torsdag den 13. september 2012

30 år... Velkommen i de nye 20´ere.

Så blev jeg tredieve (mon det tæller mindre vis jeg skriver det, i stedet for tal?)



Ej, sagen er den at jeg ikke har krise - krise. Jeg syntes faktisk bare det er ret stort at runde det der hjørne. Eller er jeg bare i fornægtelse?

Status på mit liv indtil videre, er da ikke helt tosset:

1. Er blevet mor til to friske og frække drenge.
2. Fået to studenterhuer. (Lilla + rød)
3. Arbejder i den virksomhed jeg altid gerne har villet.
4. Har få, men skønne veninder.
5. Bor i et lækkert "hus" - nu med opvaskemaskine.
6. Er rask
7. Er ikke-ryger.
8.
9.
10.
11.

For der er helt sikkert mere. Jeg kan bare ikke se det endnu.

Mange er gået ind i mit liv, og mange har forladt det, nogle på underligeste vis. Måske skal jeg bare ikke forstå alt.

Hende jeg mangler allermest, er min mor. Hun er her ikke mere, og hvor er det bare tomt uden hende. Hvor kan man føle sig halv. Der er nu gået 15 år. 15 vigtige år - hvor hun har manglet. Jeg har lært at leve videre uden hende, men mærker jeg godt nok efter, kan hullet mærkes dybt inde hele tiden. Snapshots fiser forbi cykeltur til Brøndby Strand -  Faxe kondi - Roxette - ambulance- det at finde hende - hospitalerne - farvel - alt ryger forbi når ordet MOR er på lystavler.

Mor, du burde være den første det ringer på en dag som idag. Men det må jeg endnu engang i år undvære. Måske far husker mig i år..

Jeg håber helt sikkert at de næste 30 år byder på mindst lige så mange nye bekendtskaber, venner og veninder, rejser, oplevelser, minder, opfyldte drømme og meget mere.

Hurra for mig, og hurra for de næste 30 år.



2 kommentarer:

Øglemor sagde ...

Stort tillykke til dig. Og tag det fra en, der er næsten fire (gisp) år inde i trediverne - det er faktisk ikke så slemt. Personligt fandt jeg en helt anden ro, da jeg rundede det skarpe hjørne.

Og jeg er enig med dig i, at ens mor bør være den første, der ringer en dag som i dag. Men jeg er sikker på, at hun kigger ned på dig, fra hvor hun end er, og at hun er stolt af alt det, du har opnået i dine første tredive år.

Mila sagde ...

Hejsa.

Bedre sent end aldrig. Glemte vist lige at svarer på din kommentar.

Jeg satser klart på det der ro kommer her snart, eller måske er den allerede indtruffet.

Er os sikker på at hun kigger ned og er bare lidt stolt.