tirsdag den 31. december 2013

Tak for i år....

Jeg vil egentlig ikke skrive så meget.
Blot ønske alle jer der kigger forbi i dag og alle de andre dage, et rigtig godt nytår.



Tak for endnu et år på bloggen.
Jeg øver mig stadig i at blive endnu bedre til at blogge, dele ud af stort og småt,
samt forhåbentligt at hive lidt flere læsere og feedback til.

Jeg har fået chancen for at teste nogle forskellige ting, 
og det har været sjovt og fedt at få lov til.

Jeg glæder mig til at fylde mere op i 2014, og se hvor det fører mig hen.


Håber I kom godt ind i det nye år, uden for mange tømmermænd dagen derpå.

Jeg skal selv holde en stille og rolig nytårsaften med min veninde og hende datter.
Jeg kommer til at gå ind i nytåret børnefri, da der er hos faderen.
Det er første gang jeg prøver det.

mandag den 30. december 2013

Tilbageblik på 2013.

2013 er ved at rinde ud...
Før end vi ved det, står vi solidt plantet i et nyt år, 2014.



Mit 2013 tog en noget anderledes drejning i efteråret, da jeg blev sygemeldt.
Det er taget mig ud på en rejse, jeg nok ikke havde regnet med at skulle tage, eller vidste lå i kortene.
Rejsen er ikke halvvejs, eller noget der ligner. Men den er vigtig, og tiltrængt.

Sommeren var lang og varm, alene-ferien i sommerhus med ungerne gik over al forventning.
Den gik al for hurtig, men vi nød den i fulde drag.

Der var nogle bump på vejen, bump der gjorde åndssvagt ondt, bump der satte tingene i relief, bump der måske endda var nødvendige. Her i slutningen af året, er det område roligt og stabilt - for nu. 

Det blev også året hvor jeg købte min første bil, hvilket jo i sig selv er helt vanvittigt fedt. Min hverdag blev pludselig mere overskuelig, jeg fik lidt mere overskud til at komme ud og omkring med ungerne. 

Vinterdelen/foråret var langt og jeg husker intet andet end sne, sne og atter sne. Selvom det var koldt og hvidt, var det magisk på den måde at mine drenge fik lov at opleve bjerge af sne. 

Jeg er gået i tænkboks omkring hvad jeg ønsker for det nye år. 
2014 er mit år, har jeg egenrådigt besluttet.

søndag den 29. december 2013

Sort/Hvid jul.



Juleaftens små glimt.
Jeg fik ikke rigtig taget så mange billeder juleaften.
Jeg var bare, og indså først senere at jeg nok skulle have knipset noget mere. 
Næste år, næste år.... Eller noget..

Vi tog forbi min mor på kirkegården...

i vil have gaver, vi vil have gaaaaaaver.


Brothers in crime - lidt politi er man vel altid.

Første juledag var vi til den årlige julefrokost, lækker mad og hygge.
Jeg er super taknemmelig for at vi blev inviteret med til jul i (x) - svigerfamilien.
Jeg er spændt på hvad næste års jul bringer...







lørdag den 28. december 2013

Juleferie er hårdt arbejde.


Der er juleferie, og så er der juleferie. 
Det er ingen hemmelighed at jeg har gruet for denne juleferie, 
det fylder mig med skam og dårlig samvittighed.
Men det er sådan det er. 
Nu står jeg midt i den, føler mig halvt kørt over og kan ikke finde ud af hvordan jeg skal vende bøtten.
Imorgen er der endnu en dag, og jeg vil prøve igen og håbe at gøre dagen bare lidt bedre end i dag.


Jeg er træt ovenpå julen, ikke fordi vores program har været proppet. 
Jeg har bare ikke haft den ro jeg har brug for.

Inden længe venter første nytår uden mine børn.
Det skal nu nok gå, jeg er ikke den stor nytårs-haj, men underligt bliver det da.

Update:
Ungernes far henter een af drengene imorgen i nogle timer. 
Det kommer til at gøre godt. 




tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul...

24. december 2013.
Så kom dagen, som mine børn i hvert fald har glædet sig ustyrligt til. 

Jeg kender mig selv ret, og ved at jeg intet når at få fra hånden når ungerne er hjemme, 
så jeg har skrevet forud.



Glædelig jul til alle jer derude.. 
Jeg håber I får en hyggelig aften i familiens tegn, nogle hyggelige juledage og masser af god mad.

Sneen må vi vist tænke os til, men så slipper man da for at rydde hvor man bor. 





mandag den 23. december 2013

Til min mor.

Kære Mor
Endnu et år er gået, endnu et år uden dig.
Der går ikke en dag uden jeg tænker på dig, savner dig og ville ønske at du var her.
Imorgen tager vi på kirkegården med en blomst og ønsker dig en God jul.
Jeg ville ønske drengene havde kendt dig. 
De mangler en mormor, og jeg en mor.
Det er ikke nemt for mig at undvære dig, på trods af at der snart er gået 17 år må det være.
Min sorg ligger stadig begravet dybt inde i mig,
 og jeg ved at jeg vil bære den i mit hjerte resten af livet.
Jeg ved også at det er ok,
 og at alverdens psykologsamtaler ikke kan råde bod på det savn jeg lider.
Men måske kan de lindre lidt, så jeg bærer sorgen pænere.
Idag skal vi hjem til Juana og hendes børn, Jamie kommer os med hans kæreste.
På en måde er det en skøn tradition vi har videreført lige siden du gik bort.
På den anden side er det aldrig nemt.
For der mangler nogen.
Jeg kom i går til at tænke på at Jamie ikke kender din stemme, din måde at bevæge dig på.
Det gjorde ondt.
Han var jo kun 3 år gammel dengang,
 på en måde er han forskånet for smerten af savnet af dig.
Men han må være fyldt med en anden sorg, som muligvis er endnu svære.
Han har det godt, og det gør mig glad.

Så mor, 
jeg savner dig af hele mit hjerte og ville ønske at du stadig var blandt os.

Din datter.

Drengene fyldte 4 år.


Torsdag d. 19 december 2013 fyldte Oliver og William 4 år.
Dagen blev brugt på bolle-bagning til børnehaven, udpakning af gaver,
 og middag ude i byen med mor og far.
De to rødder er det bedste der er sket for mig, det hårdeste der hændt, og den største opgave jeg nogensinde har taget på mig.
Hver dag søger jeg at være den bedste mor jeg kan,
nogle dage går godt og andre, 
lad os sige det sådan at der altid er plads til forbedringer.
De er kærlige, sjove, frække.

Jeg elsker dem af hele mit hjerte.

Første gang jeg lå med dem begge hos mig.
Oliver med den mint-grønne hue og William med den hvid/blå.
Det var fantastisk at ligge der med dem.

1 års fødseldag

2 års fødselsdag

3 års fødselsdag
4 års fødselsdag.

søndag den 22. december 2013

Drømmen om Paris.

Jeg så Frances Ha, for ikke så længe siden. Kanon film.

Men ud af den udsprang en stor lyst til at gense Paris. Det er efterhånden 15 år siden jeg var der sidst, 17 år gammel, med min veninde Maria.



Mig i metroen/Paris, 1999.

Jeg kan mærke jeg har brug for at komme ud i verden igen, og i et kådt øjeblik slog det mig at jeg burde rejse afsted alene.

Bagefter slog det mig dog at jeg nok ikke er modig nok til at gøre sådan noget, ville jeg kunne klare det, finde rundt, få noget at spise når man ikke kan lide at sidde alene på café osv. Det besværliggør jo lissom processen en del.

Jeg er derfor gået i tænkeboks. Og nok os lidt en mærk-efter-boks.

Jeg må tilstå at jeg allerede i min notesbog har kradset alverdens ned som jeg gerne vil se, Googlet, læst blogs, og dagdrømt. Måske bliver det ved det, måske kommer jeg afsted, alene eller med nogen.

Jeg har fundet nogle af mine billeder fra dengang, rimelig ringe kvalitet, men husker det om var det igår.

Tørstige tøser på café, mener den lå ved Gare De Nord.

Skulle jeg afsted igen, har jeg endnu flere nye steder jeg gerne vil ud og se, og naturligvis gense nogle af de gamle steder vi var sidst.

På min liste over hvad jeg gerne vil se er:
Pont de l´Archevéche
Katakomberne
Cimitiere du Pere Lachaise.
Musee national d´art.
Louvre (+ Mona Lisa)

Gensynet må blive med:
La tour Eiffel (Er det ikke bare lidt federe at skrive det på fransk?)
Sacre Cour
Pompidou Centre (Hvor Musee national D´art ligger.)
Champs Elyseés.
                                                                                L´arc de triomphe (Triumfbuen)

Jeg drømmer os lidt om at købe en baguette og en Latte-to-go og sidde i solen på en bænk i Paris og lave et blog-indlæg. Tror jeg ville føle mig skræmmende meget hjemme.

Overvej lige en slids pigebarnet havde, og H2O badetøfler.
Skulle have tæsk med et viskestykke for at gå i dem.
Men hvad er det egentlig der er med Paris? - Jeg ved det ærlig talt ikke. Men det kan altså noget, som jeg er pjattet med.

Mit franske er lidt rustent, så det bør jeg nok genopfriske inden jeg begiver mig afsted alene i hvert fald.
Er dog ikke sikker på at min sidste fransklærer mener der er nogen chance for at jeg kan genopfriske noget som helst.
Men kan man sige få ting, såsom:
 "Jeg bor ****" , "Jeg vil gerne købe ***", "Hvad koster det?" og andre små nyttige sætninger, så er man altså godt på vej.

Drømme er dejlige at have, og indtil da vil jeg smække noget Edith Piaf på Spotify.
 (Okay, bar et enkelt nummer, ellers bliver jeg bims.)


Drømmer du om at tage afsted ud i verden, alene? - Og hvordan får man nosser nok til at springe ud i det?







lørdag den 21. december 2013

Slut med at rode rundt...

Jeg er færdig med at rode for denne gang. Mangler kun noge fin-justeringer. Den er blevet lige lovlig bred i det, og kan ikke helt regne ud hvordan jeg får det ændret.

Men alt i alt, er jeg done.

Jeg trængte til at give bloggen et nyt look, som samtidig skulle være enklere og lidt feminint.
Jeg syntes at det er lykkedes.

God lørdag...

fredag den 20. december 2013

Undskyld, jeg roder...

Jeg fedter med et nyt look til bloggen, og kan ikke helt finde ud af om det er noget jeg skal smide penge efter.

Derfor får det lige lov til at stå - med TRIAL hen over det hele.
(Jeg kan ikke gemme det fordi det er demo-versionen jeg er på lige nu.)

Bær over med min ubeslutsomhed. Og kan I lide mit nyeste bud?

Introvert, et fy-ord?

Jeg syntes at jeg et par gange er stødt på skriverier,om hvor trætte folk er at høre om begrebet Introvert.


Jeg forstår det ikke, til dels tænker jeg at de kan læse udenom. Til dels tænker jeg at de er uvidende og ikke rigtig ved hvad det er.  Det har holdt mig tilbage med at skrive om det, jeg tænker åbenbart meget over hvad folk syntes om mig.

Jeg har selv først stødt på begrebet, indtil for få måneder siden. Jeg ved ikke om jeg har været uvidende eller simpelthen ikke fanget betegnelsen førhen.

Men jeg har samtidig lært en uhyggelig masse, om mig, som jeg ikke vidste før. Jeg vidste nemlig ikke at jeg var introvert. For det er jeg. Introvert.

Da jeg læste om det første gang, genkendte jeg straks mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte om mig selv før, men har altid følt at jeg var lidt underlig, asocial, huleboer, og ikke som de andre.
Andre syntes heller ikke helt til at forstå mit behov for at trække stikket ud, mit behov for at hellere ville være hjemme og tulle rundt i nattøj om fredagen/lørdag og min negative indstilling til at skulle ud og være blandt mange (især fremmede) mennesker.

Nu har jeg læst en del om det, og er bestemt ikke færdig.
Indtil videre er jeg stødt på mange som ikke ved hvad jeg snakker om når jeg nævner for dem, at jeg er introvert.. Man kan sige at jeg på den måde ikke er alene, men på samme tid fortæller det mig også at der skal mere oplysning derud,  ledere/arbejdspladser burde for øjnene op for det.  
Grunden til at jeg nævner dét er at vi jo tilbringer størstedelen (næsten) af vores liv på jobbet, og som det er nu, er det de færreste arbejdspladser der er indrettet således at det giver introverte mulighed for at få den ro de har brug for, for ikke at brænde sammen og ikke mindst præstere det bedste vi kan.

Har du selv tænkt over hvad du er? Introvert, Ekstrovert eller midt i mellem?





Handler det mere om størrelsen, end tanken bag?

Altså når det kommer til gaver?

Tanken slog mig igår, hvor jeg læste at x ville få en stor barbieting i gave.. Som vist nok kostede 999 kr.

Jeg kan på den ene side godt se at det muligvis er en lille piges drøm der bliver opfyldt, fred være med det.
Men det der måske satte noget i gang i mig, eller fik mig til at reagere var at prisen blev nævnt.

Er det virkelig så vigtigt?

Og er det ikke mindst lige så vigtigt at lære sine børn at blive glade for selv den mindste, billigste ting - så længe der er en god tanke bag?

Jeg kan selv ramle ind i omverdenens pres/forventninger eller hvad pokker jeg skal kalde dem, men hvis jeg vender bøtten syntes jeg er det langt vigtigere, at have børn der sætter pris på hvad som helst, og ikke får den ene dyre ting proppet i hovedet efter den anden . Jeg tror det lærer dem meget mere, end en dyr dyr barbieting x mange.

Jeg tænkte lidt over hvordan mine drenge ligesom er omkring hele det gaveræs. Og jeg syntes faktisk at jeg er ret glad over for deres taknemmelighed, os selvom det er en lille pakke biler til en 50´er i Netto, eller en sej hættetrøje som de fik i fødselsdagsgave fra H&M. De bliver altid ellevilde, og siger "Jubiiiijæææææh".

Min største frygt eller okay, overdrivelse fremmer, men en af dem er at mine børn viser/siger "Er det dét eneste du har til mig, o.l. når de modtager en gave." Sat lidt på spidsen, der er jo nok altid undtagelser.





Mon ikke mindre os kunne gøre det?

onsdag den 18. december 2013

Drengemor...


Brandbiler, politibiler, gravko, postmand Per, Ninja Turtles, Brandmand Sam, Brüder biler, LEGO, toge....

Og sikkert os en masse andet, fylder min hverdag i børnenes vågne timer. Hele tiden. 

Jeg ved ikke om andre drengebørns mødre føler sig lige så meget på udebane som jeg, men hvor kan det dog være svært at lege med. Alene de lyde de kan lave... Imponerende... 

Jeg har ikke endnu lært at dele begejstringen lige så meget som dem, arbejder på det. Dog kan jeg blive helt varm om hjertet når man hører dem forklare og fortælle om deres "passion" sagt med er noget voksent ord. 

Dét jeg dog kan med dem er at bygge LEGO garager, de hjælper til og er glade for at lege med dem. Det er win-win. 
Perler laver vi os, tegner lidt og ellers er det faktisk begrænset hvor meget jeg ellers roder mig ind i deres drenge-leg. 

 

Den gang jeg ventede de små, og vi lå til MD-scanningen, troede jeg højt og helligt at det var to piger der lå indeni hulen. Men der tog jeg fejl. 

Er det mon nemmere at være mor til pigebørn og fædre for drengebørn? 









En lille ting til veninderne...



Jeg har leget med fimoler og ville lave en lille ting til dem der kom til fødselsdagen.
Det betød nemlig super meget at de havde tid og lyst.

Det endte med lidt stjerne og hjerte ophæng.
Teksten kan I se på billederne, og ville ikke have at det skulle være alt for corny, men stadig fortælle dem at det betød en hel masse. 


Som et lille twist på historien kan jeg da oplyse at de skulle have været lilla men de fik en tand for meget. 
Noget med noget røgalarm og bipbipbipbipbipbipbipbipbipbipbipbip..

Bedre held næste gang.

tirsdag den 17. december 2013

Fødselsdag-på-forskud..

De små fylder 4 år på torsdag, og som skilsmisse familie vælger man ikke altid selv hvornår festen skal vælges, så vi holdt på forskud.





Kompromiskagerne, som jeg tog i stiv arm. kogechokoladen blev ikke god, så klaskede lidt sammen, og smager jo stadig skønt.

Drengebørn passeficeret med pizza, pølsehorn og tegnefilm.


Dagen var rigtig hyggelig, ligesom jeg havde håbet. 
Damerne plaprede løs derud af, selvom de ikke kendte hinanden. Ungerne legede så godt uden konflikter, vi var et smut på legeplads og brænde krudt af, hyggede og spiste en masse. 

Det gør jeg igen næste år.

Mine ører var slidte og det samme var kroppen, men det er nok ikke så underligt når man havde været i gang flere dage og kæmper med depression på langsiden. Det har ihvertfald gjort mig super sensitiv overfor lyde p.t. 
Det ville være fedt hvis det ligesom fortager sig igen snart.
Boys will be boys.

På torsdag venter den rigtige dag, hvor vi skal ud og spise og hygge. 

Vinter = syge børn.



O er syg, eller har ihvertfald væske på ørene. Dvs. at han så har sindsygt ondt i ørene hele aften og natten.
I nat holdt han gang i sin gamle mor indtil kl. 02 i nat.
Jeg er så træt i dag, så når jeg har rundet hende der koster knaster, skal jeg så meget have en lur.
Kan man ikke sove på forskud, har endnu en nat vi skal igennem inden vi har tid hos ØNH-lægen.

Jeg trækker vejret dyyyyyyyyyyyyybt ned i maven, og prøver at holde øjnene åbne.

Stakkels O og stakkels mig.

mandag den 16. december 2013

Serier, jeg sluger råt.






1. Homeland.
 2. Orange is the new black. 
3.New girl.
 4. Hart of Dixie.
 5. Pretty Little liars.

Endnu en gang en lille oversigt over mine yndlingsserier..
Tak til Netflix og alle de amerikanske tv-stationer som har gjort mig dybt afhængig, og ikke mindst giver mig mulighed for at se de nyeste afsnit fra USA.


søndag den 15. december 2013

Film, jeg har set..








1. Frances Ha. Om venskab, drømme, skuffelser, kærlighed. 2. Strangers. Man har ikke lyst til at åbne døren, næste gang det banker på og man ikke venter besøg, lad mig sige det sådan. 3. What Maisie knew. Når forældre er værst, alt i mens barnet står der midt i det hele og høre alt.

Jeg vil anbefale dem alle - jeg har set en masse andre også, men de kommer ikke i nærheden af disse tre.
Netflix hjalp med nr. 1 og nr. 3. Viaplay, nr.2.
(Og nej, der er ikke nogen skjult reklame i indlægget. Bare en anbefaling der hermed er videregivet.)

lørdag den 14. december 2013

Skabet er tomt.

Hader fandme når det sker.

Jeg sidder stadig i det tøj jeg tog på, da ungerne fik hevet mig ud af sengen i morges. (Det bør jeg jo egentlig ikke afslører...) Håret står ud til alle sider og køre Panda-looket med de sorte rander 120 %.


Mon gæsterne ville opdage hvis der manglede en kæmpe luns af en af de to lagkager der står ude i køleskabet?

Vigtig viden - Ligegyldig info, men jeg er i gang med Anna Skyggebjergs bog "Introvert". Alle burde læse den, jeg er selv udpræget introvert, og har nærmest først lige fattet det i år. Troede sgu´ da selv bare jeg var unormal og huleboer. Men der er jo en grund, og en fin een endda. 


Strategisk kaos?

Sidder dagen, før dagen og kigger opskrifter, planlægger strategisk kokkerering. Altså, jeg skal bare bage nogle boller og lave nogle lagkager, minipizza´er m.m..

Men når ungerne er der, og gæsterne kommer tidligt imorgen, så tænker jeg umiddelbart at den bedste taktik er at være på forkant. Plejer altid at stresse rundt inden og efter gæsterne er kommet. Gider det altså ikke imorgen. Basta.

Umiddelbart så tænker jeg at jeg burde have haft købt noget Asti og trisset rundt med en lille skid på hele dagen. For alles skyld er det nok meget godt jeg aldrig sådan drikker eller for den sags skyld har alkohol i hytten.

Nå, men det var os den støvsugning vi kom fra. Billeder må I tænke jer til, men i morgen kommer der helt sikkert nogle fra drengenes dag som vi holder lidt på forskud. #nogentælleriøvrigtdage

Ønskerne der ikke nåede med på listen...

Typisk mig at glemme halvdelen.. 
Eller måske har jeg bare fundet noget mere jeg mangler. 
Happens all the time.

Moleskin kalender 2014


Ring fra Carré (månesten)

Ring fra Carré (sort)


Rosaforgyldt ring fra Pernille Corydon



Kamera-etui, så småt som muligt, så jeg kan have kameraet med hele tiden i tasken.

Pung fra Liebeskind. 

Taske fra H&M

Der er lissom et gennemgående tema, ik?
Jeg trænger til en ny taske. Jeg vil gerne have mit kamera med. 
Hvorfor så ikke slå to fluer med et smæk?

fredag den 13. december 2013

Kvinder og vores udstyr.

Hvorfor har vi så meget?

Altså, jeg har ihvertfald meget som fylder og optager min plads. 






Ved nærmere eftertanke kan det da godt være at jeg egentlig ikke har så meget,
 men min logik siger mig at jeg har alt for meget. 
Måske er jeg bare et rodehoved... 
(Det stopper i øvrigt ikke kun ved billederne her, har en hel skuffe med neglelak, "medical kit", makeup osv.)
Måske jeg skulle sætte sig ned og lave en liste over de ting man bør have, og så holde sig til dem. 
Men det virker os bare lidt overkill, men tror alligevel jeg gør det.
Det er jo ikke bare herhjemme det fylder, men når man skal nogen steder skal jeg nærmest have en kuffert med til alt "udstyret" alene. 
(At jeg så ikke rigtig kommer så vidt omkring løser jo lidt det problem.)

Men har I ligeså meget geil i skabene?
Fin detalje med duftene der står sammen med modellervoks og krimskrams ikke? Man er vel mor...