mandag den 5. november 2012

Når noget giver mening....

Overskriften er egentlig meget sigende.
Ønsker vi ikke alle at foretage os noget der giver mening?
Idag gav det mening for mig, at tage en spontan fridag.
 En dag helliget mig og mine ego-behov.
Nogen gange er der så meget "larm" i overført betydning oppe i hovedet og egentlig os i hjemmet med to små drenge på snart 3 år, at jeg er nødt til at trække stikket ud, og prøve at finde den til tider snørklede vej ind til mig...
Jeg har tændt op i stearinlysene, slukket flimrekassen. Og hold nu fast, lyttet til et vandfald med lukkede øjne. Når man så mixer det med at trække vejret helt ned og rundt om navlen, og samtidig kommer til at føle sig lidt småsnaldret (formentlig af at få alt den ilt til hjernen), så fortæller det mig at jeg ikke er god nok til at huske mig selv og det mest basale i en travl hverdag.
Jeg har for nogle år tilbage været optaget at det åndelige, jeg havde brug for det.
 Så mødte jeg C og blev på en måde hel.
Nu sidder jeg halvamputeret tilbage, på vej tilbage til livet bare i en anden version, og ligepludselig dukker behovet for det åndelige, søgen om mig og mit indre op igen.
Jeg mærker mere og mere brug for at finde ud af hvad jeg vil og hvem jeg er.
Jeg har fået en ny chance for at forme mit liv, lige som jeg ønsker udfra de muligheder jeg nu end har.
Jeg runder 1 årsdagene her i de kommende dage. 1 år har jeg været alene sammen med børnene. Tiden er inde til at danne vores egne traditioner og minder, uden en anden voksen som fast inventar. Den er ikke altid nem.
Mine drenge får mig utrolig hurtigt til kort, de er geniale på den måde at de simpelthen formår at vride min tålmodighed helt om på vranglen og får mig sendt til tælling. (Ironi kan forekomme).
Jeg vil i balance.
 Jeg kender ikke vejen derhen, men jeg håber at jeg med lidt held og råd kan finde derhen.
En klog veninde, kom med sit besyv da jeg nævnte at jeg nogle gange kom til kort.
Hun sagde, at:
 "Når du ikke er i balance, så er dine børn det heller ikke..."
 Og det giver jo mening.
For indenunder skallen, lige indenunder madlavning, indkøb, badning, putning, osv...
Der lurer lidt den følelse af at "det her er da bare en drøm, ikke?" - Men det er det jo ikke..
Det er mit liv. Vores liv nu.
 Og det skal vi sørme have det bedste ud af her og nu.
Mad skal der til...
Magasiner...
Min dag idag er helliget tanker, pussenussen, fordybelse, dameblade, te, og mental opladen til poderne kommer hjem igen.


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er det vigtigt at huske sådan en dag <3

Synes det er interessant det du siger med og trække vejret helt ned i maven, for jeg har lært at det er her meget af vores ballance som mennesker sidder og jeg føler hurtigt uballancen med ondt i maven hvis ikke jeg er tro mod mig selv. Bare lige en thumbs up herfra. Mette H W.

Mila sagde ...

Det er nemlig rigtig vigtigt at huske sådan en dag....

Og jeg har slugt den råt.....