onsdag den 17. oktober 2012

Børn.

Jeg undrer mig nogle gange.

Hvordan kan det være at børn nogle gange bare trækker tænder ud? - Hvorfor kan man ikke trænge ind til dem? - Hvorfor skal de blive ved og ved og ved med at knalde hånden ind i tv´et, når nu moderen har sagt nej x antal gange? - Hvad skal der mon til for at det ændres?

Livets store spørgsmål disse dage, hvis man spørger mig.

Jeg ved jo godt inderst inde at børn skal gøre det, det er sundhedstegn og jeg kunne blive ved. Men det er vel ikke sundhedstegn når moderen får pip?

Igår var noget for sig.
Drengene var virkelige ustyrlige - kravlede på væggen og ville på ingen måde hører efter. Det tærer super meget på min energi og overskud, og ja, jeg bliver faktisk lidt flov over dem.
Tænk sig, vi kunne risikere at skræmme nogen væk. Og det er måske os lidt overkill, men de fleste mødre ønsker jo ikke at andre syntes deres yngel er belastende at være sammen med.

Jeg har været inde på det før. Jeg vil gerne have det til at vende, og jeg ønsker for alt i verden selv at blive lidt mere overbærende. Men når nu man føler at ens grænser bliver overtrådt gang på gang. Så er det svært.

Idag er det onsdag, og jeg gruer helt for hvordan resten af dagen skal gå og stå. Vi er vist ude i noget med noget legeplads, hurtig mad, lidt mere legeplads eller gåtur og ind i seng. De skal bare køres trætte. Og er vi udenfor er der ikke nær så ofte problemer. Frisk luft skal man ikke kimse af.
Men altså, Hvidovre kunne virkelig godt stramme op i forhold til legepladser. Hold nu fast de er intetsigende herude. Nørrebro - I har noget godt kørende for jer. Ved godt I til gengæld heller ikke har haver osv, som netop stiller de krav til gode legepladser. Men for fanden, hvor er det deprimerende at der ikke rigtig findes noget her i 2650.

Det der giver mig grå hår er at jeg får sådan ca. 2 milisekunder til at tænke over hvis jeg gør sådan, så signalere jeg det, men hvis ikke jeg griber ind, hvad sker der så??? Og ærlig talt, det er ikke altid udfaldet er pissefornuftigt. Hvordan træffer I andre de rigtige valg? (eller ser det bare sådan ud)

Er der mon andre derude der også får pres af deres unger og til tider føler sig trængt op i en krog? - Syntes altis man læser/hører om alle de gode ting, alt overskuddet, alt det der lykkelige noget. Råb lige op i kor hvis I er derude, jer mødre der os til tider kunne sælge jeres arvinger gratis. Og "til tider" - er nok pyntet meget på, hvis man vil have den helt ærlige version. Og det vil man da. Ik?

Nå, ja men det var de der børn vi kom fra....

1 kommentar:

Marina sagde ...

ustanseligt!! Bare for at tage tre eksempler fra i dag:

1: Min søn på 11 har en ven på besøg og lige pludselig er der to liter cola som vennen har haft med. Det er bare ikke ok her i huset. Går lidt rundt om mig selv for jeg vil jo for alt i verden ikke gøre ham flov foran hans venner (jeg tager det altid på tomandshånd bagefter). Alligevel vælger jeg at sætte mig ned og tage en snak med begge drenge og fortæller at det altså er udenfor husreglerne.

2: Min yngste datter på 6 har en drengeven på besøg. De giver sig til at plukke blomster til en eller anden leg. Jeg ser det lidt an og vælger at lade dem blive ved.

3: Min ældste på 13 ringer hjem klokken ti i 18 og fortæller at hun tager tre veninder med hjem til aftensmad, overnatning og film. Det er min mand der ikke er hjemme i aften der siger "ok" og jeg bliver faktisk lidt knotten for jeg trænger til en rolig aften og har lige lavet aftensmad til fire. Lidt efter bliver jeg rolig og ringer efter så meget pizza som jeg kan skrabe småpenge sammen til.....

Jeg synes helt overordnet at min erfaring er at jeg skal sige fra når noget virkeligt genere mig men hvis jeg ikke virkeligt mener det så orker jeg heller ikke balladen og så bliver det noget rod. Mærk hvor dine egne grænser er og sig fra når de bliver trådt på.

Desuden går jeg meget op i ikke at skælde ud når der er andre (også søskene) tilgengæld kan jeg godt tale med ret store bokstaver på tomandshånd!!