torsdag den 28. marts 2013

Stor_drenge_mor

Pludselig var jeg nogens mor, nogle som var blevet store.

Drengene er nemlig blevet suttefrie også. Hvad sker der lige for at det sidste styk baby der var tilbage i de langbenede unger.

Det er gået over al forventning - deres far besluttede at gøre det mens de var i sommerhus, og det har jo været helt vildt smertefrit.

Når nu man er så god, så belønnes man med en gave man har ønsket sig rigtig meget.

Drengene fik to biler de kan fræse rundt på.

mandag den 25. marts 2013

Hej mandag, hvad skal vi nå idag?

Så blev det mandag, folk holder fri. Næsten alle. Undtagen mig og et par stykker.

Jeg nåede en del igår, jeg nåede endda os at hygge med den sødeste (nabo)veninde, Lotte.

Jeg har følgende på min liste idag:

  • Støvsuge.
  • Vaske gulv - hvis det virkelig er nødvendigt. Hader at vaske gulv.
  • Gøre O´s seng helt færdig.
  • Træffe store beslutninger om værelsets indretning.
  • Lægge tøj sammen.
  • Netflix´e den. Og Anna Pihl, naturligvis i mangel på Dicte.
Men øhm, øverst på listen burde der jo nok have stået ARBEJDE. Så det starter jeg lige med.

søndag den 24. marts 2013

Søndags TO DO

Som om dagen ikke var lang nok igår. Næh nej, listen er næsten blevet længere siden sidst.

  • Tjekke W´ seng for helligdage - Tjek
  • Male O´ seng - Tjek
  • Vaske de nyindkøbte lagner - Tjek
  • Fjerne ting fra væggene - Tjek
  • Lægge tøj på plads
  • Skifte sengetøj over hele linjen
  • Vaske de nyindkøbte sengetæpper
  • Støvsuge
  • Vaske gulv
  • Sætte papir i mapper
  • Handle
Jeg har nået lidt, men os kun lidt. Man skal heller ikke være for aktiv. Der skal sgu´da os være noget at bitsche over i aften når jeg ikke nået det hele alligevel.

Indtil videre har jeg set:
Det som ingen ved
Over gaden under vandet
Til døden os skiller

Nogen der ænser et tema. Danske film er tilsyneladende Da shizzles idag. Og det samme med den risengrødspølse der ligger og kalder ude i køleskabet til mig.....

lørdag den 23. marts 2013

Dagens TO DO...

Når dagens TO DO liste ser sådan her ud:

  • Skille to senge ad
  • Støvsuge
  • Købe lagner + rullemadrasser
  • Hænge vasketøj og sparke en ny over
  • Sortere de to sidste skuffer så skænken kan ryge på losseren (Som om det overhovedet er en mulighed..)
  • Hente pakke i pakkeshop
  • Se en lang liste serier og film på Netflix
  • Rydde op på ungernes værelse
  • Tømme og fylde opvaskeren
Burde man så ikke bare komme i sving?
 
I´m on my way.

fredag den 22. marts 2013

En god blog?

Hvad er en god blog?

Er en god blog en blog hvor man giver noget af sig selv, samtidig med at man måske mixer det med noget kreativt?

Er en god blog bedst når den holder sig til et emne? Mad, krea, børn, eller hvad?
Og er mommy-blogging bare det mest latterlige? Hvorfor syntes nogen det?

Sagen er den at jeg er ret pjattet med den måde Maise Njor skriver på, hun skriver nemlig med humor og nogle fede ord.

Jeg er netop gået igang med hendes bog "Du ser træt ud - skal jeg holde dine bryster", og jeg glæder mig til at komme igennem den. Blir inspireret af hendes skrivemåde...

Så sig mig, hvad er en god blog? - Nogle gange bryder jeg mit hoved om det jeg egentlig blogger om er spændende nok - og hvorfor er det så svært at få taget sig sammen til at skrive noget?

Pudsigt nok, eller måske giver det god mening - men jeg er altid mest produktiv når ungerne ikke er hjemme. Jeg elsker at skrive om aften/natten, det er som om at det er der jeg lissom kan bedst.
Holder nok ikke helt, for det her er skrevet i dagstimerne..

Og et grundlæggende spørgsmål, hvad gør en til en god blogger?


Det var så dagens dybe tanker herfra..

Nogen der sagde midtlivs-krise over hele feltet?



torsdag den 21. marts 2013

Leg i 2013...

At lege i 2013 er ikke det samme som at lege i 1988. Det har ændret sig..

Da mor var barn, legede jeg i timevis. Jeg passede mig selv, tullede rundt i udklædningstøj og forsvandt ind i en drømmeverden.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har leget bibliotek, gået med dukkevogn på indkøb, kørt bil mens jeg røg smøger af tuschlåg (GISP!), lege Halløj på badehotellet med min kusine, var Laura Ingalls i lyserødt skud, og meget meget mere.

Det gør man ikke mere.

Jeg har lagt mærke til det selv, jeg fylder hele tiden noget på mine børn. Se tv, spille, modellervoks, i haven.... Det skal bare være tåleligt. Hvad f*nden sker der egentlig for det?

Men tildels for at undskylde mig selv, så handler det om at holde dem aktiveret fordi de er rigtige dårlige til at lege sammen. Det er et helt andet blogindlæg værdigt.

Men hvor ville jeg ønske at jeg kunne lærer dem vigtigheden i at kunne lege selv, fordybe sig og have en god leg kørende længe.

Men når udviklingen er så meget anderledes end for 20 år siden, hvordan får man det banket ind på trods af at alt omkring dem udvikler sig i anden retning?

Jeg støder nogle gange ind i personer som bestemmer at deres børn ikke må have plastik legetøj, eller næsten ikke bør have noget legetøj, eller kun må lege med en sten og en kæp. (Overdrivelse fremmer forståelsen)
Så er det dog at det begynder at stritte lidt på mig, som det sikkert ville gøre på dem hvis de vidste hvad mine børn leger med.

Men handler det ikke om at finde den gyldne mellemvej, hvor ungerne stadig får lov at lege med mors telefon, men stadig kan fordybe sig i togbaner mindst ligeså lang tid?

Eller hvordan griber man fat om det? - Nogle forslag??





onsdag den 20. marts 2013

Når børn bander...

Jeg har børn - børn der bander. De siger noget grimt, og griner.

Det rammer mig liiiige i provokationsnerven og jeg uden at tænke over det slynger ordene "Hold så op med at snakke så grimt - gider ikke hører det herhjemme" ud af munden. Bum.

Det der plejer at ske efterfølgende er at de naturligvis gentager 5 gange med en skinger form for plat børnehumor og jeg gør mit ypperste for ikke at tage det personligt.

Ja, sådan en mor er jeg. Jeg tager ting personligt som ungerne gør. Det er en personlig falliterklæring at mine børn snakker som en havnearbejder.

Who´s to blame...? - Ja, man skal kigge ind af, det skal man altså. Og jeg har et hårdt sprog, og glemmer at pakke tingene lidt ind. Og ved at jeg er kommet til at sige nogle uheldige ting nogen gange.
Men alligevel må jeg rette blikket mod deres BH - mest O´s team. For han har lært nogle yderst kreative ord med knap så pæn betydning dernede også.

Men hvordan ændre man den strøm af grimme ord?

Altså personligt har jeg hevet mig selv meget op i nakken og prøver virkelig at tænke over hvad jeg siger og det der ikke med at bande, selvom det er så pisse befriende..

Jeg fik endnu en gang god inspirations af Maria som er uddannet pædagog, og jeg sugede det skrevne til mig.
Det der gjorde mest indtryk var de sidste skrevne ord:

Vil man lære dem, at folk skal straffes for deres handlinger
eller
Vil man lærer dem, at hjælpe dem, der ikke selv formår.

Det er lidt et wake-up call, eller et los i rumpen. Mine drenge er ikke samlebåndsarbejde, men begynder at have hver deres personlighed, hver deres krav og behov. Jeg skal jo forme dem til at blive gode mennesker...

Men øhm, hvordan løser man så den opgave allerbedst?

Lånt her
Spændende artikel iøvrigt, læs den her

Lola, kommer du ikke og bor hos mig en måned og opdrager lidt på mig?

lørdag den 16. marts 2013

I (heart) Netflix

Ordet på bordet, ælskeeer Netflix.

Netflix er jo Tv-narkomanernes Tag-selv bord... Det er muligvis ikke det sidste nye på sendefladen, men der er sørme meget af det... Og har man små børn er man altid bagud på hvad der er i kassen...

Jeg elsker at lade ud på fifaen og stene tv. (Og er det overhovedet ok, at være sådan een?)

Det her er hvad jeg ser og netop har set:

Rizzoli & Isles (Mon der snart kommer endnu en sæson???)

Life as we know it...

Befri Willy (Ungernes favorit, har heldigvis fået købt den på Dvd så jeg kan få en lille pause fra den)..

Dicte (Kom så sæson 2)...

Forsvar/Mentalisten/NCIS/Luksusfælden/The Last man standing/... Og jeg kunne blive ved..

torsdag den 14. marts 2013

Sammen begge to, alene...

Der er mange glæder ved at være mor til tvillinger. Der er os mange udfordringer, men er der ikke altid det med børn?

Nå, men i de her dage spekulerer jeg på om O trænger til noget mere privatliv. (Kan man overhovedet have sådan et behov som 3 årig?)

Han gør udtrykker en masse hårde ord (3års alderen, I know) - men hvis man træder et skridt tilbage, så kunne det os være at det var fordi han havde brug for sit eget.. Eget legetøj, eget helle.

Han siger blandt andet sådan noget her: "Jeg gider ikke bo her" og at han gerne vil flytte ind til naboen, sin far og alle andre. Vi er allesammen ret dumme, og nogle gange det der er værre.
Øhm, behøver jeg at nævne at det var som at få et glohedt spyd i hjertet hver gang han sagde det? - Nej vel...

Tankerne kører rundt i hovedet, og på Google. Eftersom at man kan finde svar på ALT på Google, måtte det være stedet hvor jeg fandt svar. Men det er altså ikke lykkedes at psykoanlalyserer ham i småstykker... Alligevel er jeg kommet frem til at de på en eller anden måde skal have et rum-i-rummet.
Jeg er nemlig af den holdning at børn hverken har brug for eller kan kræve sit eget værelse førend barnet bliver noget ældre. Til den tid må jeg nok indse at jeg skal bosætte mig i stuen...

W er syg, feber af den grumme slags (temp.39,8) så han har sovet en del, og O fik lov at vælge om han ville i børnehave eller blive hjemme, og hjemme faldt valget på.
Jeg vil vove og påstå at vi har haft Befri Willy kørende 4 gange idag. (Ssshhhh...sig det ikke til Lola Jensen, jeg ved at hun ikke vil syntes om det). Oliver sagde da rulleteksterne kørte hen over skærmen for 3 gange, moooooar, jeg vil gerne se den igeeeeeen.....)

Nå, sidespring.. Tilbage til privatlivets fred i en alder af 2x 3 år.

Jeg tænker halvhøje senge.
Jeg tænker hule og (helle) nedenunder.
Jeg tænker en lille reol hver til deres private legetøj.
Jeg tænker en hulens masse, det koster heldigvis gratis....

Jeg havde som sagt lidt tid uden unge i favnen når han sov, og der udnyttede jeg tiden til at rykke rundt og gøre mit værelse mindre, og drengenes lidt større.
Fik sorteret ud i mit gamle tøj, stofbleer osv. Projekt privatliv til de to på 3, er sat igang og planen er nok at skrotte min gamle skænk som C og jeg købte sammen. Til dels er den noget hærget, til dels er det bare et sted jeg opmargasinere alt det jeg ikke ved hvor skal være, og så minder den altså om min/vores tid i Jylland.
Noget andet og mindre skal blive godt.

Før og efter billeder følger naturligvis når resultatet er færdigt.