søndag den 16. februar 2014

Stereoamning, en smule kaos, og lidt om mad.

Jeg er røget ned af nostalgiens hyggelige vej, deler ud af mine billeder fra drengenes barsel. 
Mest fordi jeg syntes det var en så vild tid, som kun tvillingeforældre må kunne forstå. 
Til dels af min egen beundring over at jeg klarede det.
Skulle jeg blive beriget med et sæt mere, er jeg klar på opgaven, 
men luksus-udgaven med en enkelt, ville jeg dog os gerne opleve. 

Drengene fik indtil de var 2 mdr. (3 mdr. korrigeret grundet den tidlige fødsel) gamle min mælk. 
Jeg dobbelt-ammede dem døgnet rundt, hvilket i øvrigt var en langsommelig proces og gerne tog 45 min pr. gang.
På et tidspunkt begyndte de at være vågne når vi skulle i seng, KRISE. 
Så efter en uge eller to, prøvede vi MME (Modermælkserstatning) ud.
De åd rub og stub og gik ud som et lys til næste morgen kl. 9. 
Vi hørte ikke et pip fra dem hele natten.
W fik dog hurtig sans for flaske, hvilket udløste et helvede, for hver gang jeg lagde ham til, skreg han. 
Og når jeg samtidig skulle holde Oliver til det andet bryst, så blev det noget juks.
Jeg stressede, mælken stoppede med at løbe til, jeg måtte ud og lave flaske til W, 
mens O prøvede at hænge på i den ene junge.
1-2-3 så måtte jeg lægge en anden strategi. 
Jeg måtte have flasker klar i køleskabet, jeg malkede ud 5 gange om dagen,
 så de fik 50/50 og når jeg så gav O bryst lå W ved min side og fik en flaske. 

Da vi ramte de 4 mdr (5 korrigeret) var de begge 100% flaskebørn og mine depoter udtørret. 

Det gav i øvrigt en fantastisk frihed at give flaske, på billedet nedenfor er en af udgaverne for hvordan man lige giver mad til 2 på een gang..



Jeg introducerede dem for grød da de var 5,5 mdr. gamle, jeg havde tilbudt lidt vælling forinden for at få dem til at sove længere stræk.

Første gange W skulle smage mors grød så han sådan her ud:


1 minut efter, havde han sundet sig lidt:


Til sidst måtte jeg opgive:

(Det er W´s udtryk for Giiiiiiv mig mad nuuuuuuu, moaaaaar
Sådan ser han stort set os ud i dag, hvis han bliver sur og ked.)


Drengene får mos på samme tid på spisebordet.
Mors hjemmelavede sveskemos.



Som tiden gik, behøvede jeg næsten ikke at hjælpe mere.
De har altid været enormt fremme i skoene på mange punkter.



Pudsigt nok har jeg ingen billeder af W der mestre samme evne.
Måske fordi han altid har haft den tilgang til tingene at "Det ska´mor gøre"..




Ingen kommentarer: