fredag den 6. december 2013

Om at være på vej...

At finde sig selv, og søge efter den man en gang var, kan til tider bide skeer.

Det er ikke lutter af lagkage, og jeg tvivler til tider på om det lykkedes.
For hvad er det egentlig jeg gerne vil ende ud som?

Jeg har spekuleret over om jeg, når jeg ligesom er sluppet ud af depressionen, ender som et andet menneske.
Bliver jeg sådan en der bare syntes livet er federe end fedt.
Eller sådan en der ikke lader sig gå på af små-ting


Jeg tror måske jeg har fundet svaret, og at jeg netop ikke bliver en anden mig. Men forbliver den jeg er, med den tunge bagage jeg render rundt med. Men med en balance indeni og generelt i livet, som gør at det ikke tynger mig på samme måde.

For mig, og for de fleste andre er der gode perioder, og dårlige. Tror dog, at når man er ramt af depression, så er det hele bare lidt mere sort og svært at komme ovenpå igen.
For mit eget vedkommende bliver jeg lad, ugidelig og asocial. At tømme en opvasker, kan syntes uoverkommelig og noget jeg kun gør fordi det stresser mig at se køkkenbordet blive mere og mere fyldt med opvask.

Jeg glæder mig til slutresultatet af denne rejse, er spændt på om jeg knækker nakken når hverdagen skal bestå af hele pakken igen.

Et af de emner der fylder enormt meget er opdragelsen... Men det er et helt indlæg for sig...

Ingen kommentarer: