torsdag den 5. april 2012

Når livet bider skeer med een...

Det gør mit p.t.

Jeg er så træt at jeg ikke orker at afslutte mine (skrevne) sætninger med et punktum - det er simpelthen for besværligt.

Livet som enlig mor er hvad det er. ENLIGT... (Er det overhovedet et ord?)

Man er ret meget alene, om alt. Og sådan er det bare, det bliver forhåbentligt nemmere med tiden, når kroppen lissom har vænnet sig til den nye livsstil.

Drengene er benhårde ved deres gamle mor  - hold nu kæft de udfordre. Men det skal børn jo gøre. Nogle gange ville jeg dog virkelig ønske mig at jeg havde to små fessorbørn der sad og dimsede bare et par gange på en uge.  Og er det ok at ønske sig sådan noget?  - Det er jo i det hele taget ret fantastisk at man har fået to sunde og raske unger.

...

Livet er på mange måder blevet nemmere - men os på mange måder hårdere. Bekymringer som, hvordan jeg skal komme på skadestuen hvis uheldet er ude? - Eller hvordan kommer jeg lige til lægevagten onsdag aften kl. 20.35 bekymrer mig. Men jeg er jo mor - så det er vel normalt at være bekymret... Jeg satser på at jeg tager det til den tid og handler på bedste vis hvis det 7-9-13 skulle være nødvendigt..  Kan vel heller ikke gøre så meget andet..........

Med min nye etiket "Enlig mor" solidt placeret på ryggen har jeg langsomt erfaret at jeg begynder at blive bitter.. Ikke pissefedt, iøvrigt.
Jeg er træt af at glo og hører om lykkelige mennesker, stik det skråt op.  Jeg er træt... af - ja jeg ved ikke engang hvad jeg er træt af.. Jo, jeg er pissetræt af at JEG blev frataget min drøm, min drøm om en rigtig kernefamilie. Jeg er mega træt af at jeg ikke aner om jeg har mine unger næste jul eller om den står på fryselasagne alene foran flimrekassen.

Altså, bitterhed er jo ikke særligt flatterende, så jeg har givet mig selv lov til at være bitter en god rum tid endnu, det hele er trods alt nyt endnu, men jeg har os aftalt med mig selv at det skal vænne igen.
Mon ikke det kommer når man finder fodfæste igen? På sigt.. (Ellers må i holde mig op på det....)

Når jeg sidder i sofaen kl. ca. 21.00 HVER aften efter putning af ungerne, er det eneste jeg magter at trække vejret, men det skal jo os gøres...

...

Jeg er så heldig at jeg har nogle af læsse af på, dele det her (!) med, genkende, og spørge til råds. Ville ønske (og i ved selv hvem i er) var tættere på, som i meget tættere på - rent logistikmæssigt.


...



Men altså, selvom skal man huske de gode ting, ellers bliver det en tand for sygt...

Her er lidt fra ugen der gik....



Mega hopla over ballon på McD.
There is a first for everything.

Besøg af yndlingsvennerne fra Korsør.
Spiser på Konya Kebab i Waves.

Fascination...

Panter Tanter genopstår, eller?

Haps...



Det kan godt være at det er psyko-hårdt ligenu, men jeg håber at jeg kommer ud på den anden side lidt sejere...



5 kommentarer:

Nanna sagde ...

hej Mila
Kan godt forstå du er træt træt træt af det hele !

Men du skal bare vide, at hvis du på noget tidspunkt har brug for hjælp f.eks. vedr. dine bekymninger om at komme til lægevagt osv, så RING... Jeg er jo ikke længere væk end jeg kan være hos jer i løbet af 10 min.

Jeg synes ikke du fortjener at være så trist :-( det gør mig ked af det!!
Men jeg kan 100 % forstå dig..... Hvad fanden kan man gøre, når alt ramler :-(

Gitte sagde ...

Sødeste Mila

Hvor er det dejligt med så meget ærlighed (forstået i den positive forstand)!

Jeg kan fuldt ud følge dig, jeg kender også bitterheden og hader forelskede mennesker (nogen af dem i hvert fald), og det med at miste drømmen går også rent ind hos mig. Kender det desværre alt for godt!

Men jeg håber og tror fuldt ud, at du kommer på den gode side igen. At bitterheden forsvinder med tiden og at du også finder din plads i livet, som du bliver glad for. Jeg er sikker på det sker, men det tager tid...

Cyberkram fra Jylland

Mila sagde ...

Søde Damer,

Tak for jeres søde ord...

Nansen: Jeg er heldigvis ikke trist hele tiden, men når man lige har tid til at tænke over hvad pokker man egentlig render og laver, så er det lidt fladt...

Det kan være jeg kommer til at hænge dig op på det hvi lokummet brænder.. :-) TAK...

Gitte: Om nogen må du nemlig, som du selv skriver, kunne genkende de der latterlige følelser.. Hvor langt er du i din proces?
Jeg tror du har helt ret i at det bare skal tage tid - den tid det nu tager...

Hatten af for os..

Knus til jer begge på en våd aften..

Gitte sagde ...

Jaaah, hvor langt er jeg - hvor langt er jeg?!? Ikke så langt som jeg gerne ville være.

I dag er det, hvis jeg nu skal dvæle rundt i selvmedlidenheden, præcis 2 år siden jeg fandt ud af, at min grimme mistanke ikke bare var noget, jeg fandt på; og jeg fik serveret ordene "Jeg tror ikke, jeg elsker dig længere - der er en anden..." Og så gik jeg ellers nok ud og brækkede mig!

De negative tanker slår mig stadig med jævne mellemrum, men slet ikke så ofte og hårdt, som de har gjort. Jeg ser stadig skæbnens latterlige ironi som en personlig hån mod mig og den drøm, jeg troede, jeg var ved at udleve og som blev revet fra mig så pludseligt, at jeg ikke forstod hvad der foregik. Jeg ser stadig tegn i sol og måne, og jeg får stadig kvalme og dårlige drømme, men det sker meget meget sjældent efterhånden - og heldigvis for det!

Det tager bare utrolig lang tid, hvilket jeg også tror hænger sammen med formen på bruddet. Løgn, bedrag og utroskab i Guderne må vide hvor lang tid i mit tilfælde, men choket var det værste. Og det er jeg stadig ikke ovre.

Og nu skal det ikke lyde som en tude-sang fra de varme lande. Jeg er rigtig rigtig glad for mit liv og min tilværelse, som den er nu. Men jeg savner min drøm rigtig meget! Men der er så småt ved at være en ny drøm, der tager form i mit hoved, som jeg arbejder hen imod, selvom det går med små skridt... Men det skal nok ske - bare man giver sig tid til at "sørge" over den tabte drøm, for det skal ikke negligeres.

Jeg tror på det, og er fortrøstningsfuld - og så er jeg super glad for mine dejlige børn og mit dejlige liv, nu bliver drømmen bare en anden. Uden utro og voldelig mand - det må der være en mening med. Der må være noget bedre, der venter :-)

Men det tager tid - giv dig tid!

Puha - det blev tung snak, men jeg håber du størstedelen af tiden har det godt og er glad, selvom det hele kan være noget lort ind i mellem.

Kæmpe knus fra mig!

Mila sagde ...

Søde Gitte, for faen en HAT af en sto..er du havde dig.

Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må have været at få "den" serveret på denne måde. For det er ikke bare et brud, der er så meget mere i det end lige det.
Et brud er svært nok - og at du så skal døjes med det os, så er den sgu mere end led.

Men ja, du har helt ret, for som du skriver, så skal man give sig selv lov til lige at acceptere den drøm og plan man havde for sit liv, ikke er mere og med tiden finde sin nye drøm..

Har du fundet din?

Jeg går og tygger på min, prøver at definere den og klarer hverdagen.

Jeg har det faktisk for det meste rigtig godt, men nogle gange når trætheden heeelt ind i knoglerne og ja, overskuddet er ikke eksisterende og det er ikke fedt...
Der er det nye liv ikke så appetitvækkende, men for det meste handler det om at passe sin seng, planlægge, strukturer og så kører det jo egentlig nogenlunde. Ihvertfald for mit vedkommende, og det er jeg enormt dårlig til. Men blir bedre og bedre hver dag..

Kæmpe knus herfra...