mandag den 18. november 2013

Kender du den?

PCOS er en kælling.


Kender du til PCO/PCOS?
Tror ikke der er ret mange der egentlig gør, selvom vi er mange der er ramt af det.

Jeg har kæmpet med det siden jeg har været ung, men har ikke rigtig taget det seriøst før de senere par år. Jeg er insulinresistent og i risikozonen for at udvikle diabetes 2.

For mig er det specielt svært at jeg ikke må spise det alle andre må, selvom det jo nok er noget fis. For det er svært for alle med PCOS. Men jeg er gået i gang igen, 1200 kcal om dagen, madlog og PCOS-venligt mad.

Første uge gik godt, -2,5 kg. Sådan kan jeg lide det.

Jeg har været i gang før, der var jeg på barsel. Jeg smed 13-14 kg. på et par måneder, men tog en pause juleaften. Og der er jeg så stadig, og hele skidtet kom så lige på igen og mere til.

I får da lige et før og efter billede tilbage fra 2010.


Før

Efter.
12,1 kg lettere.

Nu er jeg så her, desperat fordi jeg ikke kan holde min krop ud, er bange for at få diabetes og vanvittigt træt af at være sulten konstant. Jeg er sammen med en coach/sygeplejerske ved egen læge under kontrol hver uge, hvor vi snakker, vejer og tjekker madlog. Dét er altså godt, for jeg vil jo gerne vise hende at jeg kan.

Jeg skal til denne uge finde ud af hvilken motion jeg vil dyrke.. Og jeg hader, hader, hader motion. Æv. Men ved jo også godt at det gør mig godt. Jeg tror det ender med et medlemsskab i det lokale center. Det er så dejligt uforpligtende.

Jeg er egentlig lidt usikker på om jeg vil nævne min sygdom herinde, men alligevel så er det jo os en måde for mig selv at holde mig i ørene og andre at forstå sygdommen bedre. For den er en kælling, men jeg håber og satser på at vinde den kamp.

2 kommentarer:

Drengemor sagde ...

Hepper på dig! Og synes det er flot af dig at fortælle om det herinde. Har selv en stor kamp i gang med mig selv mod ekstra kilo i massevis efter tre graviditeter på 3 1/2 år... og den er sgu hård! Sukkertrangen er svær at kæmpe mod :/

Københavnerhjerte. sagde ...

Åh tak, har brug for alle de hep jeg kan få.

Sukkertrang er en grim ting, noget Fanden har skabt tror jeg.

Jeg hepper os lige tilbage til dig og din kamp. Håber du sparker røv mod sukkertrangen og i dit vægttab.