mandag den 27. januar 2014

Børn og mad...

Mine børn spiser gerne. Men det er aldrig til at vide hvad de egentlig gider at spise.

Udover risengrød, er der intet der er sikkert.

Det er satme trættende i længden, man vil jo gerne have at de spiser. Jeg er ikke derude hvor jeg er nervøs for om de får nok at spise, men det ville på en eller anden måde være rart hvis de nogle gange bare gad at glæde sig over det man laver.

Spaghetti m. kødsovs, det skal holdes adskilt, og må aldrig i livet ramme hinanden. Men når vi spiser rester dagen efter, blander jeg det sammen. Og så ryger det ned, det tager måske et raseri-anfald på 10 min. Men så kører det os.

Kartofler med skræl, don´t go there... Pizza, KUN hvis det er pizzamandens. Kylling spiser W gerne i seriøs stor stil - O gider det ikke. Fiskefileter spiser W gerne halvdelen af tiden, O nægter. Æggekage spiser O gerne, W nægter. Kalkun spiser O gerne, W nægter. Lasagne, det kan jeg glemme. Pølser, hakkedrenge, tundeller, Adrrrr.....

Hvis det stod til dem spiste de pasta, fritter, laks og risengrød evig og altid. Rimelig ensformigt, selv for to 4 årige drenge..



Kombinere vi det så med at jeg ikke må spise det helt samme som dem, grundet indholdet/kulhydrater m.m. så bliver det først rigtig trættende.

Men hvad fanden stiller man op? - Udover at prøve nye ting her og der, og håbe noget rammer deres delikate smagsløg...

Det er ikke engang fordi at de er kræsne, sådan anskuer jeg dem slet ikke. Men de er nogle bestemte drenge som sjældent gider min menu. Skal man lægge menuen efter drengenes ønsker? Eller holde sig til sit? - Jeg læner mig mest op af det sidste, tvivler vel nok på at de er i stand til at komme med konkrete ønsker for en hel uge af gangen...

5 kommentarer:

Øglemor sagde ...

Vi har lidt de samme udfordringer herhjemme. Begge reptilerne er ellers utrolig glade for mad, men der er nogle ting, de nægter. I hvert fald den ene dag, mens det kan være livretten den næste. De får begge mad i deres institutioner, så jeg ved, de får god, alsidig kost. Derfor 'tør' jeg også holde fast i, at hjemme hos bliver der ikke (altid) lavet mad tilpasset deres smag. Så kunne vi ikke lave andet end at spise risengrød (ligesom hos jer), pølser, pasta og bacon.

I denne måned spiser vi (jeg) ikke kød, og derfor bliver der eksperimenteret noget mere, end der plejer, i køkkenet. Med det resultat, at især Øglen ikke gider spise maden. Men der er altid et eller andet, hun kan nedlade sig til at spise - typisk laver jeg en skål med grøntsagsstænger, og dertil er der pasta (til dem - jeg holder mig nemlig også fra kulhydraterne), ris eller andet mere mættende. Og får vi et eller andet, de SLET ikke kan lide (efter de har smagt på det), så kan de være heldige at få en rugbrødsmad med smøreost, så vi slipper for, at de vågner midt om natten og vil have mad :-)

Jeg glæder mig til, at de bliver lidt mere forudsigelige i deres madvaner. Men indtil da klarer vi os efter bedste evne :-)

Birgitte B sagde ...

Da mine unger var små, fik vi også meget de samme retter. Nu er de store nok til at kunne spise flere forskellige ting (den lille er dog stadig ikke vild med varme grøntsager).
Der er jo flere løsningsmodeller. Min veninde valgte f.eks. altid at lave en eller anden ting, som hun vidste at hendes døtre kunne lide - og så skulle de smage de andre ting på bordet også. Min kollega smurte rugbrødsmadder, hvis ungerne ikke kunne lide maden. Tror det er et temperamentsspørgsmål. Hvad gør deres far?

Rikke/Camp Chaos sagde ...

Oh yeah, det kender jeg godt herhjemmefra. Mine vil gerne smage, men det er stort set kun pizza og boller i karry, som jeg kan være sikker på at de vil spise hver gang alle tre - nå ja, og så risengrød.

Jeg er begyndt at lave mere varieret mad og sørger ligesom Øglemor for at der er nogle alternativer til dem. C og R får heldigvis også hjemmelavet mad i børnehaven, så de kommer ikke til at dø af sult. Hvis der er alternativer til dem på bordet (hvilket der altid er i form af det tilbehør vi vælger), så laver jeg aldrig noget andet.

Desuden skal de smage på det hele med kommentaren: du kan få en smagsprøve eller en stor portion. Så vælger de som regel det første. En sjælden gang imellem er de klar på noget de før ikke kunne lide.

I øvrigt - det der med ikke at ville spise mad, der har rørt hinanden minder mig om en scene fra filmen American Sweethearts med bl.a. Julia Roberts og Cathrine Zeta-Jones: ‘Oh, Kiki, my butter has touched another food. I need new butter.’ :-D

Københavnerhjerte. sagde ...

@Øglemor:
Lyder som samme dilemma herhjemme, den ene dag tror man at dét er deres yndlingsret, og dagen efter er de ved at kaste op over det. Sgu ikke nemt.
Mine får heldigvis os sund og varieret mad i børnehaven, HURRA for madordninger. Så det trøster jeg mig med når de får fritter for 3 dag i træk.

@Birgitt_b: Hjemme ved deres far er de næsten altid med ude og handle og vælge selv. Han kører pizza-risengrød-spaghetti løsningen.. (Det er ihvertfald mit indtryk)...

Jeg prøver som I andre nævner os at lave et eller andet som jeg ved at de spiser. Og så har jeg det os lidt sådan at hvis jeg laver noget som jeg ved de har spist en masse af eks. sidste uge, så laver jeg ikke noget ekstra ved siden af. For jeg ved at de kan lide det.

Den ene dag lavede jeg perlespelt og grov bulgur, og det spiste de og sagde, "Aajjjj moaar, det smager gåååådt".. Blir vist aldrig klog på dem. :-p

@Camp Chaos: Tak for morgengrinet, men ja, hvem vil dos spise smør der har ramt brødet? Bevares... HAHAHA....
Jeg kører samme regel herhjemme, at man lige kan smage på det, og kan de ikke lide det er det fair nok. De smager dog på det meste...

Tak for inputs, damer... God tirsdag...

Drengemor sagde ...

Det ER altså heller ikke nemt! Jeg synes seriøst, jeg er på overarbejde, når der skal laves mad herhjemme. Kongen og Badutten er gladest, hvis der er pasta på menuen. Deres far er gladest, hvis der er kartofler. Lillebror kan endnu ikke spise det, vi andre spiser, og jeg er jo på kur og spiser salat og grøntsager i mængder, hvor de andre ikke kan være med ;) Der bliver ikke lavet særkost til nogle - altså hvis vi får kartofler, så bliver der ikke også lavet pasta for børnenes skyld, for de kan sagtens spise kartofler, de vil bare HELLERE have pasta, men de to store er i hvert fald store nok til at spise det, der bliver serveret. Det er da lige til at få sved på panden over ;)