mandag den 21. oktober 2013

What she said...!

Jeg ved ikke helt om det er en kvindeting, og jeg ved egentlig heller ikke om jeg går under betegnelsen KVINDE..


Men jeg tænker meget, som i rigtig meget. 
Hele tiden, non stop. 
Jeg planlægger faktisk at tænke, hvor underligt er det li´?
Gør andre os det?
I bund og grund er tanker jo ok, men det er bare lidt skidt når man ligesom ikke beslutter sig første eller anden gang man tænker over valget/tingene/whatever. 
Det kan eksempelvis være svært for mig at beslutte hvilke sange der skal med på min nye playlist på Spotify, for hvad med de andre sange jeg har på de gamle lister?- Så skal jeg jo også holde styr på dem.
Og muligheden kunne være at slette nogle af de sange man ikke gad mere på de gamle lister, men hvad nu hvis jeg fortryder?

I´m oh SO Fucked up right now.
Heldigvis besidder jeg lidt jordforbindelse endnu og kan godt se den er ude på et sidespor. 
(Men altså, selvom jeg griner af mig selv - tænker jeg sgu´ da videre over det.)

Et andet eksempel der har taget mig lang tid, er vinduerne i køkkenet/spise-området.
Vi har nu boet her siden starten af 2012, og det er først lykkedes mig at træffe en beslutning om hvad der skulle holde nysgerrige blikke ud, for en måned siden. 
Frem og tilbage - for og imod - og tilbage og frem. 
Suk. 
Og det er altså ikke fordi det blev skide vellykket, men nogle tynde tynde gardiner fra IKEA og og bum, det gør hvad det skal. 
Selv døren, som er i glas har fået et rullegardin op.
  (Nu kan jeg faktisk gå i bar r§v ud til badet hvis det er det jeg føler for.)
Det tog kun 3 ture til IKEA.
Første gang købte jeg det, det var så for småt - anden gang byttede jeg det til et større (ja, jeg stinker vist os til det med øjemål) og så skulle jeg da os have det i gråt i stedet, bare for at være anderledes - turen derud 3 gang gik så på at bytte det tilbage til et hvidt, for det så jo virkelig skidt ud med hvide gardiner og gråt rullegardin. 
Hele denne farce skete løbende over 2 måneder. 
Op ad bakke.. 

Og ja, så kan man så sidde og bruge resten af aftenen på at tænke over hvorfor jeg har skrevet om min underlige tankevirksomhed.

Ingen kommentarer: