onsdag den 19. februar 2014

Mine mødregrupper...

Noget af det bedste ved at have fået børn er alle de mødre og børn jeg har lært at kende.
Jeg har og har haft gang i op til flere mødregrupper.

Jeg fik jo en tvillingemødregruppe i det nærområde hvor vi boede, og hvad sjovt var så boede vi alle indenfor en kilometer af hinanden, den ene boede måske 1,5 fra os, vi var alle jævnaldrende og havde født på samme hospital indenfor 14 dage.

At have en mødregruppe har været guld for mig. Dét at have nogle at vende de svære ting med, tanker, træthed, grin og gåture med. Genialt tiltag.

Vi sås en dag om ugen, nogle gange flere hvis det passede. Vi medbragte alle lidt til "festen" og på vidunderlig vis lykkedes det os altid at synkronisere alle 8 børn så vi kunne komme afsted på tur og putte ungerne til lur mens vi købte en kop kaffe to-go.

I og med at vi alle havde 2 børn, så var der en fælles forståelse eller opmærksomhed på at man sørgede for hinanden. Når nogle sad og ammede, smurte vi andre mad og lavede kaffe til dem der ikke havde hænderne frie. Vi var heller ikke blege for at proppe bollen i hovedet på den optagede mor.
Græd ens barn, mens man var i gang med den anden, snuppede en af de andre mødre barnet. Vi havde stort set altid et eller andet barn på skødet, oftest var det ikke vores egne.

Jeg syntes nu ikke altid at det var let at komme ud af døren, og nogle gange aflyste jeg, hvis ikke jeg kunne overskue det. Nogle gange havde man ikke fået sovet, eller børnene havde holdt fest hele natten, og så stod vi over til næste gang.

Vi valfartede ikke land og rige rundt, vi holdt os mest i nærområdet, men en enkelt gang valfartede vi til massør i Vanløse, 4 mødre, 8 børn, og fire store vogne. Men det var godt.

Shoppetur i Elmegade
Jeg havde barnevognsvagten...

Obligatoriske gåtur.


Foran vores lejlighed på Nørrebro.

Vores 2200-MG gik også ud uden børn, på café, eller bar, spiste lidt mad og fik lidt til det ene og det andet ben.
Vi ses for sjældent efterhånden, men det er altid hyggeligt når det sker. Og jeg ved ikke med dem, men jeg ryger lige tilbage til minderne og tiden med små babyer.

Jeg havde også en mødregruppe på nettet, det var mødrene fra Min Mave, vi er dog rykket til facebook den dag i dag, men her snart 5 år efter ses nogle af os stadig, vi har masse af gang i gruppen og der er over 100 medlemmer. Dét er alligevel os noget.

Nu vi er ved M.M (Min Mave) så udsprang der også en tvillingemmødregruppe derindefra. Vi ses ikke så tit, men et par gange om året.

Jeg ved ikke lige om det skriger ud af teksten, men jeg er åndssvagt pjattet med mødregrupper. Og jeg håber at jeg engang får lov at blive mor igen, og det er mindst lige så skønne damer man kommer i mødregruppe med. 

2 kommentarer:

Familiefletninger sagde ...

Har også været rigtig glad for mine mødregrupper og med tvillingerne var det altså ret dejligt at kunne mødes med andre i samme situation. Lige i den periode er der jo ikke andre der forstår en bedre end andre nybagte tvillingemødre.

Københavnerhjerte. sagde ...

Lige præcis, man står lige helt samme sted. Det er genialt.