fredag den 20. december 2013

Handler det mere om størrelsen, end tanken bag?

Altså når det kommer til gaver?

Tanken slog mig igår, hvor jeg læste at x ville få en stor barbieting i gave.. Som vist nok kostede 999 kr.

Jeg kan på den ene side godt se at det muligvis er en lille piges drøm der bliver opfyldt, fred være med det.
Men det der måske satte noget i gang i mig, eller fik mig til at reagere var at prisen blev nævnt.

Er det virkelig så vigtigt?

Og er det ikke mindst lige så vigtigt at lære sine børn at blive glade for selv den mindste, billigste ting - så længe der er en god tanke bag?

Jeg kan selv ramle ind i omverdenens pres/forventninger eller hvad pokker jeg skal kalde dem, men hvis jeg vender bøtten syntes jeg er det langt vigtigere, at have børn der sætter pris på hvad som helst, og ikke får den ene dyre ting proppet i hovedet efter den anden . Jeg tror det lærer dem meget mere, end en dyr dyr barbieting x mange.

Jeg tænkte lidt over hvordan mine drenge ligesom er omkring hele det gaveræs. Og jeg syntes faktisk at jeg er ret glad over for deres taknemmelighed, os selvom det er en lille pakke biler til en 50´er i Netto, eller en sej hættetrøje som de fik i fødselsdagsgave fra H&M. De bliver altid ellevilde, og siger "Jubiiiijæææææh".

Min største frygt eller okay, overdrivelse fremmer, men en af dem er at mine børn viser/siger "Er det dét eneste du har til mig, o.l. når de modtager en gave." Sat lidt på spidsen, der er jo nok altid undtagelser.





Mon ikke mindre os kunne gøre det?

Ingen kommentarer: