torsdag den 31. maj 2012

Forældreskab...

Forældreskab er mange ting.

Forældreskab er forstyrret nattesøvn - og meget af det.

Forældreskab er madrester på tøjet. (Som man oftest opdager i toget på vej til job eller når man er kommet frem.)

Forældreskab er bekymringer - i lind strøm. Og det stopper aldrig.

Forældreskab er hårdt arbejde og udmattelse.

Forældreskab er der hvor man lærer at sluge sine måltider.

Forældreskab er endeløse mængder af kold te og kaffe man laver og aldrig når at drikke.

Forældreskab er kærlighed. Kærlighed til de to små væsner der ligger og snorker inde ved siden af.

Forældreskab er = ordet "NEJ" disse dage.

Forældreskab er opdragelse og formning af små mennesker.

Forældreskab er en størrelse man ikke kender før man står i det, og selv der er det et ukendt land.

Forældreskab er læring og udviklende.

Dog vil jeg ikke være det foruden.

Men ser nu stadig frem til lækker friweekend hvor ungerne sendes i sommerhus med farmor og farfar.

Elsker mine drenge...

Ingen kommentarer: