onsdag den 18. september 2013

Åbenhed omkring det, hjælper... Måske...

Sagen er den at jeg er blevet sygemeldt, for ca. 14 dage siden. Hende der koster knaster valgte at bruge en hel session på at snakke mig hen mod en sygemelding.
Måske syntes hun ikke jeg kom nogle steder. Måske var det min begyndende glemsomhed der gav hende ideen, da det lugter langt væk af stress.

Årsagerne er mange, men så alligevel ikke. Stress-symptomer og depression. There you go - I´ve said it.
Jeg mistede min mor da jeg var 15 år, min mors veninde som egentlig fungerede som vores ekstra mor efter vores egen mors død, døde et par år efter, min far er ikke den typiske udgave af en far dvs. han er ikke præsenteret som værende en stor del af mit liv, alkohol m.m. hersker i stor stil, det at blive mor til tvillinger født for tidligt, høje krav, manglende netværk/støttepæle, "skilsmissen" fra ungernes far (Vi var jo ikke gift, kun forlovet), at klarer hverdagen med en helvedes masse bagage og fuldtidsjob, unger, osv.

tirsdag den 17. september 2013

13-09-13

I skal da lige have lov at hører hvordan min dag gik på trods min krise over at have fødselsdag..

Jeg lavede mad og pakkede en stor taske og så kørte ungerne og jeg ellers på Brøndby Strand hvor vi i den lækreste aftensol nød (næsten) aftensmaden.

Drengene var naturligvis fredags-trætte, så det gik lidt op i hat og briller. Dog er det The story of my life, så ingen hygge uden det.

mandag den 16. september 2013

Der var og der var to....


Nogen er blevet tusset herhjemme idag 
- den nogen er mig.

Til min fødselsdag kørte ungernes far mig ind til den biks han sidst brugte da han blev tusset, og jeg fik besked på at bestille en tid. 


Ovenstående er en svale/3 svaler, afhængigt af øjet der ser. 
Symboliserer fortid og fremtiden på en gang, tilsat en god portion håb. 


Ovenstående er to hjerter - et for W og et for O.

Tankerne har været mange omkring hvilke jeg gerne ville have, og jeg har det altid lidt underligt efter at være blevet tusset. Det er jo så definitivt på en måde...
Men jeg er glad.. 

Ungerne forstår det ikke helt, men hey, det kan man vel heller ikke forvente...

fredag den 13. september 2013

Endnu et år på bagen....

Jeg har fødselsdag i dag, og fødselsdage er bare svære hvis man er mig.

Jeg vågnede op alene, tilbragte dagen alene, fik en fin gave (Tak C) (I får det naturligvis af se på mandag), og hentede ungerne. Nu er jeg alene igen - bare med unger. Så jeg kan ikke engang lægge mig på sofaen i fosterstilling og glemme alt om den. (Desværre)

Heldig er jeg at jeg har to dejlige drenge som jeg kan fejre mig med - men det er altså alligevel os lidt tomt.
Der mangler noget eller nogle...


Jeg har lavet mad sådan at vi kan køre ud til stranden, spise aftensmad og slappe af. Men jeg har os lyst til pizza, og meget af det. Alt er sådan lidt dobbelt. Fandme underligt.

Jeg kunne ikke overskue at invitere familien og i mens jeg prøvede at finde ud af hvad jeg ville, overskred jeg alligevel tidsfristen og så er det forsent.
Det er dumt, det er dumt fordi man (jeg) aldrig gør noget ud af min særlige dag, og dumt fordi jeg faktisk bliver lidt ked af det hver gang.

Drengene slapper af og ser Postmand Per, jeg sidder i sofaen og prøver at tage mig sammen til et eller andet.

Næste år...Måske bliver den bedre....


mandag den 9. september 2013

Serenity for life and me....

Jeg har gjort noget godt for mig selv idag, jeg har været ude ved min veninde og få en omgang massage og lidt healing.
Ja, tænk sig at det rent faktisk kan være svært blot at trække vejret normalt. 

Min krop er øm på den gode måde, jeg har stor-nydt det og er træt på samme tid. Om en uge venter endnu en behandling, og herfra sofakanten af vil jeg smide en varm anbefaling samt opfordring til at tjekke hendes hjemmeside og eventuelt aflægge hende et besøg hvis man står og mangler en god omgang selv-forkælelse for krop og sjæl.


Find hendes side her

Lisel behandler i eget hjem i Dragør, er uddannet massør samt Reikimester. Hun giver en killer-massage og hun er ikke Reiki-mester for ingenting.


Sommer Tilbud

Alle 1 times behandlinger 300 kr.

Gå ikke glip af dette super gode tilbud, som både kan bruges til massage, reikihealing, seren, meditation eller blandingsbehandlinger. 
Tilbuddet kan købes og skal bruges senest i september måned. 
SMS eller ring for tid: 24442826


Det vigtigste til sidst....

En uge er gået, og om en ½ time starter en ny.

Jeg har lige tændt for TV2 - Rundt på gulvet, det er hylende morsomt. Så morsomt at jeg sidste lørdag præsterede at skraldgrine uden at formå at få lyd på. (Man skulle nok have været der.)

Jeg var jo i Ikea i fredags, det kan man læse om her. Nu er jeg næsten i mål, møblerne er samlet og det begynder at ligne noget. Næææsten i mål.
Bortset fra noget med noget boren i fliser og et toiletskab.. Mindre detalje, som jeg satser på at nogen andre har styr på for mig. (Google perhaps..)

Weekenden er fløjet afsted, drengene har været på roadtrip med deres far, de har overnattede på to forskellige hoteller, været i Legoland, og til festuge i Aarhus. Gensyn med de to lejligheder vi boede i, i Viby J og Aarhus C. Dét gad jeg jo os godt...

Min weekend, knap som omrejst, men tilbragte min lørdag med et vennepar jeg ikke havde set længe. Det var smadderhyggeligt..
Oprydning, tøjvask, og masser af Netflix blev naturligvis os klemt ind. Vemodigt var det dog, at jeg i dag ligesom lukkede ned for haven, badebassin i skuret, parasollen ligeså, havemøblerne op på terrassen.
Jeg glæder mig allerede til næste år.
Ikke at jeg ikke kan lide efteråret og de mørke tider. Der er altså noget ganske særligt over det. Men på en eller anden måde syntes jeg også, at det der sne-vinter-wonderland varer alt for længe....

Nu er der så kun 13,5 min til næste uge begynder. Jeg lægger hårdt ud med lækker tid til massage på en højhellig mandag. Og og og og og og på fredag er der nogen der har fødselsdag og fylder enogtredive.






lørdag den 7. september 2013

Noget om kasterede mænd...

Jeg har overlevet min første tur alene i Ikea, som single(mor).
Det gik faktisk overraskende fint, roligt og i mit tempo. SKØNT. Need I say more.

Men som jeg gik rundt derude og osede som man siger, og uundgåeligt lagde ører til samtlige kærestepar og familier (altså deres samtaler) der havde kastet sin kærlighed og fredag aften efter Ikea, gik noget op for mig..

De der mænd der, de var alle kasterede... Hva ´fuck skete der lige for det?
Det ene par, der trumlede pigen/damen/kvinden fuldstændigt hen over hvad han syntes, for sådan ville hun gerne have det. (Jamen så skid da værd med hvad han syntes.)

Der gik et forældrepar rundt, manden gik rundt med en lille een i klapvogn der sov, og moderen med en 4-5 årig dreng i hånden. Manden var nærmest ligbleg, og gad på ingen måde at være i der - på sin fredag. Mon der var fodbold i kassen?
Kvinden gik ved siden af mig, med den store dreng i hånden og fortalte den lille dreng der ikke kunne forstå hvorfor at far strøg igennem det hele, at "Det er fordi at far er træt og nok gerne bare vil hjem"..
I mit stille sind tænkte jeg mit, og dame "Kunne det tænkes at din mand ikke deler samme begejstring for Ikea-shopping som dig? Og måske du burde have taget afsted alene?"
Jeg sagde det naturligvis ikke højt, men lige dér, der føltes det faktisk godt at være single og alene i Ikea, selvom det faktisk var noget af en overvindelse til at starte med...

Jeg har nemlig selv været en af de der pige/kvinde/dame der har haft vredet armen om på manden og slæbt ham med i Ikea. Bare op til drenges fødsel, på trods af at jeg ikke kunne gå 10 skridt uden at holde pause pga. plukveer og stor mave var vi afsted hver - hveranden dag. Hvor fucked up er det lige. Jeg er ikke stolt af mig selv, og burde egentlig sige undskyld.
men måske han så bare burde have sagt "Så fis selv derud sindssyge kælling". Lidt a la ham fra Leasy reklamerne, da hun vil købe en bærbar computer.
Ved nærmere eftertanke har han vist sagt det et par gange, men da jeg ikke turde køre bil efter vores uheld og helt sikkert ikke kunne nå rattet med den store mave, vidste han og jeg jo godt at det ikke kunne lade sig gøre.

Så C, hvis du læser med her... UNDSKYLD og tak fordi du gjorde det alligevel.

Lige nu sidder jeg i solen på terrassen med en kop te (Gud, hvor bliver the hurtig koldt udenfor, os selvom den er i termokop) og har netop røget en smøg, de der kender mig bitch-slapper mig nok næste gang de ser mig. For hey, ,jeg ryger sgu da ikke.. Og nej, jeg er i den grad ikke-ryger.
Snak om virkelighedsflugt, eller søgen grænser eller hvad fa´en det er jeg foretager mig. Lige her og nu gør jeg altså, og jeg skal nok gøre mit bedste til at finde ud af hvorfor jeg egentlig gør det. (Forhåbentligt.)

God lørdag derude, jeg vil fise til Dragør og besøge en lille familie jeg ikke ser nok.


onsdag den 4. september 2013

Twins vol. 2

Nogle gange falder snakken om jeg da skal have flere børn, når nu jeg har tvillinger.
Oftest bliver folk lidt overrasket når jeg svarer at jeg forhåbentlig ikke er færdig med det kapitel i mit liv, men at der gerne må gå en del år inden det bliver en realitet.




Det næste spørgsmål folk oftest stiller mig er: "Hvad vil du gøre hvis der kom tvillinger igen???
Ansigtudtrykket når folk spørger giver nok folk et hint - men når jeg så lige får fordøjet tanken et spiltsekund lyder svaret sådan her: "Men den succesrate (eller mangel på samme) jeg holder mig her i livet, så er risikoen for at få tvillinger for mig ret stor, og lur mig om ikke det ville ende sådan. (Nogen der sagde sortseer) Og så ville jeg også tage det med, og nyde at have den erfaring fra tidligere, som det første indkøbe en slynge, en sansegynge og to af de dersens de kan hænge og sove i i loftet.

I dag under min udmugning fandt jeg disse ting, det er fra da drengene var helt bitte små, og fy føj hvor det kribler i mig ved tanken om at skule opleve det at have en lille (eller 2) igen.



Indtil da, så vil jeg nyde mine drenges meget tydelige måde at udtrykke sig på når de er utilfredse, eller deres dejlige kys når det kommer over dem. 

Ja, den står ikke stille.

Så sidder man her, prøver at sælge ud af de sørgelig rester af babytøj som tilsyneladende er ret svære at komme af med.
The´en er blevet kold (Ja, jeg kan altså bedst lide at stave det med h´.)

Hele hjemmet er blevet til en stor oprydningsproces, plasticbokse indkøbt, elsker orden og at det ikke fylder på gulvet. (Autist, eller tvangsneurose? -You be the judge)
Indtil videre er det ikke rigtig lykkedes mig at komme ind til de der tanker som jeg jo faktisk skal, det er som om jeg er nødt til at få ordnet en helvedes masse ting inden der ligesom bliver lukket op for den dør.

Senere skal vi til svømning, som om jeg gider det der fællesbadeshow. Bli´r helt træt ved tanken, men det skal bare overståes, de små elsker det jo.

Dagen igår blev brugt på rengøring, oprydning, indkøb, tøjvask, gulvvask, en time på sofaen og det var det. Snak om at være kulret indeni... Især fordi jeg bli´r lidt sur på mig selv bagefter, fordi jeg er så træt og så skal ned og hente de små. Nå, men jeg lærer det jo nok.

Jeg brugt i øvrigt aftenen på at spekulerer over om jeg mon skulle skifte møbler ud igen, rykke rundt, male, smide fiskene ind til naboen og om kaninen skal flytte udenfor? WTF, for et tankemylder. Er ikke blevet klogere på så meget af det, endnu.

Jeg multitasker big time mens jeg skriver dette indlæg, huskeseddel lavet i baghovedet:
Afsted efter flere plasticbokse i Jysk
Billederne skal sorteres - hvilke skal op på væggen?
Skellet fra den gamle skænk skal dø - hvordan gør jeg lige det?
Mon man kan låne en mand i Jysk? Ville være møg belejligt
Undersøg udendørs kaninbur til to kaniner (Den opmærksomme læser vil nok undre sig da vi kun har een..) Skal vi have en ekstra til selskab?
Købe en dims til at fjerne ukrudt mellem fliserne. hvad hedder sådan een egentlig?
Undersøge hvad det koster at sætte to døre op i huset?
Skal jeg male en væg eller to?
Aflevere bøger på bibliotek
Købe barberblade til min sløve skraber, noget med noget fællesbad om nogle timer. SUK. 

Måske burde jeg bare tage og smide mig på sofaen... 

mandag den 2. september 2013

Noget om at stige af...

De sidste par dage har været udmattende, krævende, udfordrende, skræmmende, jeg ku´ blive ved. .
Men jeg fulgte anbefalingen fra Hende der koster knaster og "stod af".
Så her er jeg, alene tilbage på perronen og hurtigtoget er strøget videre.
Men hva´ så nu?
Imorgen er første dag i dette nye kapitel, mon jeg kan finde ud af at læse det?
Jeg er spændt, nervøs, skræmt og uafklaret omkring det hele, det var på ingen måde nemt at stå af på det tog jeg kender så vel. Fortryde kan man ikke, og er vel heller ikke "the way to do it".

Hele kroppen værker, måske er det dens måde at gøre mig opmærksom på tingenes tilstand.. Alt andet end lige, så lytter jeg.