torsdag den 21. marts 2013

Leg i 2013...

At lege i 2013 er ikke det samme som at lege i 1988. Det har ændret sig..

Da mor var barn, legede jeg i timevis. Jeg passede mig selv, tullede rundt i udklædningstøj og forsvandt ind i en drømmeverden.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har leget bibliotek, gået med dukkevogn på indkøb, kørt bil mens jeg røg smøger af tuschlåg (GISP!), lege Halløj på badehotellet med min kusine, var Laura Ingalls i lyserødt skud, og meget meget mere.

Det gør man ikke mere.

Jeg har lagt mærke til det selv, jeg fylder hele tiden noget på mine børn. Se tv, spille, modellervoks, i haven.... Det skal bare være tåleligt. Hvad f*nden sker der egentlig for det?

Men tildels for at undskylde mig selv, så handler det om at holde dem aktiveret fordi de er rigtige dårlige til at lege sammen. Det er et helt andet blogindlæg værdigt.

Men hvor ville jeg ønske at jeg kunne lærer dem vigtigheden i at kunne lege selv, fordybe sig og have en god leg kørende længe.

Men når udviklingen er så meget anderledes end for 20 år siden, hvordan får man det banket ind på trods af at alt omkring dem udvikler sig i anden retning?

Jeg støder nogle gange ind i personer som bestemmer at deres børn ikke må have plastik legetøj, eller næsten ikke bør have noget legetøj, eller kun må lege med en sten og en kæp. (Overdrivelse fremmer forståelsen)
Så er det dog at det begynder at stritte lidt på mig, som det sikkert ville gøre på dem hvis de vidste hvad mine børn leger med.

Men handler det ikke om at finde den gyldne mellemvej, hvor ungerne stadig får lov at lege med mors telefon, men stadig kan fordybe sig i togbaner mindst ligeså lang tid?

Eller hvordan griber man fat om det? - Nogle forslag??





Ingen kommentarer: