ikke været gearet til børnehave- og skolebekymringer ;-)

Hip hurra for både børn og forældres udvikling :-)