onsdag den 20. marts 2013

Når børn bander...

Jeg har børn - børn der bander. De siger noget grimt, og griner.

Det rammer mig liiiige i provokationsnerven og jeg uden at tænke over det slynger ordene "Hold så op med at snakke så grimt - gider ikke hører det herhjemme" ud af munden. Bum.

Det der plejer at ske efterfølgende er at de naturligvis gentager 5 gange med en skinger form for plat børnehumor og jeg gør mit ypperste for ikke at tage det personligt.

Ja, sådan en mor er jeg. Jeg tager ting personligt som ungerne gør. Det er en personlig falliterklæring at mine børn snakker som en havnearbejder.

Who´s to blame...? - Ja, man skal kigge ind af, det skal man altså. Og jeg har et hårdt sprog, og glemmer at pakke tingene lidt ind. Og ved at jeg er kommet til at sige nogle uheldige ting nogen gange.
Men alligevel må jeg rette blikket mod deres BH - mest O´s team. For han har lært nogle yderst kreative ord med knap så pæn betydning dernede også.

Men hvordan ændre man den strøm af grimme ord?

Altså personligt har jeg hevet mig selv meget op i nakken og prøver virkelig at tænke over hvad jeg siger og det der ikke med at bande, selvom det er så pisse befriende..

Jeg fik endnu en gang god inspirations af Maria som er uddannet pædagog, og jeg sugede det skrevne til mig.
Det der gjorde mest indtryk var de sidste skrevne ord:

Vil man lære dem, at folk skal straffes for deres handlinger
eller
Vil man lærer dem, at hjælpe dem, der ikke selv formår.

Det er lidt et wake-up call, eller et los i rumpen. Mine drenge er ikke samlebåndsarbejde, men begynder at have hver deres personlighed, hver deres krav og behov. Jeg skal jo forme dem til at blive gode mennesker...

Men øhm, hvordan løser man så den opgave allerbedst?

Lånt her
Spændende artikel iøvrigt, læs den her

Lola, kommer du ikke og bor hos mig en måned og opdrager lidt på mig?

Ingen kommentarer: