torsdag den 30. januar 2014

Til mine børn...

Til Oliver og William..
Jeg prøver at sige jeg elsker jer, minimum en milliard gange om dagen,
 for I må aldrig være i tvivl. 

Jeg gør altid mit allerbedste, fra hvor jeg står i livet her og nu. 
Men det er ikke altid godt nok, i min optik.

Jeg passer på jer, for I er det mest dyrebare jeg har.

Jeg giver jer ikke credit nok, for de gode drenge I er. 
I kan godt være nogle lømler, I er pivfrække og har bandit-glimt i øjnene. 

Det er ikke altid at jeg er så sørens god til at være i jeres drengeunivers, 
jeg tysser på jer og be´r om ro.
I hører sjældent efter når jeg siger noget første gang, eller anden gang. 
På en god dag, så er den der tredje gange, nogle gange når vi tallet 7, før der sker noget. 

Men I er mine børn, og sådan er børn. 

Det flippede ved børn er, at I er så super uforudsigelige. 
I formår at være i Nuét og I bliver styret af jeres impulser. 
Mor her,
 jeg er tryghedsnarkoman, trives i kontrollerede rammer og forudsigelighed.

Brikkerne er ved at falde på plads for mig, for intet er længere fra, end når man har børn. 

Min fornemmeste opgave i livet er, at være jeres mor. 
Jeg skal gøre nogle gode mænd ud af jer, med sunde værdier i bagagen.
Opgaven syntes skræmmende til tider, men når alt kommer til alt. 
Så er det hele meget enkelt.

Man skal bare finde vejen...


Jeg elsker jer..


Ingen kommentarer: