søndag den 22. december 2013

Drømmen om Paris.

Jeg så Frances Ha, for ikke så længe siden. Kanon film.

Men ud af den udsprang en stor lyst til at gense Paris. Det er efterhånden 15 år siden jeg var der sidst, 17 år gammel, med min veninde Maria.



Mig i metroen/Paris, 1999.

Jeg kan mærke jeg har brug for at komme ud i verden igen, og i et kådt øjeblik slog det mig at jeg burde rejse afsted alene.

Bagefter slog det mig dog at jeg nok ikke er modig nok til at gøre sådan noget, ville jeg kunne klare det, finde rundt, få noget at spise når man ikke kan lide at sidde alene på café osv. Det besværliggør jo lissom processen en del.

Jeg er derfor gået i tænkeboks. Og nok os lidt en mærk-efter-boks.

Jeg må tilstå at jeg allerede i min notesbog har kradset alverdens ned som jeg gerne vil se, Googlet, læst blogs, og dagdrømt. Måske bliver det ved det, måske kommer jeg afsted, alene eller med nogen.

Jeg har fundet nogle af mine billeder fra dengang, rimelig ringe kvalitet, men husker det om var det igår.

Tørstige tøser på café, mener den lå ved Gare De Nord.

Skulle jeg afsted igen, har jeg endnu flere nye steder jeg gerne vil ud og se, og naturligvis gense nogle af de gamle steder vi var sidst.

På min liste over hvad jeg gerne vil se er:
Pont de l´Archevéche
Katakomberne
Cimitiere du Pere Lachaise.
Musee national d´art.
Louvre (+ Mona Lisa)

Gensynet må blive med:
La tour Eiffel (Er det ikke bare lidt federe at skrive det på fransk?)
Sacre Cour
Pompidou Centre (Hvor Musee national D´art ligger.)
Champs Elyseés.
                                                                                L´arc de triomphe (Triumfbuen)

Jeg drømmer os lidt om at købe en baguette og en Latte-to-go og sidde i solen på en bænk i Paris og lave et blog-indlæg. Tror jeg ville føle mig skræmmende meget hjemme.

Overvej lige en slids pigebarnet havde, og H2O badetøfler.
Skulle have tæsk med et viskestykke for at gå i dem.
Men hvad er det egentlig der er med Paris? - Jeg ved det ærlig talt ikke. Men det kan altså noget, som jeg er pjattet med.

Mit franske er lidt rustent, så det bør jeg nok genopfriske inden jeg begiver mig afsted alene i hvert fald.
Er dog ikke sikker på at min sidste fransklærer mener der er nogen chance for at jeg kan genopfriske noget som helst.
Men kan man sige få ting, såsom:
 "Jeg bor ****" , "Jeg vil gerne købe ***", "Hvad koster det?" og andre små nyttige sætninger, så er man altså godt på vej.

Drømme er dejlige at have, og indtil da vil jeg smække noget Edith Piaf på Spotify.
 (Okay, bar et enkelt nummer, ellers bliver jeg bims.)


Drømmer du om at tage afsted ud i verden, alene? - Og hvordan får man nosser nok til at springe ud i det?







Ingen kommentarer: