mandag den 18. juni 2012

Update og blandet bolcher! - Livet som tumlingemor #3

Nu har jeg haft første vilde børnesygdom inden for døren. Over to gange endda.

Skoldkopper har vi, eller ungerne været belemret med.

William lagde ud, og var en lille hængemand og mor-syg mens det stod på. Oliver forsvandt lidt ind i sig og rekreerede.

Det er ikke sjovt at have syge børn. Og lad mig lige sige det tærer meget på mors kræfter når hun (læs: Jeg) skal op 30 gange på en nat. Så unger, kan i ikke synkronisere det næste gang?

Men egentlig er det jo i bund og grund vældig fint at de har haft dem. Det bør de jo.

Iøvrigt hvis jeg lige spoler tilbage til Livet med tvillinger #2 indlægget, så har lille W idag IKKE sovet lur og ikke mindst været i hopla - heeeele dagen. Det er jeg bare ikke klar til.

Deres lur er jo der jeg lader op og trækker vejret. Men det er vel uundgåeligt.

Jeg tror at vejen frem med prutfisen er at se dagene an, og er han i hopla så er tiden måske inde til at han er færdig med lur i weekenderne.

Det er altså stort. Som i rigtig stort.

Måske er de blandede bolcher bare den pose losseplads jeg spiser.

Ingen kommentarer: