torsdag den 30. maj 2013

Ting mine 3 årige har sagt...

1. Bryster!!! Addddddr.......

2. Moar, din gamle kone... 
(Pissetak møgunger)

3. Pisselort - fuck - looooåååårt - fødebum (sidste nævnte syntes de er rigtig sejt, ærgerligt de ikke kan forklarer mig hvad det betyder).

4. Jalla jalla
(Tak til børnehaven for at lærer mine unger fraser på andre sprog. )
Sagt af O da jeg bad W om at skynde sig over vejen. 

5. Moar, hvor har du sådan en stor mave??? 

6. Addddr... Numse.... Sagt mens jeg skiftede bukser. 

7. Har det været en god dag lillemor? (Søde kan de os være).

Generelt snakker W vanvittigt meget. Hele tiden, han er super reflekterende og vil meget gerne lære.
Det afføder nogen gange at jeg svare i øst når han spørger i vest. 

Eks. Jeg var ved at give dem tøj på og var nået til skoene. Så spørger W mig, " moaar, må vi godt gå i haven - jeg svarede henslængt " nej du må ej". Der gik så lige præcis 5 sekunder hvorefter det slog mig at det lige præcis var der vi var på vej hen.... (Snak om at være nærværende eller noget). 


Snak gør træt - det gør børnehaven vist os. De sov fra kl 16.30 - 6.30 imorges. Sikke en lang aften jeg fik... 

onsdag den 29. maj 2013

Debut som rigtig drengemor..

Jeg har haft min debut som mor til drenge. Nemlig ja.

Sidste tirsdag brugte O og jeg 5,5 timer på Skadestuen på Hvidovre hospital. Venligt henvist af egen læge...

Dommen var et styks brækket kraveben.
(Tror da helvede det gjorde ondt på knægten)

Forhistorien forlyder at i et stædigt og noget trodsigt 3,5 årigs temperament nægtede knægten at lægge sig ned og sove. Og da jeg besluttede at det var fint og jeg gik i haven for at rydde op, besluttede barnet at ville kigge ud af vinduet efter sin moar..
Bum-bang-knald og så faldt han ud af sin halvhøje seng. 


Note til mig selv er at jeg altid som i ALTID skal have mindst 100 kr på mig i småpenge. (= mulighed for at proppe noget i hovedet på ungen i den urimelige lange ventetid)

Min Supermand har klaret det rigtig flot og er tilbage i børnehaven og løber rundt og deltager så meget han kan. 

onsdag den 22. maj 2013

At vende skuden...

Ovenpå sidste indlæg har jeg tænkt meget. Os inden det.
Skuden skal vendes, som i lige her og nu.

Men hvordan?
Når noget er forankret dybt indeni, så kræver hårdt arbejde...


Lesson #1

Fokuser på det gode i mennesker omkring dig, og på alt det gode der sker hver eneste dag.


Tak til alle jer der har ønsket O rigtig god bedring.

Barn-syg og unge med armen i slynge = Råhygge.

Regnvejr (uden at skulle udendørs) = Lågsus og hygge.

Ser frem til kys og kram fra W.

Glæder mig til lækker mad og hygge i aften.


Støvsugning, tøjvask, oprydning klarer ikke sig selv, så det vil jeg hygge med de næste par timer i selskab med den sårede soldat.

onsdag den 15. maj 2013

Hvis man ikke er sådan, hvad gør man så?

Jeg er blevet opfordret til at se verden gennem et mere positivt syn, eller hvad vi skal kalde det. 
Til at starte med tager jeg ikke kritik særlig godt, endnu mindre personlig kritik. 
Så det følelse lidt som at blive slået i hovedet med en hammer og blive kørt over på højre fod gentagne gange. 
Især fordi jeg ikke selv ser mig sådan, ikke i det miljø ihvertfald, 

Nu er det så bare sådan at jeg gennem årene har udviklet en ret trist indstilling til  tingenes tilstand. Men sådan at jeg ser alle forhindringer før jeg beslutter mig/fuldføre noget osv. 

Jeg er nok sortseer. Men sådan noget kommet jo af alle de bump og huller jeg har haft på vejen i mit forholdsvis korte liv. Det gør hård. 

Så denne opfordring jeg har fået ligger enormt fjernt fra mig. 

Hvordan griber man lige sådan noget an?

Jeg kan ikke helt finde fodfæste efter ordene blev lagt på bordet.  Jeg kan ikke finde ud af om jeg så bør smile hele tiden også selvom jeg måske er ked af det/vred/utilfreds. 
Og betyder det så at jeg ikke må være i dårligt humør?

Ja alt eller intet typen er jeg os. 

Jeg lukker lidt i som en musling - trækker følehornene til mig og gør mit bedste. 

fredag den 10. maj 2013

Fridage med børn...Ikke sådan ligetil.

Hvorfor er det så hårdt, og ikke mindst krævende at være sammen med sine unger 24/7??

Hvorfor er alle mine ideer bare aldrig gode nok?

Underskuddet er større end noget som helst andet. Og hvordan vender man lige dén skude?

Ain´t gonna happen, I think.

Drengene var ude hele dagen i går, sådan ca. 7-8 timer. I nat kl. 3.30 proklamerede O at han ikke kunne sove mere!!! WTF........!!!!

Efter en times roden rundt, faldt jeg i søvn. Om ugen sov - ved jeg ikke, men han blev lagt tilbage i egen seng med beskeden om at tie stille. SUK, så er dagen ligesom startet på den lede måde....

Nu er der så 3 dage tilbage inden hverdagen kalder igen. Og jeg syntes de er lange, rigtig lange. I morgen skal vi til fødselsdag, så der er ligesom en plan, vi skal bare lige bruge en røvfuld timer INDEN fødselsdagen.

Jeg ville egentlig gerne lave alt muligt med drengene, men vi kommer aldrig af sted, af en eller anden årsag.
Jeg HADER at vise mig uden tøj, som i badetøj. Men var så kæk at tænke at sådan en tur i svømmehallen, lige var det vi skulle. Nu sidder jeg her, på dagen hvor planen måske skulle have været fulgt til dørs. Og ja, jeg magter det ikke. Til dels og allermest fordi at jeg ikke vil vise mig. Hvor hæmmende er det på en skala fra 1-10?

Vi skal ud og købe en gave i dag. Det orker jeg egentlig heller ikke.
Skyerne er grå, og jeg kunne godt forestille mig at de lukker op endnu en gang, med en masse regn. Ret skidt hvis man er ude, men hyggeligt hvis man er indenfor og ikke SKAL ud.

Jeg er helt sikker på at jeg ikke får svar på ovennævnte spørgsmål, udover det åbenlyse. Det andet er noget mere komplekst.

søndag den 5. maj 2013

New_wheels_soon

Så så man lige mig, mig med abearmene, et sæt trætte tvillinger på 3 år, en taske med det allermest nødvendige i verden som jeg IKKE kan leve uden - i 8 timer, en pose med æg, mælk, og kyllingepølser, stavre hjem i sk*dekoldt forårsstormorkanvejr kl. 16.29 i forstaden.

Jeg er i den grad overbevist om at mit eller vores liv, ville blive forbedret i en grad som jeg ikke formår at sætte ord på hvis vi tilføjede en bil til husholdningen.

Og jeg har kigget. Kigget lidt mere. Spekuleret. Ganget og divideret. Sparet op. Rystet i bukserne. Kigget lidt mere... And on, and on and ON....!

Jeg syntes det er et stort spring. Meget stort. Så jeg er sgu lidt bange. Jeg er bange for om jeg har råd, jeg er bange for at springe ud i det.

Men jeg er os snart nået dertil hvor jeg er nødt til at prøve det af - få ro på det område som jeg har drømt om så længe.

Sikke en teaser... Trommehvirvel...

Jeg har købt bil. Eller egentlig kun bestilt den indtil videre... Men i uge 23 får jeg den lille hvide hjem.

Altså det at købe bil, det er skisme da noget angstfremkaldende, og ikke mindst enormt voksent.

Men jeg glæder mig som et lille barn til at få det redskab i min/vores hverdag der kommer til at gøre det meget lettere.

Det her indlæg har egentlig ligget her ret længe, har haft brug for at have det for mig selv og gå at glædes over...