fredag den 22. marts 2013

En god blog?

Hvad er en god blog?

Er en god blog en blog hvor man giver noget af sig selv, samtidig med at man måske mixer det med noget kreativt?

Er en god blog bedst når den holder sig til et emne? Mad, krea, børn, eller hvad?
Og er mommy-blogging bare det mest latterlige? Hvorfor syntes nogen det?

Sagen er den at jeg er ret pjattet med den måde Maise Njor skriver på, hun skriver nemlig med humor og nogle fede ord.

Jeg er netop gået igang med hendes bog "Du ser træt ud - skal jeg holde dine bryster", og jeg glæder mig til at komme igennem den. Blir inspireret af hendes skrivemåde...

Så sig mig, hvad er en god blog? - Nogle gange bryder jeg mit hoved om det jeg egentlig blogger om er spændende nok - og hvorfor er det så svært at få taget sig sammen til at skrive noget?

Pudsigt nok, eller måske giver det god mening - men jeg er altid mest produktiv når ungerne ikke er hjemme. Jeg elsker at skrive om aften/natten, det er som om at det er der jeg lissom kan bedst.
Holder nok ikke helt, for det her er skrevet i dagstimerne..

Og et grundlæggende spørgsmål, hvad gør en til en god blogger?


Det var så dagens dybe tanker herfra..

Nogen der sagde midtlivs-krise over hele feltet?



1 kommentar:

Gitte sagde ...

Søde Mila

Jeg læste for ikke så længe siden noget på "Mor med mere" bloggen, at en god blog er, når man blogger for sin egen skyld og IKKE for at underholde læseren.

Det er jeg faktisk enig med hende i. Når du gør det for dig selv, ikke er "kunstig" og kan stå inde for det, du skriver, så er det efter min mening GODT!

Ved ikke om du kan bruge det til noget - jeg blogger jo bare fordi jeg synes det er sjovt, og så har mine børn noget at læse om 5-10-15 år, når de synes, jeg er åndssvag. Så kan de selv læse, hvor åndssvage de har været engang ;-)

Held og lykke med at finde din blogger-personlighed :-)