torsdag den 2. januar 2014

Dagens udfordring...

Jeg er bilejer, og det er fandme fedt. 
Det er bare mindre fedt når man valser ud til den lille hvide i spandex-tricot,
 og tror man skal til træning efter at have rundet lægen, og lortet så ikke starter. 
Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? - Den er jo piv-ny. Arrrghhhhh, os.
Nå, men jeg luntede i hastig fart op til lægen, og da jeg altid er kronisk sent på den, blev iført spandex´en. 
Kun til ære for hele lokalområdet.
Jeg er helt sikker på at jeg var yndig, og der ikke var nogen der studsede over mine shiny pants. 

Hvis det er sådan lidt "mandags"-gas fra de højere magters side.
 Så er det fandme en syg form for humor.

Vejhjælp er kontaktet, og der afventes. I spandex!!!


Træningen er naturligvis udskudt.

Update
Jeg ved at alle har ventet i spænding på hvad der skete med bilen. Tilsyneladende intet. 
Autohjælpen kom og så fik han liv i bilen. Det er alligevel en rimelig tom følelse med et twist af glæde.
Jeg kørte dog efterfølgende ned til forhandleren for at få den testet på værkstedet, men de fandt intet.
Så det hjalp sådan set ikke så meget. Men den kører (formentligt) igen. 

Ingen kommentarer: