søndag den 8. juli 2012

Længsler og leverpostej.

Den åd jeg i et hug.
Fy for pokker hvor var den god, og ramte spot on med ret mange ting.
Den satte os en masse tanker i gang, jeg trak på smilebåndet en del gange og da jeg lukkede bogen efterlod den mig lidt tom.
Tom, fordi den rørte ved mig, rørte ved sorgen og savnet af det jeg lige har mistet. Det de kæmper så meget med i bogen.

Rart endelig at finde een at spejle sig i, rart at der er endnu een der siger det højt. TAK...!

At de var så heldige at kunne klarer sig igennem skærene, er en noget anden slutning end den vi endte med at få.



Billede: Næsten færdig. Fantastisk, intet mindre...

Halvvejs...

Tænk hvis vi kunne have gjort os mere umage og snakket bedre sammen, mon så tingene ville se anderledes ud nu?

2 kommentarer:

Cille sagde ...

Her har jeg bogen tilgode. Men ikke kampen. Det er svært, umuligt, op af bakke - men også det eneste jeg kan og vil. Jeg vil OS men for pokker, der har været gange hvor noget udefinerbart er eneste grund til vi ikke er gået hver til sit!
Håber du er ved at finde din rolle? Kan ikke engang begynde at forstå de følelser omvæltningen må følges af?

Mila sagde ...

Bogen er virkelig god, den må du læse. Jeg spiste den på et par timer i solen.

Og ja, mor-rollen er kørt i stilling, nu er det bare den "nye" mig der ikke er helt på plads. Men det tager vel os sin tid..?