mandag den 23. december 2013

Til min mor.

Kære Mor
Endnu et år er gået, endnu et år uden dig.
Der går ikke en dag uden jeg tænker på dig, savner dig og ville ønske at du var her.
Imorgen tager vi på kirkegården med en blomst og ønsker dig en God jul.
Jeg ville ønske drengene havde kendt dig. 
De mangler en mormor, og jeg en mor.
Det er ikke nemt for mig at undvære dig, på trods af at der snart er gået 17 år må det være.
Min sorg ligger stadig begravet dybt inde i mig,
 og jeg ved at jeg vil bære den i mit hjerte resten af livet.
Jeg ved også at det er ok,
 og at alverdens psykologsamtaler ikke kan råde bod på det savn jeg lider.
Men måske kan de lindre lidt, så jeg bærer sorgen pænere.
Idag skal vi hjem til Juana og hendes børn, Jamie kommer os med hans kæreste.
På en måde er det en skøn tradition vi har videreført lige siden du gik bort.
På den anden side er det aldrig nemt.
For der mangler nogen.
Jeg kom i går til at tænke på at Jamie ikke kender din stemme, din måde at bevæge dig på.
Det gjorde ondt.
Han var jo kun 3 år gammel dengang,
 på en måde er han forskånet for smerten af savnet af dig.
Men han må være fyldt med en anden sorg, som muligvis er endnu svære.
Han har det godt, og det gør mig glad.

Så mor, 
jeg savner dig af hele mit hjerte og ville ønske at du stadig var blandt os.

Din datter.

Ingen kommentarer: