tirsdag den 11. februar 2014

Københavnerhjerte?

Selvom bloggens navn er Københavnerhjerte, så er der ikke altid så meget København på den. Faktisk nærmest intet.

Nogle gange tænker jeg om navnet er for misvisende, men jeg er jo fuldblodskøbenhavner, elsker københavn, os selvom jeg nu bor i Forstaden.

Jeg bruger faktisk urimeligt lidt tid i Kbh. Det er simpelthen for lang tid siden at jeg har fået en god kop Riccos.  

Jeg troede egentlig at jeg ville få svært ved at undvære Kbh, når nu vi skulle bo herude. Jeg gruede for afstanden til nærmeste indkøbsmulighed/kiosk/pizzaria. (Okey, vi snakker 500 m. Men det er alligevel meget i Københavnerafstand.)
Men jeg har det virkelig godt herude. Elsker vores rækkehus, lille bitte have, pladsen på vejene og den minimale trafik der suser forbi. Blevet gammel perhaps?

Her bor vi så nu, i Forstaden, på andet år. Og vi bliver hængende, længe endnu. Jeg tror faktisk ikke vi ender i København nogensinde igen. 

Hvis jeg skulle drømme lidt videre, så kunne jeg godt drømme om noget lignende de her huse vi bor i, bare et andet sted i nærheden. Jeg syntes, at der er lidt for meget ghetto-style meget tæt på, utilpassede unge og fordelingen i ungernes institution er 85-15 % (Danske børn 15 %). Om halvandet år skal drengene i skole, og der skal træffes nogle beslutninger inden vi når dertil. 

Men alt i alt elsker vi det herude, men jeg tror vi skal ud og bruge københavn lidt mere end hvad vi har gjort førhen. 


Forvirrer bloggens navn egentlig jer?

3 kommentarer:

Drengemor sagde ...

Nej, slet ikke - havde aldrig tænkt på det som en reference til en masse om selve byen, men mere som en følelsesmæssigt ting :)

Birgitte B sagde ...

Næh, slet ikke forvirret. Tværtimod, forstår din længsel efter CPH (jeg har den ikke selv og har heller ikke boet derinde, men arbejdet - det kan jeg godt savne).

Københavnerhjerte. sagde ...

Årj, det var godt de damer... Pyha...

Tak for jeres inputs...

Kram..