fredag den 28. marts 2014

Beslutning truffet og TGIF...

Så blev det endelig fredag, og den børnefrie een af slagsen. Virkelig tiltrængt.

Klokken lidt i tolv er der nogen der smutter ud af vagten, for bilen skal have vinterdækkene af. Så deeet...

I denne weekend har jeg ikke de vilde planer, men glæder glæder glæder mig til lørdag hvor jeg skal være sammen med min veninde og vi er begge UDEN unger den dag.

Jesus, vi skal hygge, sladre, spise, osv..

Hvad skal I bruge weekenden på?

Jeg har i ævrigt truffet den store beslutning af drengene skal flytte børnehave. Jeg er sådan det lidt utjekkede type der ikke gider at tjekke min inbox hos E-post, for det er sikkert ikke noget vigtigt. Men to døgn efter tjekkede jeg den alligevel, og det var nok meget godt. For der lå to tilbud til en børnehave vi har været ude og besøge.

Jeg sagde JA TAK, efter mange overvejelse. Om jeg har truffet det rigtige valg ved jeg ikke endnu, jeg har ondt i maven over at deres pædagoger i deres nuværende børnehave kan finde på at spørge ind til det, men ja, så må jeg jo fremstamme et eller andet svar.

01/06 starter de, drengene er selv spændte og glade (selvom jeg ikke helt tror de egentlig ved hvad det vil sige). De vil gerne hvae Ninja Turtles madkasser, så det må vi finde når nu de skal til at have madpakke med i BH.

Bare lidt bla bla herfra og en opdatering på hele det dilemma jeg har knævret lidt om.

Så mangler vi kun jobsituationen...

God weekend derude...

onsdag den 26. marts 2014

9 timer og 30 minutter...

Jeg har en computer fra 2011, ikke noget fancy-pancy over den. Nogle gange virker den træt, og jeg bliver semi-desperat når det sker. Vil på alle måder gerne have det fungere, til det virkelig ikke fungere længere. Lidt lissom min iPhone, den skal bare køres i bund.

Den får gerne den store tur een gang om ugen, som i at den bliver scannet for virus/trojanske heste osv. Den havde en del her i mandags, og det tog ca. 3 dage før den var helt renset.

Selvom den havde fået de store tur, var min streamning stadig "hakkende", og når nu jeg har begrænset min tv-pakke, skal det der Netflix bare spille.
Så jeg tænkte "Jeg tømmer den da for billeder, det er da det jeg gør."

Den computer er åbenbart ikke den hurtigste knallert på haven..


FYI...
Jeg fik tømt computeren for alle billeder, men brugte ikke 9-10 timer. 
Klarede det vist på en enkelt een af slagsen.. 
Da den stadig bøvlede, hoppede jeg ind og googlede rundt, og det viste sig, at det er fordi jeg bruger en for høj opløsning (Correct me if I´m wrong) 
Den er rettet, og nu kører det. 
T.Y.P.I.S.K

tirsdag den 25. marts 2014

I heart Books - Portræt af døden.



Sidste sommer stødte jeg på Julie Hastrup, jeg sluger også hendes bøger råt. Bum. 
Denne er sidst i rækken, og jeg kan da kun håbe på, at hun snart udkommer med en ny. 

Jeg elsker det univers jeg ryger ind i når jeg læser både hende, og for den sags skyld også Sarah Blædels bøger. 

mandag den 24. marts 2014

I heart Books - Dødesporet



Jeg elsker at læse, og nogle gange kommer det til mig. 

Jeg læste Sarah's seneste bog, den fik jeg af drengene i julegave, mens W var hjemme barn-syg. Slugte den på et par timer. Den var skidegod, med masser af handling og spænding. Det eneste minus var bare at jeg nu er nødt til at vente på hun får skrevet endnu en færdig... 
Kom så Saraaaaaah..... 


Jeg er så sådan en der lige tilføjer Sarah til mit billede på IG og fortæller hende at jeg er pjattet med hendes skriverier og så svarer hun sørme. 
Har iøvrigt mødt hende IRL inde på politigården,
 hvor vi lige fik en kort sludder ved mit skrivebord og et håndtryk. :-D 

Weekenden - i billeder

På en mandag behøver man mest af alt lidt at kigge på uden for meget tekst. 
Det bilder jeg ihvertfald mig selv ind. 


Shopping nåede vi lørdag, manglede en bluse til lørdagens fest. 
Jeg havde ungerne med, de opførte sig faktisk eksemplarisk. 
De havde plantet sig på gulvet i H & M, hvor de spiste en bolle og delte en vand næsten uden at komme op at slås.. 
Alt det der skete inden, det behøver vi ikke nævne, vel? 


Afsted kom jeg, søde Anne fra min online mødregruppe på Min Mave holdt fødselsdag/housewarming. 
Vi kom fra nær og fjern. Odense var der endda kommet en fra.
Vores gruppe er helt speciel, vi har nu "kendt" hinanden i snart 5 år, gået igennem lidt af hvert, de svære øjeblikke og de glædelige. 
Nogle gange har jeg lyst til at melde mig ud, såkaldte hjerneblødning. 
Men kan helt ærligt ikke undvære damerne. 

Festen blev ikke så vild for mit vedkommende, jeg blev slået ud af en ordentlig røvfuld migrænelignende omgang hovedpine. 
Men jeg holdt da til kl. 01:00, nok mest fordi jeg skulle følges med en af pigerne hjem.
Det red mig som en mare indtil søndag kl 13 ish. Sheiße... 


Vi kom til svømning på trods af en hård start på dagen med hovedpine. 
Drengene havde vist glemt sine ører derhjemme, = et styks mor med krummet tæer i 30 min på balkonen. #banditter
Iøvrigt et fy-billede, da man ikke må tage billeder i svømmehallen, men det vil jeg blæse på da det er så ringe af man kun kan få en idé om hvad det er man kigger på.


Vi er ret store tilhængere af Google herhjemme, eller jeg er. Drengene bad mig om at Google en sild. Jeg prøvede først at overbevise dem om at de jo bare kunne kigge på deres mor. Den købte de ik. 

Så på den måde gik den jo egentlig meget hurtigt den weekend, next one coming up er børnefri weekend, og den skal bruges med min søde veninde en af dagene, hvor vi begge er børnefrie.. #Optur


Håbet I har haft en god weekend... 




lørdag den 22. marts 2014

Film, jeg har set i Marts #2

Jeg elsker film, og jeg elsker Netflix. Olé....


Drinking Buddies 
Sød film, men slutningen, arrrgghhh..


Unthinkable
Virkelig grov film, grænseoverskridende og kvalmende.
Men god.


Girl Most Likely
Elsker Kristen Wiig, denne her film er sød og sjov, men os lidt trist pga. selve historien.

fredag den 21. marts 2014

Tema.. Reality Bites... Hverdagen i en børnefamilie # 4

Farvel glansbilleder - Goddag Virkelighed

Hvem behøver plads i stuen?
Hvem behøver en tørretumbler når du kan spare på strømmen og tørre dit tøj gratis?

Ikke mig.

Min stue er ret lille, og p.t. optaget af to tørrestativer, fyldt med tøj. 
Jeg burde nok tømme dem, gider bare ikke lige nu. 


Men jeg burde egentlig også vaske noget tøj, den mørke pose er jo næsten propfyldt igen 


Jeg ved faktisk ikke hvor meget jeg vasker på en uge, men ca. 3 maskiner. 
Jeg har fravalgt at have en tørretumbler, jeg syntes det er for mange penge for at tørre nogle strømper m.m.,
 og så elsker jeg at tøjet kan komme ud i haven og tørre om foråret/sommeren/efteråret.
Måske er min glæde ekstra stor, fordi at jeg er ægte københavnerunge? 
Derinde var man ikke vant til at tøjet tørrede i det fri. 


Det er som om at når man har små børn, så er summen fra en vaskemaskine noget der flytter med ind i ens hjem fra day one af. 



torsdag den 20. marts 2014

Tema: Reality Bites... Hverdagen i en børnefamilie #3

Farvel glansbilleder - Goddag virkelighed.
Mange kaster ryddelige overflader ud i cyberspace, til forundring, misundelse, niveauskabende og inspiration.
Da jeg var på vej mod min sygemelding med depression og stress, var det netop det høje niveau der "hjalp" mig på vej hen mod den sygemelding.
Kravene (jeg stillede til mig selv), var på ingen måde gavnlige, kravene jeg ønskede drengene skulle passe ind under ligeså.

Sådan ser vores køkkenbord oftest ud på en mandag. 
Der hersker trætheden og de nemme løsninger. 


Nu, hvor jeg er ude på den anden side, tilbage på job og mangler de timer jeg plejer at have til mig selv. 
Ser virkeligheden anderledes ud, jeg er træt, ungerne er trætte. 
Jeg prioriterer de lette løsninger, opvasken må gerne stå til dagen efter, vasketøjet når vi nok imorgen. 
Og vigtigst af alt, jeg gør det fordi det er sådan jeg vil have det. 
Det passer ind i vores familie. 

Måske er det rod jeg har, mest af alt  bare virkeligheden for de fleste familier?
Jeg tror det.


onsdag den 19. marts 2014

Tema: Reality Bites... Hverdagen i en børnefamilie... #2

Farvel glansbilleder - Goddag virkelighed
Måske nogen endda får det helt godt med sig selv, efter et indblik i vores hverdags rod.

Jeg arbejder ikke hjemme, eftersom jeg skal bruge politiets maskiner til det arbejde jeg udfører.
Men jeg gad rigtig gerne have muligheden for en hjemmearbejdsdag i ny og næ. 
Men det er en helt anden snak.

Men når jeg skriver på bloggen, notesbogen, læser en bog med opgaver til, så sidder jeg her. 
Mit lille hjørne, det er er ikke så inspirerende for mig endnu, mangler lige at få knaldet noget op på væggen og måske lidt farver her og der.
Men jeg er glad for det.


Jeg var i skrivende stund igang med at lægge alle mine billeder fra computeren på en ekstern harddisk i håb om at denne gamle sag af en computere har lidt mere gods i sig på den måde.


Ledninger, rod, gavekurv fra Lahme.dk, postits, bøger, ikeaposer med tøj som drengene er vokset ud af..
Det flyder, og lige meget hvor meget jeg rydder op, 
så mangler jeg stadig opbevaring til alle de IKEA poser herhjemme.. 
Jeg er langsomt ved at få solgt ud, men det tager tid. 

Livet i en børnefamilie, uden opbevaring...



tirsdag den 18. marts 2014

Tema: Reality bites...Hverdagen i en børnefamilie... #1

Farvel glansbilleder - Velkommen virkelighed.

Jeg er nogle gange fyldt til randen over alle de finpolerede hjem man ser derude, derude som på IG, FB, Mødregrupper og jeg skal komme efter jer. 
Min virkelighed ser ikke sådan ud. 
Nogle gange gør den, men oftest ikke for lang tid af gangen.
Chancen er størst hvis ungerne er hos deres far, har de først været hjemme et par timer, er skaden sket.

Jeg har knipset nogle billeder på min iPhone, hurra for Apple.
Og dem spreder jeg ud over bloggen den kommende uge, på den sådan lidt trodsige måde.


Jeg når sjældent at rede sengen, eller det passer faktisk ikke helt. 
Nogle gange når jeg det hele to gange, men sagen er den at ungerne ligger og ser tegnefilm derinde, mens jeg gør mig klar om morgenen. 
Bingo, det projekt er lissom droppet. 
Det er som om at børn automatisk har en radar for "Lad-os-fucke-det-ordentlige-op".
På den måde er de rimelig meget til at regne med. 


Jeg lærer lidt hver dag.

Jeg lærer hver dag, ofte uden jeg bemærker det. (Håber jeg) Heldigvis fanger jeg den os en gang i mellem.

Jeg har lært lidt om mine børn for nyligt, eller måske vidste jeg det men så det ikke på den helt rigtige måde. 


Jeg var jo til samtale om nogle problemstillinger i ungernes børnehave, og lad mig sige det sådan. Det kunne sagtens være gået lidt bedre, jeg kunne måske endda have følt mig hørt. 
Men jeg blev os klogere af samtalen. 



Min ene dejlige dreng skal takles på en særlig måde, hvilket, når jeg tænker over det, egentlig er noget jeg godt ved. Med ham kommer man ikke langt med skældud, høj stemme. 

Min anden dejlige dreng er en eftertænksomme fyr, der får afløb når han kommer hjem i trygge omgivelser. Han har enormt meget brug for sin bror i børnehaven, brormand har bare ikke rigtig det behov. 

Det er svært for dem at lege 3 børn sammen, især hvis det er W der skal finde ind i legen. Så det skal jeg tage hensyn til og øve. De skal hver især have mulighed for at lege med børn de gerne vil, alene uden den anden ødelægger det. 

Det kan godt være at man som nybagt mor bekymrer sig virkelig meget, men hvor er det dog bare nogle store vigtige ting der følger med når børnene bliver større. Ikke mindst på bekymringsdelen.

Det kan jeg da godt sidde og blive helt overvældet over. 

mandag den 17. marts 2014

Film, jeg har set i Marts

Film jeg har set...


Gravity 
(Sandra Bullock og George Nam Nam Clooney.)
Jeg er ikke en filmanmelder eller noget der ligner, men jeg syntes det var en flot film, jeg holdt vejret hele vejen igennem. 




Best Man  Down
Sød film om venskab.


Stuck in love
Kærlighed er svær som mor og far, datter og søn.
Sød film.

søndag den 16. marts 2014

Fredag


Nogen er på fredagsbar, andre arbejder længe, nogle helt tredje oplevede måske noget tragisk... 

Og så var der mig... og min fredag. 


Jeg brugte min fredag på at prøve at overbevise x-mand om at drengene og ham skulle komme lørdag og fjerne den udsmattede edderkop på mit køkkenrulle.

Det lykkedes bare ikke. 

Den skide edderkop, hvorfor skulle den os komme herind. Hader, hader, hader dem og jeg har indtil videre været forskånet i 2 år. Men øv øv øv, ikke mere. 
Jeg er så sådan en, der nu er skide utryg og tjekker alt. 

BTW Jeg fandt nogle nosser og i førte mig kamp-dragten og fjernede skidtet. 

Jeg brugte heldigvis ikke hele dagen på at panikke over krybet, 

Tidligere på dagen var jeg nemlig ude og drikke en kop kaffe med Birgitte_b... Det var smadderhyggeligt, lidt nervøs er man vel altid når man skal møde en man ikke kender.. 


Vi mødtes på Cafe Victoria i Hvidovre, god latte i øvrigt. 

fredag den 7. marts 2014

På udkig...

....men hvad jeg skal være obs på..

Jeg rider gerne samme dag jeg sadler, og jeg skrev jo lidt om børnene og en vigtig beslutning igår, her på bloggen.

Nu har jeg fundet en i området der næsten kan garanterer plads til mine to drenge 1/5-14, når det store ryk sker. Jeg skal ned og besøge dem på mandag, hvilket jeg glæder mig til.

Men:

Hvad skal jeg kigge efter? Hit med jeres erfaringer og fifs..

Jeg har selv gjort mig følgende tanker...

Jeg vil rigtig gerne vide noget om hvor mange og hvor ofte de har planlagte aktiviteter med børnene, hvor man laver noget sammen og ikke laver handleplaner og andet planlægning. 

Jeg vil hører hvordan de oplever børnenes sprogbrug og om man slår hårdt ned på det.

Jeg vil samtidig gerne vide hvor ofte de er på legeplads og brænde krudt af.

Spørge lidt ind til rutiner i løbet af dagen, aflevering og hente situationer, overlevering m.m.
Og samtidig kigge på fordelingen af børnene..

Det jeg inderst inde ønsker er, at mine børn går et hjertevarmt sted, med nærvær og tryghed, så jeg har en vished om at mine børn bliver set og hørt i løbet af dagen Jeg ved godt at nærvær og institution ikke sådan går hånd i hånd 100%, det kan vi takke politikerne for. Og hvor gør man egentlig oprør mod den udvikling? Kan man melde sig ud?

Jeg har hørt overvejende godt om institutionen, men den har haft et dårligt ry for en del år tilbage, og sådan noget hænger nok ved.Ledelsen blev udskiftet år tilbage, og det gjorde forskellen. Om det stadig holder ved, vides ikke..  Men lederen virker rigtig sød og rar, og åben. Det er jo en god start. Det plejer at smitte af på personalerne, det kan man ihvertfald håbe at det gør..




torsdag den 6. marts 2014

Molly has left the building...

Agurketid.. Eller..

Vores lille Molly flyttede hjemmefra idag, vi kørte hende til en kanin-stald i Veksø og afleverede hende...

William blev ret ked da vi kørte derfra, men om det var træthed eller ej, det skal jeg ikke afgøre. Men taget betragtning af at han aldrig gad hende, så tror jeg mere at det var hele situationen.

Så er der mig, jeg syntes jo den lille fis var rigtig sød, og jeg har ret dårlig samvittighed over ikke at formå at få det til at spille helt. Det stressede mig, jeg hadede lugten og havde ikke tiden eller overskuddet til det. Kaniner er sgu rimelig komplekse og meget sociale.. 

Nu skal hun så være der, og på et tidspunkt finder de en ny familie til hende som forhåbentligt er gode mod hende. 

De næste par dage bliver nok lidt underlige uden hende i stuen, men jeg nyder allerede pladsen og den kanin-frie lugt. 



onsdag den 5. marts 2014

Jeg søger en græsmark uden naboer...

Naboskab kan være godt, men det kan sørme os være det værste bæ.
Don´t get me wrong, jeg elsker mit lille rækkehus, men der bor nogle bolig-regelrytter-nazister herude.

Scenarie:

En person har tømt et askebæger og smidt en solcreme på p-pladsen.

Vi har ingen vicevært, og skal gøre det hele selv herude, derfor pisser det os i den grad af. 

Sagen tager den drejning, at man går ud og "sikre spor" og poster billederne i vores Facebookgruppe, med opfordring til hvem der vil melde sig selv og tage ansvaret.

I tidligere kommentarer har et par stykker antydet, at de ved hvem det muligvis er, og personen har gjort det før. Bingo CASE SOLVED...

Men nej, vi er nogle af de få og særligt heldige udvalgte til at have en sær form for Kriminal Teknikere og politiinstans boende, og denne sære blanding tager det voldsomt ilde op, da jeg foreslår at man ligesom lukker og slukker tråden, i stedet for at blive ved og ved og ved.

Det resulterer i en fin anklage om, at jeg da må være en som ikke forstår reglementet herude.. 
Det er alligevel groft nok, og jeg sendte kærligt et svar tilbage. 

Sådan er det så dejligt at bo med skønne naboer..Ironi kan forekomme.. 

Hvorfor er det ok at skrive grimt om hinanden/til hinanden? Hvorfor er man så lav en person at man ikke selv kan se hvor meget man ødelægger..? Ja, jeg flover mig sgu lidt på deres vegne.

Men det er ikke første gang jeg trasker ud af den giftige gruppe, jeg ser det lidt ske igen.. 

Molly

Der er problemer og så er der PROBLEMER.

Det her er ikke et af det største af slagsen jeg kan hive op af ærmet, bortset fra at det er noget jeg har tænkt, følt og ønsket længe.


Molly-kanin skal have et andet sted at bo. Altså, det er det jeg drømmer om. Jeg kan bare ikke finde noget sted. Indtil videre, måske.

Jeg har nu opstøvet en stald der tager kaniner ind, og kontaktet dem. Afventer blot svar fra dem.

Jeg nænner ikke at aflive kræet, for sød er hun. Men hun lugter, og jeg stresser over lugten. Stresser over at jeg ikke kan give hende masser af plads at løbe på.. Stress stress stress..
Ønsker jo kun det allerbedste for den lille skidespræller..

Så hepper I ikke lige med. Bare lidt.. Trænger til noget medgang på det område..



tirsdag den 4. marts 2014

Reunited...


Drengene er hjemme igen..
Virkelig mandagstrætte, men vi havde vist alle savnet hinanden.. 
Så den stod på omkring 20% raseri-udbrud og 80% lååååve. 
Trætheden tæller ikke med..


Vi brugte eftermiddagen efter børnehave og aftensmad på langs (for nogens vedkommende) med børn ovenpå og omkring sig, Ramasjang leverede hyggen,Willas Vilde Dyr.


Min lille caaawboy 
(eller sherif hvis man går op i den lille detalje at der rent faktisk sidder en sherifstjerne på hatten)

De søde små, sov sødt da klokken slog 18:48... 

Tirsdage plejer de at ramme et nogenlunde friskhedsniveau, så mon ikke de stejler lidt mere når de skal puttes i aften..

mandag den 3. marts 2014

Fine negle, eller mangel på samme..

Jeg ved ikke om det bare er mig, jeg er egentlig på vej i seng, man skal jo huske søvnen. Men da jeg ligesom kørt den indre dialog i hovedet om at fise i seng, slog det mig at jeg igen i dag ikke har nået at få lagt neglelak på.




Jeg har rent faktisk tænkt på det i små 14 dage, jeg får det simpelthen bare ikke gjort.
Hvad sker der for det? Dovenskab?


Jeg har behov for at få lak på, kan jeg mærke, hvor sindssygt det end lyder. Men nu nåede jeg det ikke, igen idag.

Utopi måske, men jeg tror at jeg sætter uret til klokken virkelig tidligt imorgen, og prøver at nå det inden ungerne vågner.


Velkommen mandag, ses om en uge..

Der er et eller andet over mandag. Det er egentlig urimeligt, for mandag er jo en dag som alle andre dage, blot den mest udskældte af slagsen.

Jeg har været træt i dag, lur igår alt for sent på eftermiddagen gjorde, at jeg havde virkelig svært ved at sove. Som så resulterer i at jeg er lidt flad i dag, ikke bare mandags-flad, men lidt mere.

Mandagen idag, er grå og kedelig, og altså, indrømmet, solen gør mig bare lige lidt gladere og lidt lettere i sindet.

Mandagen, ovenpå 5 børnefrie dage er altid lidt hårdere, for nu skal man lige køres ind i mor-rollen igen. Rutiner, krav, børste tænder (Ja, børnenes), putning og nogle gange skæld ud som når man kommer til at ramme pastaen med kødsovsen.
Men jeg trøster mig selv med, at jeg har savnet dem (lidt) og glæder mig til kys og kram...

Hvis nu jeg havde været kaffe-drikker, så er jeg sikker på at mandag ville være den dag på ugen hvor jeg hældte mest indenbords. Men det er jeg ikke..

Imorgen lurer tirsdag, jeg er 100% kørt i stilling i mor-rollen igen, vi er lidt tættere på weekenden, og måske skinner solen.





lørdag den 1. marts 2014

Film, jeg så i februar.



Safe Haven (for anden gang.) 
Stadig lige så god. 


When in Rome..
Sød film, og urimeligt lækre Josh Duhamel er med.

Take this Waltz
Sød, men os lidt skør film.

The Way Way Back
Sjov film, som jeg helt sikkert skal se igen.

Playing for keeps
Sød film iøvrigt.