søndag den 30. december 2012

Det var så 2012....

Hvad bragte det her år med sig?

  • Oslotur ifm. 60 års fødselsdag.
  • Vi flyttede fra hinanden, og drengene og jeg til ny by udenfor den store by.
  • Ungerne skiftede vuggestue.
  • Jeg skiftede job.
  • Fik genoptaget et venskab som var sunket lidt i jorden i noget tid. Fantastisk at have dig tilbage M.
  • Lærte min nabo at kende, som nu er en af mine søde veninder.
  • Hyggede i vores lille have.
  • Jeg fyldte 30 år.
  • Ungerne startede i børnehave.
  • O og W blev blefrie i nov. og dec.
  • Mine små drenge fyldte 3 år og er nu store drenge.
Altså alt i alt syntes jeg sgu det har været et ok år. Det har været et jeg-skal-lige-lande-på-benene-år. Og jeg er vist landet. Godt.

Hvad så med det dersens 2013... Hvad mon det bringer?

Hvis jeg skal drømme, og det skal man sgu´- så håber jeg at:

  • Jeg får en masse fede stunder med alle dem jeg er helt pjattet med at være sammen med.
  • Jeg lærer og hækle. (D. 23/2 tøser - Ser frem til det).
  • Jeg bliver bedre til at komme tidligere i seng.
  • Jeg får overskud til at leve The PCOS way.
  • Jeg får arbejdet motion ind i hverdagen - med M.
  • Jeg investerer i et spejlrefleks kamera.
Men allerførst skal jeg fejre det nye år ind, sammen med H og hendes skønne datter. Vi har lært hinanden at kende gennem et netværk for enlige forældre. Tror det bliver top hyggeligt, nede på jorden og afslappet. Lige i min ånd. Glæder mig ihvertfald.

fredag den 28. december 2012

Noget om teknologi...

Men nok mest om børn.

Mine drenge er ikke vant til teknologi i form af tablets, iPhone, computer og hvad ellers der findes... Har holdt dem fra det, indtil nu. Har hentet en del spil apps og endelig er det som om at de fanger ideen.

Men hvornår bør de egentlig skabe kendskab til det? - man kan unægteligt komme uden om at det er fremtiden, men er det "grund" nok til at præsentere dem for det? Og har børn det bedst af at lege med et stykke træ og en sten kontra legetøj med lys og lyd eller Rasmus Klump apps´en på moderens mobil?

Nogle mener de kan lærer af det, men behøver de det og er der så noget andet de ikke lærer ved at bruge tid ved sådan een?

Nu har det her indlæg ventet nogle dage, og jeg er faktisk blevet lidt mere overbevist om at det ville være en god idé at anskaffe mig en lille tablet, af et andet mærke end Apple.(Hvorfor skal den overhovedet være så åndssvagt dyrt??)

Nogen i blogland der har kendskab til tablets af andet mærke en Apple, som i øvrigt er den som moderen ønsker sig???

tirsdag den 25. december 2012

Jul på forskellige måder

I denne her jul er jeg faldet over folk ideer/forestillinger om hvordan julen skal og bør være.

Hånden på hjertet - det er ikke altid det læste giver mening for mig. Men sådan vi alle jo så forskellige.

For mig er det ikke vigtigt at de kun får gaver på selveste juleaften. Det giver mening for mig at sprede dem lidt, og ødelægger ikke magien. Det er samtidig lidt hyggeligt at dem der givet gaverne, er der når de åbner gaverne.

Maden skal helt bestemt være traditionel. Julemad er fantastisk.

Hvordan er I omkring jeres jul?!?

Jeg har faktisk siddet på shawarmabar juleaften og været forbi moskeen på Amerikavej for en del år tilbage.

Faktisk syntes jeg at jeg er noget overrasket over hvor kulrede mine drenge har været. Den havde jeg ikke set komme.

Men skaber man ikke selv magien, og der er da ingen der har patent på en mest korrekte juleaften? Julen varer hele december, for vores vedkommende af...

Det der gør d. 24 december magisk for mig er stemningen der er i hele byen. Mange er ude og gå tur og lade op til aftenen i familiens skød. Dét er jul. Det er også magisk at kigge ud af vinduet omkring kl. 18 - og byen ligger stille. Der er ikke en bil på vejen - det er så meget jul for mig os.
Der er mange ting.

mandag den 24. december 2012

24.12.12

Vi fik ikke hvid jul, men hvor var vi tæt på. Det regnede ihvertfald...

Vi tog ud forbi min mors gravsted inden juleaften gik løs, det var ret fedt at få sagt God Jul og vise drengene hendes sted. Der har de aldrig været med før. Tror ikke rigtig de forstår det, det er os fair nok. Men det betød meget alligevel.

Juleaften er overstået, ungerne sover, jeg sover nærmest os. Vi havde en hyggelig aften hos ungernes farmor, farfar og far.

Imorgen venter endnu en dag med søde mennesker. Må man godt sige højt at jeg GLÆDER mig til maden. Nammenam.





søndag den 16. december 2012

3 års fødselsdag

Det har vi holdt i denne weekend. Lidt på forskud, men op til jul er det svært at klemme en fødselsdag ind på et godt tidspunkt anyways.

Festen var god, drengene hyggede sig, fik flotte gaver, og havde søde gæster  på besøg.

Fødselsdagsbørnene..

Een af lagkagerne..

Lagkage som mor lavede den..

Gaveeeeer..

Drengene har fået tv i gave.. Så blev de pludselige store.


Støvsugsfetich goes workman.


Ungerne er taget med deres far hjem og jeg skal så meget nyde roen inden juleferien banker på døren inden længe. Er så klar til ferie, men ved os det kræver energi at gøre den god...




onsdag den 12. december 2012

12.12.12

Jeg måtte have dette indlæg med, altså ikke for nødvendigheden. Men for datoens skyld.

Først om 88 år igen får vi mulighed for at have samme dato og årstal, og til den tid er jeg der jo nok ikke mere.Det er da iøvrigt pisse morbidt at tænke på og ikke mindst skrive.

Nå, men ikke desto mindre så blev jeg imorges inspireret af at kigge på Facebook. Noget i stil med "Hvad savner I at gøre for jeg selv-ish" Og en havde skrevet noget med at starte morgen med kvædete og god morgenmad.

Hvilket fik mig til at tænke på hvordan mine morgener er...

Nogenlunde sådan her....

Uret ringer kl. 5.10 (Er jeg rigtig sej, kommer jeg op - ellers snoozer jeg bare videre til  5:30) -Bad - fjerne makeup - læg ny makeup - pakke taske - vække unger (som ikke gider i BH og leger allerbedst om morgen og det er naturligvis kun i hverdagene. I weekenden går det op i hat og briller) - Klæde unger på - børste tænder - pakke vogn - gå til børnehaven - afleverer på hver deres stue - ud af døren (På det her tidspunkt er jeg ret svedt) - afsted mod stationen - nå et tog (Forhåbentligt) - gå forbi kiosken og købe morgenmad - videre til job - af med tøj - koge vand og efter at have lavet nogle småting der skal nåes kan jeg spise morgenmad.

Aaaaahhhhh... Dejligt.

Morgenmad består hvis jeg når det af røræg, æg, og kyllingpølser. Hvis jeg er åbenløst bagud (oftest) er det trekornsbolle fra den lokale kiosk. Og for opokker, ikke glemme kvædeteen fra Netto. Er helt pjatte med den.

Nå, for at gøre en kort historie lang.

Hvordan starter du din dag?

1460 dage som røgfri...

Idag for 4 år siden lagde jeg smøgerne på hylden.
 
Det har været nemt, nemmere end forventet.
Jeg havde læst bogen, Endelig ikke-ryger af Allen Carr 
Men hånden på hjertet - jeg kan stadig savne det.
Især når der indtages alkohol, der var bare intet bedre og når man var på ferie og slappede af med god mad osv..
Mit yndlingsmærke var Davidorff....
 
Nå, men hurra til mig fra mig og truuut truuut.

søndag den 9. december 2012

Det var så den uge....

Ugen der gik har budt på arbejde, vi er alle raske og på job/børnehave.
Det er store sager herhjemme..
 
Jeg var dog forbi lægevagten på Hvidovre hospital fordi jeg har fået skideondt i højre lunge.
Man når jo og tænke sit, og ikke mindst det væreste af det væreste.
 Det var få en skide fibersprængning efter at have hostet ovenpå den lungebetændelse.
 
Sikke et show.
 
Lørdag har været underlig, min søde nabo kiggede efter ungerne. De sov mega lang lur,og eftermiddagen/aftenen har os været underlig lang på den korte måde.
 
Se hvad vi har lavet:


Det var så os på tide, grannet var blevet knastørt næsten.
 
Fik os hapset et par gode billeder af mine drenge.
 
 
Juletræ og nissefar tager imod:

 
Planen er egentlig noget med noget hjemmebag imorgen søndag, men nu må vi se hvad det bliver til. Der var jo os noget med noget snestorm.
Det skal vi ikke gå glip af.
Måske skulle jeg bare sørge for at få bugt med O´s mave der ikke har det så godt i dag...


lørdag den 8. december 2012

Jeg haaaaaar vundet - jeg haaaar vundet....

Ja, det er lige hvad jeg har.
Smed en kommentar på Sneglecilles blog -
(Hvis ikke I kender den, så tjek den ud. Hun er skidegod.)
i forsøg på at vinde en give-away fra Louisa Lorang "Spisetid".
Og fandme så, jeg har vundet vundet vundet....
Jubii... Glæder mig til at modtage den så jeg kan udvide mit kulinariske univers.
 
 
 
Tror egentlig os drengene syntes det kunne være lidt spændende at mor lavede nogle andre ting. Og pudsigt nok har den stået på min ønskeliste.
Og jeg som aldrig vinder.

Tak Cecilie aka. Sneglcille
 

søndag den 2. december 2012

1. søndag i advent...

Så blev det jul, os her i byen udenfor den store by.

Hytten er blevet pyntet op og sneen daler. Come on, så bliver det vist ikke mere julet.

Jeg er syg, lungebetændelse, ondt i halsen og snotnæse - great. Eller noget. Penicillinen virker ikke rigtig endnu, men det kommer forhåbntligt snart.

Ungerne er hos deres far, jeg har haft en tiltrængt slapper og forsøg på at blive rask herhjemme.. Der sker bare ikke så meget på den front.

Jeg har hapset nogle billeder - dem skal I da se....

 
Hyggelig udsigt fra stuen af...
 
 
Natur i stuen..
 
 
Stjerner i vinduet...

 
Christmas time..
 
 
 
Planen er egentlig at jeg skal have handlet, støvsuget, pakket gaver ind og sove. Har bare en fornemmelse af at jeg intet når idag. Orker intet..
Men det handler lidt om at kommme godt fra start på en ny uge, ellers sejler det.
 
 

 
Jeg vil smutte ud og rydde sne og ind og putte under dynen igen.. Det lyder som en PLAN.

søndag den 18. november 2012

Kloge-hovederne...

Dem mødte jeg igår. Lige der, midt i toget.

De var 2 af hankøn og 2 af hunkøn, omkring de 15 år (men noget indeni i mig håber at de var tæt på de 20).

De havde gang i en vild samtale som jeg ikke kunne undgå at overhøre. De snakkede simpelthen så højt - på grænsen til at man (læs. jeg ) ville have rejst mig op og skreget ind i hovedet på dem "Så hoooooold da kæææææft", hvis jeg skulle have kørt tog med dem meget længere.

Jeps, så rummelig er jeg.

Jeg sad og overvejede at optage deres strøm af store ting der væltede ud af munden på dem. overvejede os at filme dem, men tror jeg ville have været blevet afsløret.

Nu kal I hører hvad der blev vendt på 6 min... (Det blir brainstorm udgaven...)

A. "Privatskoler er bare bedre end folkeskole"
B. "Hvorfor, er det lærene eller er det skolen?"
A. "Jamen, det er da klart lærerne" - "Nu har jeg selv gået på privatskole, og det er bare tyve gange bedre. Man ved os bare som barn at man skal tage sig lidt mere sammen når ens forældre betaler for at man kan gå der."
C. "Ja, altså jeg syntes alle skoler skulle være sådan nogle man betalte for. Lissom USA, os med uniformen. Det er bare meget mere seriøst."
A:"Skatten er så høj i Danmark, fandme den allerhøjeste i hele verden, så det ville skolerne aldrig blive."
C. "Jamen så må man jo os sætte skatten ned. Det er os bedre, for min far betaler 61% og han får bare INGENTING ud af det."
D. "Det er den røde regering der gør det"
A. "Ja, efter de røde er kommet til er er det bare ikke sjovt"
 (Her bliver der sagt noget som jeg ikke opfangede, kun alle ordene efterfølgende.
B." ja, hvis Danmark gør det, så boykotter alle lande Danmark. SelvUSA ville boykotte Danmark. Alle.

Der var meget mere, jeg har nok bare lykkeligt fortrængt det. De var til at få pip af.

lørdag den 17. november 2012

Fortid_Nutid_Fremtid

Det er altså en svær størrelse. Det lærte jeg once again her til aften...

Bliver man nogensinde sådan rigtig voksen i de der voksentanker og følelser? - jeg tvivler lidt.

Jeg har nogen gange en tendens til at overile, tale før jeg tænker, handle uden at tænke det helt igennem.

Ser klart potentiale til forbedringer.

Men måske kunne man undgå noget af det der kunne ryge ind under ovenstående, med ærlighed. Man kommer fandme langt med ærlighed. Ærlighed kan,  og gør også ofte ondt, men den er til at tage og føle på. Det er trygt.

Idag skulle have været en hyggelig dag, men jeg forplumrede den vist på den overilet måde på et misforstået grundlag, med undtagelse af det i midten.

Imorgen vil jeg rette op og råde bo, og vikle de knap så rare tråde ud.

torsdag den 15. november 2012

Efterår....

Det er hvad efterår er for mig...
Hygge, stearinlys, gulbrune blade og børneleg.
Altså der er naturligvis os alt det mindre romantiske.
Oliver er i gang med at smide bleen.
Det sender mig lige lukt retur til tiden med babyer, der skulle have mad om natten.
Tænk sig frivilligt at stille uret til kl. 03.08 for at humpe over,
 og slæbe 16-17 kg. tung dreng ud af sengen og sætte ham på potten.
(Godt jeg sov fra den alarm i nat, måske Williams tilstand havde en finger med i spillet).
Men når det så er sagt syntes jeg at han er skide dygtig.
 Det er kommet ud af det blå, og jeg håber at han snart får lov til at have den af i Børnehaven også.
Ligepludselig bliver de så store....

onsdag den 7. november 2012

Drømme...

Apropos...
 
Den her stol drømmer jeg om...
 
 
6 stk´s ville være en sand fornøjelse at eje...

Passion....

Jeg har nævnt det før. Jeg elsker at fotografere.
Det kamera jeg har nu, det er et eller andet digitalkamera der fungere, men det når ikke et spejlreflekskamera til sokkeholderne. Og ikke mindst mit Iphone 4 kamera som jeg bruger i dagligdagen....
Jeg vil så gerne eje et spejlreflekskamera. Penge gror dog tilsyneladende ikke på træerne, så derfor ejer jeg ikke et - endnu.
Tænk sig hvis man kunne leve af at tage billeder...



Situationsbillede med ny app...

Det her med at have en drøm, kunne godt linkes tilbage til det indlæg jeg skrev igår om at gøre det der giver mening.

At følge sine drømme, udforske dem og ikke mindst prøve dem er for mig noget der giver mening.

Denne her blog, er os en af de ting jeg har ønsket at prøve af, og nu er den her og er snart 1½ år gammel.









tirsdag den 6. november 2012

Nyt look....

Der skulle ske noget.

 Hver gang jeg laver om på designet nærmer jeg mig noget der er mere mere mig-agtigt.

Før:




Efter:
                                                                 


Tror måske jeg er ved at nærme mig det helt rigtige. Ihvertfald lige her og nu. Er vild med mint..Og de der fugle der.... Helt perfekt...

mandag den 5. november 2012

Når noget giver mening....

Overskriften er egentlig meget sigende.
Ønsker vi ikke alle at foretage os noget der giver mening?
Idag gav det mening for mig, at tage en spontan fridag.
 En dag helliget mig og mine ego-behov.
Nogen gange er der så meget "larm" i overført betydning oppe i hovedet og egentlig os i hjemmet med to små drenge på snart 3 år, at jeg er nødt til at trække stikket ud, og prøve at finde den til tider snørklede vej ind til mig...
Jeg har tændt op i stearinlysene, slukket flimrekassen. Og hold nu fast, lyttet til et vandfald med lukkede øjne. Når man så mixer det med at trække vejret helt ned og rundt om navlen, og samtidig kommer til at føle sig lidt småsnaldret (formentlig af at få alt den ilt til hjernen), så fortæller det mig at jeg ikke er god nok til at huske mig selv og det mest basale i en travl hverdag.
Jeg har for nogle år tilbage været optaget at det åndelige, jeg havde brug for det.
 Så mødte jeg C og blev på en måde hel.
Nu sidder jeg halvamputeret tilbage, på vej tilbage til livet bare i en anden version, og ligepludselig dukker behovet for det åndelige, søgen om mig og mit indre op igen.
Jeg mærker mere og mere brug for at finde ud af hvad jeg vil og hvem jeg er.
Jeg har fået en ny chance for at forme mit liv, lige som jeg ønsker udfra de muligheder jeg nu end har.
Jeg runder 1 årsdagene her i de kommende dage. 1 år har jeg været alene sammen med børnene. Tiden er inde til at danne vores egne traditioner og minder, uden en anden voksen som fast inventar. Den er ikke altid nem.
Mine drenge får mig utrolig hurtigt til kort, de er geniale på den måde at de simpelthen formår at vride min tålmodighed helt om på vranglen og får mig sendt til tælling. (Ironi kan forekomme).
Jeg vil i balance.
 Jeg kender ikke vejen derhen, men jeg håber at jeg med lidt held og råd kan finde derhen.
En klog veninde, kom med sit besyv da jeg nævnte at jeg nogle gange kom til kort.
Hun sagde, at:
 "Når du ikke er i balance, så er dine børn det heller ikke..."
 Og det giver jo mening.
For indenunder skallen, lige indenunder madlavning, indkøb, badning, putning, osv...
Der lurer lidt den følelse af at "det her er da bare en drøm, ikke?" - Men det er det jo ikke..
Det er mit liv. Vores liv nu.
 Og det skal vi sørme have det bedste ud af her og nu.
Mad skal der til...
Magasiner...
Min dag idag er helliget tanker, pussenussen, fordybelse, dameblade, te, og mental opladen til poderne kommer hjem igen.


torsdag den 1. november 2012

Børnehavebørn.

01.11.12 
 
Dét er datoen,
 hvor mine små drenge blev til store drenge.
 
Datoen, hvor de gik flyttede fra Muslingerne og på hver deres stue.
 William på Hvalerne og Oliver hos Musene.
 
Som udgangspunkt er det ikke min drøm at de skulle skilles.
For tvillinger skal da følges ad...
Eller skal de?
 
Ikke mine.
Det er der nogle grunde til og udfra det traf vi valget, efter snak med pædagogrne.
 Og det går super....
 Drengene har været indkørt gennem oktober måned og de er glade.
 
På sigt håber (og be´r) jeg til at der falder lidt ro på herhjemme drengene imellem.
 
Ikke nok med at de er startet i VS.
 
 Så har Oliver droppet luren i VS - nu BH.
Han er simpelthen knaldgod.
I weekenden får han dog lov til at sove.
 (Det har moderen brug for...)
Men han virker nu os træt, men det er forventeligt.
 
Mine drenge er blevet store.
Om lidt skal der 3-års lys i kagen.
 
 
 

tirsdag den 23. oktober 2012

Morgenmad....

Dagens første måltid bestod af røræg, 1 tomat, og 2 kyllingepølser.

Lækkert...

 
 
Altså det er ikke nogen hemmeligehed at jeg meget hellere vil have en grovbolle m.m. Men jeg prøver langsomt at finde de måltider jeg kan leve med, mens jeg langsomt ændrer mine madvaner.
 
Frokosten, som jeg glemte at tage billede af bestod af fuldkornswrap med laks, friskost og pesto. SMagte virkelig godt. Prøver at huske billedet imorgen... 

mandag den 22. oktober 2012

Mandag....


Mandag....
 
For os idag, er mandag = hygge.
 
Veninde og unger kommer hjem og spiser med os.
 
Mandag er os´ regnvejr.
 
Og fine negle...
 

 
Mandag skal nydes, for før vi ser os om, så er det weekend igen.
 
Vores weekend er fyldt med besøg og legeaftaler.
 
Håber drengene arter sig, men oddsene for det er ikke store.
(Unfair at skære begge over samme kamp, men det har da lidt en tendens til at flyde sammen.)
 
 

søndag den 21. oktober 2012

Bøger....

Jeg glæder mig. Jeg har nemlig bestilt et læs bøger hjem. Har faktisk en del jeg ikke har nået at læse endnu, men jeg må da bare blive bedre til at komme igang med det.

Se selv.

 
 
Har I læst dem?
 


lørdag den 20. oktober 2012

Lørdag....

Så kom lørdag, ugens bedste dag.

Ungerne er hos deres far, og jeg har fri. Natten bød på søvn i noget der minder om 10 timer. SÅDAN.!!! (Vågnede dog op med mega-ondt i ryggen) Er det mon alderen, eller madrassen der stinker? Sikkert en kombi...
Jeg har besluttet at håndhæve at jeg skal slappe af som i S L A P P E  A F..... Dagen byder så på hygge med min dejlige veninde og hendes datter.

Idag skinner solen, det lugter endda lidt af forår/sommer. Jeg tror jeg skal have en omgang neglelak på, tænde for Spotify og åbne terrassedøren og nyde et hvert åndedrag af sensommer der vælter ind...

Moi..

Indtil videre har dagen budt på et langt bad, Cowell Spa bodyscrub, hårkur, dybderensende maske... Lana Del Rey, er i mine højtalere...

<3 Lørdag...

Forsat 21.10.12 kl.01.27 (Gå dog i seng kvinde...)

Dagen har været super hyggelig, flere af dem tak.

Vi endte inde på Strøget - har sådan set ikke været derinde i hundrede år. Det eneste jeg fik købt var to maskinpistoler til mine drenge.. (Hmmm....)

Love CPH...

Dagen blev afsluttet med lækker lækker mad på Ristorante Vesuvio of Copenhagen. Nr. 6 + nr. 62 + Banansplit og Latte. L Æ K K E R T ....
(Laks m. parmasan på brød, medaljoner af kalvemørbrad, ovnstegte kartofler, dagens garniture og cognacsauce... MUMS)

Nr. 62
Medaljoner af kalvemørbrad, dagens garniture, ovnstegte kartofler m. cognacsauce.
Jeg har aldrig været derinde før, ikke af hvad jeg kan huske. Men det er ikke sidste gang, håber jeg.


onsdag den 17. oktober 2012

Børn.

Jeg undrer mig nogle gange.

Hvordan kan det være at børn nogle gange bare trækker tænder ud? - Hvorfor kan man ikke trænge ind til dem? - Hvorfor skal de blive ved og ved og ved med at knalde hånden ind i tv´et, når nu moderen har sagt nej x antal gange? - Hvad skal der mon til for at det ændres?

Livets store spørgsmål disse dage, hvis man spørger mig.

Jeg ved jo godt inderst inde at børn skal gøre det, det er sundhedstegn og jeg kunne blive ved. Men det er vel ikke sundhedstegn når moderen får pip?

Igår var noget for sig.
Drengene var virkelige ustyrlige - kravlede på væggen og ville på ingen måde hører efter. Det tærer super meget på min energi og overskud, og ja, jeg bliver faktisk lidt flov over dem.
Tænk sig, vi kunne risikere at skræmme nogen væk. Og det er måske os lidt overkill, men de fleste mødre ønsker jo ikke at andre syntes deres yngel er belastende at være sammen med.

Jeg har været inde på det før. Jeg vil gerne have det til at vende, og jeg ønsker for alt i verden selv at blive lidt mere overbærende. Men når nu man føler at ens grænser bliver overtrådt gang på gang. Så er det svært.

Idag er det onsdag, og jeg gruer helt for hvordan resten af dagen skal gå og stå. Vi er vist ude i noget med noget legeplads, hurtig mad, lidt mere legeplads eller gåtur og ind i seng. De skal bare køres trætte. Og er vi udenfor er der ikke nær så ofte problemer. Frisk luft skal man ikke kimse af.
Men altså, Hvidovre kunne virkelig godt stramme op i forhold til legepladser. Hold nu fast de er intetsigende herude. Nørrebro - I har noget godt kørende for jer. Ved godt I til gengæld heller ikke har haver osv, som netop stiller de krav til gode legepladser. Men for fanden, hvor er det deprimerende at der ikke rigtig findes noget her i 2650.

Det der giver mig grå hår er at jeg får sådan ca. 2 milisekunder til at tænke over hvis jeg gør sådan, så signalere jeg det, men hvis ikke jeg griber ind, hvad sker der så??? Og ærlig talt, det er ikke altid udfaldet er pissefornuftigt. Hvordan træffer I andre de rigtige valg? (eller ser det bare sådan ud)

Er der mon andre derude der også får pres af deres unger og til tider føler sig trængt op i en krog? - Syntes altis man læser/hører om alle de gode ting, alt overskuddet, alt det der lykkelige noget. Råb lige op i kor hvis I er derude, jer mødre der os til tider kunne sælge jeres arvinger gratis. Og "til tider" - er nok pyntet meget på, hvis man vil have den helt ærlige version. Og det vil man da. Ik?

Nå, ja men det var de der børn vi kom fra....

søndag den 14. oktober 2012

So long, weekend...

Endnu en weekend er fløjet afsted. Vi har haft travlt.

Vi var til fødselsdag i Capella Play - nøj de var bombet. Svedige unger der fes rundt...



Jeg vil nok vove og påstå og sige at det ikke er sidste gang vi har været der. Os selvom man bliver lettere svedt.

Søde var de...
Idag havde vi besøg af mødregruppen fra Min mave af. Smadderhyggeligt, ungerne hyggede sig og vi fik sludret og opdateret os fra siden sidst...
Se lige hvad en omgang Peter Pedal kan gøre....
Fred og ro så længe det varede...
(De damer sig til hvis I ikke vil have jeres poder på bloggen)
Tak for en dejlig weekend.

fredag den 12. oktober 2012

Det går da meget godt...

Bortset fra det jeg indtog af sukkerholdige ting og sager igår. FY.... Men hvad skal man gøre når nu skabet er fyldt. Jeg tænker at det skal udryddes stille og roligt, og langsomt kører over i M A N D L E R. Jeg kan ikke få mig selv til at smide det ud. Men der bliver ikke købt mere ind.

Colaen er skiftet ud til en light udgave - og ja det er pest eller kolera, men sukker er tilsyneladende min største fjende, og livet bliver altså for trist hvis alt bliver skåret væk.

Jeg fik luftet mig selv og ungerne ved at gå en halv times tid. Jeg kombinerede det med at de skulle puttes og pakkede dem i vognen og så var det godnat.

Næste gang skal turen var lidt længere. Det der lissom tæller ned er at det er ret mørkt at vandre rundt der kl. 19... Det er næsten uhyggeligt. Næste gang må jeg huske min te og høretlf. så jeg kan have lidt musik i ørenene.

Billede: Zzzzzzz

Godnat unger og manden med den gule hat...

Nu blev det fredag, og der skal trænes, hvis alt går efter planen. Frokosten står på salat m. babyspire, sukkerærter, agurk, tomat, tun, hytteost m. grillet peberfrugter, og dressing. Bum. Jeg kan faktisk ikke så godt lide hytteost. Men prøver at "lærer" det. Det skulle os være the good stuff for sådan een som jeg.

Lidt lissom Tina Dickow, jeg er ikke helt fan af hende, men har besluttet mig for at give hendes musik en chance. Tak til Spotify på mobilen.  

Aftensmaden står på kylling og grønt til mig - ungerne får kartofler til.

Forresten læste jeg noget i et blad der fulgte med Alt for damerne...
Når man har trang til sødt - så erstat dem med 10-12 mandler, og du vil tabe 2 cm. om ugen omkring maven.
Hey, jeg er på. I skrivende stund spiser jeg mandler.



torsdag den 11. oktober 2012

Torsdags tilståelse..

Så tidligt skred jeg i seng igår. Og når jeg skrider skred, så er det fordi det skyldtes W. Han var ked og urolig, og det der hjælper i sådan en situation er at tage ham med over i min seng.

Så det gjorde jeg. Og vi sov begge sødt til kl. 5:20 imorges.

Det kan altså mærkes. FEDT.

Idag skal være bedre end igår. Igår blev sgu noget langhåret. Jeg skulle hente en masse ting, pakke i Døgnposten, støvle hos skomand, en pakke på et posthus i Friheden (Avedøre, kom ind i kampen og få et posthus). Og købe gave. Oh yes. Og det nåede jeg, havde lidt længere arme end en gorilla da jeg kom hjem igår.
C har dem om onsdagen. Og jeg havde regnet med at han købte ind til aftensmad - meeeen nope. Så min aften gik med at stå på hovedet i kødgryderne. Mor var træt. Meget træt.

Idag starter der os en ny epoke - jeg gør ihvertfald mit bedste. Jeg skal simpelthen leve sundere. Jeg skal spise efter min lidelse, PCOS. (Jeps, så kom det da os lige ud af skabet.)

Jeg hader at skulle være tvunget til at spise alt muligt underligt, så det nægter jeg. Mila 5 år. Men jeg er simpelthen nødt til at få styr på min vægt. Jeg har sultfornemmelse konstant, jeg er insulinresistent og dybt afhængig af sukker. Pisse dårlig kombi. Min største frygt er sgu at jeg ender med at blive en kæmpe hval og havde sukkersyge. Fandme nej.
Det er så grelt at jeg ikke kan passe mine støvler i skaftevidden mere - selvom de er købt hjem fra UK i med ekstra vidde. Magter det ikke mere. Magter ikke at være forpustet og ved at klaske sammen over at gå en etage op. Jeg magter ikke at se højgravid ud længere. Jeg hader at jeg ikke kan finde tøj, og mest af alt så hader jeg at det er ved at suge det sociale ud af mig. (Når man hellere vil blive væk end at tage til et arrangement pga. man ikke magter at være fed i offentligheden, så skal der ske noget). Altså nu er jeg ikke den store selskabsabe i forvejen.. meen..

Udfordringen er så bare at vende skuden. Har gjort det før, og der smed jeg 13 kg. på 3 mdr. Var lækker smækker (ihvertfald slankere). Nu har jeg taget det dobbelte på igen. Jeg vejer mere end da jeg var højgravid med tvillingerne. Mit mål omkring maven er 4 cm fra da jeg var højgravid. FUCK!
Og det der motion, den er altså svær at presse ind i en hverdagen hvor der ingen ekstra hænder er, ingen luft er og intet overskud er.

Hvad fa´en gør man?

Jeg kunne godt tænke mig at svømme om morgenen. Bare en gang om ugen, men gider ikke alene.  Og så forbrænding på crosstrainer.

Nå, svesken på disken. Måske fortryder jeg at have smidt mit mest private på disken - måske hjælper det mig til at komme i gang.

God torsdag....

onsdag den 10. oktober 2012

Arbejde og mor-skab.

Altså, hvis jeg nu ikke arbejdede, ville jeg så være et lykkeligere menneske?

Jeg gad godt nogen gange være sådan en forstadsfrue - eller jeg bor jo allerede i forstaden, men har bestemt ikke råd til at opfører mig som en rigtig forstadsfrue der går hjemme og dangdere den.

Hvis jeg var FF (ForstadsFrue) så ville jeg helt sikkert bruge tiden foran fjernsynet, ihvertfald i starten. Jeg ville ligge på langs, vande planter, købe ind og blogge. Egentlig ikke noget sindsoprivende liv, minder lidt om en kontanthjælpsmodtagers. PIS!!

Ej, men når man som jeg er alene med ungerne det meste af tiden, bortset fra når farmanden har dem, så er man presset. FUCK man, JEG er presset. Lige nu er jeg presset over at jeg skal have dem i 9 dage endnu non-stop uden pause. Hvad fanden sker der for det? - Det er logik for den dersens burhøne at jeg er nødt til at finde nogle ting i min hverdag der giver mig energi og overskud.

Men hvad er så det?

Jeg er for træt til at lave gymnastik når ungerne endelig sover. Jeg har ikke mulighed for at aflevere dem hos nogen så jeg kan få et break. Jeg er virkelig ringe til at gå tidligt i seng. (Jeg har dog strammet mig an de sidste par mange dage. I seng før 24.00. Det er store sager. Faktisk har jeg været i seng omkring kl. 23.00.

Overskud for mig lige her og nu, er at møde ind tidligt før de andre damer kommer. Jeg tuller rundt, laver te, tømmer opvasker, vander halvdøde blomster, ordner de opgaver jeg nu har og læser mails osv. Det giver overskud at der er ro. Det må jo os være beløningen for at stå op kl. 5.15 og komme i gear.

Ungerne er blevet hentet sent eller senere end hvad man måske kunne have ønsket, men når jeg allerede er gået før tid fra job for at nå nogle ting inden jeg henter dem. Hvordan pokker skal man så gøre det bedre? - Nogen gange har jeg os bare brug for at handle ind, og smutte hjem med varene og sætte dem på plads og snyde mig til 10 min. fred med en kop kaffe inden jeg stresser ned i vuggeren og henter dem.

Hvis jeg var FF, så ville mine børn stadig komme i vuggestue, men måske de ville have en del kortere dage, de ville måske endda os få fridage forskudt af hinanden så de kunne få kvalitetstid med mor her alene.

Men den udsigt der er til at jeg skal være på arbejdsmarkedet indtil jeg bliver 74 år +/-, så har jeg konkluderet at det er mit liv simpelthen for kort til.

Jeg NÆGTER at spilde mit liv på at arbejde mig selv halvt ihjel. Men hey, har jeg overhovedet råd til at lade vær´?
NOPE.

Tror jeg må tilbage til det der med at blive forstadsfrue.... Det må være onsdagens konklusion - bum bum....

søndag den 7. oktober 2012

Kontraster...

Filmene Sex and the City 1 og 2.... Mit liv er bare så langt fra dét....

Sovende børn uden stort postyr.... Det gør bare det hele lidt sjovere.

At få ungerne hjem efter de har været hos deres far.... Ego-stilen vs. total tilsidesættelse.

Syg og slået hjem.... Nu noget raskere... 

Klar neglelak fra Essie kontra Essies Clambake lak... Svært at vælge....



Godnat..... Og hello monday....






Søvn....

Søvn er bare så vigtig. Og gerne meget af den, især når man er 2 år og 10 mdr. (Hvis det står til moderen)

Men noget er der sket herhjemme. Søvnmønsteret er gået i vasken.

De sidste par nætter har de ikke været til at putte, som i at det tager om til halvanden time minimum.

Vi snakker hoppen i sengene, alt hvad der end måtte ligge i sengene bliver smidt ud, skrig, skrål, grin, osv. Jeg får pip. Min lunte er nok endda os kortere fordi jeg er blevet megasyg. Jeg MAGTER det for(biiiip) sake ikke.

Det var tider dengang de var små og bare sov.

Måske er det tid til at luren skal ryge sig en tur. C har holdt den kørende med ungerne igår og de klarede det egentlig fint, og sov nærmest da de ramte puden. SuCcEs....!!! Spændt på om det samme gælder idag...

Also the joy of having twins.

S_Y_G_D_O_M S_K_R_I_D

Hexokain - Strepsil - Panodil - Otrivin - Kleenex - Suppe - te...

Det er simpelthen indbegrebet af mine dage i denne her uge.

Jeg har været og er stadig syg.. Bihulebetændelse, kan vist os skrives i journalen. Kan forkølelse iøvrigt sætte sig på ørene? Mine ører føles forkerte. Som om jeg render rundt i en osteklokke. Hævet og underlige...

Jeg er ikke på toppen endnu, men skal meget gerne være det. Jeg har slappet, sovet lidt, haft feber, været nogens mor, hældt litervis af te indenbords, slubret suppe, hostet, og jeg kunne blive ved.

Crappy week and - end.

Ungerne er hjemme i hytten om ca. 15-16 timer, og satser på at øre og resten af sygdom og andre kedelige skavanker er forsvundet.

Over and out, this tired mother need some sleep asap.

torsdag den 27. september 2012

Torsdag...

Grå, kedelig, fugtig torsdag.

Men men men idag er det min store lillebrors 18 års fødselsdag. Så gråvejret kan IKKE være hans skyld. For han er sej er han. Så stort TILLYKKE med dagen gamle dreng og velkommen i de voksnes rækker.



Torsdag er faktisk en fin dag. Torsdag er dagen før weekend. Men torsdag er os lang - på arbejdet ihvertfald.

Ungerne blev afleveret i vuggestuen (tidligt) og moderen fes afsted på job og nåede herind i god tid (læs: 7:20).

Vores weekend bliver hård, spækket med fødselsdage og jeg skal komme efter jer.

                                    Torsdag ☔ http://instagr.am/p/QEYpvGqE_G/

Kvædete er ikke den væreste start med go´ musik i radioen..

Torsdag skulle egentlig have budt på kage idag, men kagebringeren er blevet syg. Så no cake today.

Tror dagen skal munde ud i noget tidlig fri med tid til gave indkøb og alt det andet jeg aldrig når, når ungerne er hjemme.

Hvad skal du lave på din torsdag?

Go´ dag....


torsdag den 13. september 2012

30 år... Velkommen i de nye 20´ere.

Så blev jeg tredieve (mon det tæller mindre vis jeg skriver det, i stedet for tal?)



Ej, sagen er den at jeg ikke har krise - krise. Jeg syntes faktisk bare det er ret stort at runde det der hjørne. Eller er jeg bare i fornægtelse?

Status på mit liv indtil videre, er da ikke helt tosset:

1. Er blevet mor til to friske og frække drenge.
2. Fået to studenterhuer. (Lilla + rød)
3. Arbejder i den virksomhed jeg altid gerne har villet.
4. Har få, men skønne veninder.
5. Bor i et lækkert "hus" - nu med opvaskemaskine.
6. Er rask
7. Er ikke-ryger.
8.
9.
10.
11.

For der er helt sikkert mere. Jeg kan bare ikke se det endnu.

Mange er gået ind i mit liv, og mange har forladt det, nogle på underligeste vis. Måske skal jeg bare ikke forstå alt.

Hende jeg mangler allermest, er min mor. Hun er her ikke mere, og hvor er det bare tomt uden hende. Hvor kan man føle sig halv. Der er nu gået 15 år. 15 vigtige år - hvor hun har manglet. Jeg har lært at leve videre uden hende, men mærker jeg godt nok efter, kan hullet mærkes dybt inde hele tiden. Snapshots fiser forbi cykeltur til Brøndby Strand -  Faxe kondi - Roxette - ambulance- det at finde hende - hospitalerne - farvel - alt ryger forbi når ordet MOR er på lystavler.

Mor, du burde være den første det ringer på en dag som idag. Men det må jeg endnu engang i år undvære. Måske far husker mig i år..

Jeg håber helt sikkert at de næste 30 år byder på mindst lige så mange nye bekendtskaber, venner og veninder, rejser, oplevelser, minder, opfyldte drømme og meget mere.

Hurra for mig, og hurra for de næste 30 år.



onsdag den 12. september 2012

Sidste åndedrag...i 20´erne....

Det er nu, lige om lidt at jeg fylder rundt.

Min sidste aften som 29 årig har ikke været særlig vild. I skrivende stund sidder jeg med nylakerede negle i farven "Clam bake" fra Essie. I like.. 

Der er kage i ovnen og kvædete til mig ømme hals. Og nå ja, der er flag på bordet og en gave fra mine drenge til mig. (Faderen hjalp lidt til).

Imorgen skal kollegaerne have lidt morgenmad og sødt til eftermiddagskaffen, fejres, JA for hælvede....
Eftermiddagen skal bruges i selskab med sød veninde og unger, aftensmad, kaffe, cola, hvad ve djeg skal der til. Note til mig selv: Måske jeg burde overveje at finde ud af hvad vi skal have?

BTW, da jeg kom hjem idag var xkæreste og dennes mor ved at installere en O P V A S K E M A S K I N E til mig, kun til mig. Som i en rigtig flot gave. Waaaauw. Den er simpelthen fra x-svigerfamilien af. Af hjertet tak... (Er ikke helt landet endnu ovenpå det)....

12, 11, 10.... min... til kage skal tjekkes. I need sleep... NOW. Men hellere bage kage nu end kl. 5 imorgen tidlig, det er rigeligt at jeg skal holde øjnene åbne der. Elsker dog roen....

Nat nat... Når jeg vågner er jeg 30....år....

søndag den 9. september 2012

Den_højere_enhed.

Sandheden er den at jeg skal tabe mig. Og det kan kun gå for langsomt.

Problemet - eller udfordringen som det er så modernet at sige, er bare den at jeg ikke rigtig har tid til det. Bum.

Og hvordan løser man så lige det? - Ja jeg ved det ikke.

Jeg har ikke nogen der kan komme og se efter ungerne så jeg kan skride i centeret og svede på crosstraineren.

Men hvordan gør man så???

Overvejer Fitness World, men forudser allerede lidt udmattelse bare mht selve logistikken og det at komme afsted. Og så på en hverdag.

Der er jo også lige det med kosten.. Det er mindst lige så vigtigt...

Jeg efterlyser opskrift på salat med perlerug og andet der stabilisere blodsukkeret....(Tror jeg nok)... Nogen der ligger inde med det?

onsdag den 5. september 2012

Going 30.....

Jeg blir 30 år. Uh la la la la la...

I næste uge...

Altså, da jeg var en lille pige syntes jeg at at min mor var gammel da hun var i 30´erne.. Men øhm, jeg er jo selv meget snart i den katagori. Ikke fedt....
Jeg er jo ikke gammel, jeg er jo lige begyndt. Men hvordan holder man sig ung uden at lave en Linse??

Nå skid vær´med det.. Pointen var at jeg skal finde ud af hvad jeg vil gøre til fødselsdagen. Jeg har faktisk ikke penge til at holde noget lige her og nu, orker egentlig heller ikke. Men bliver os lidt depri ved tanken om at der slet ingentng skal ske.

Er det alle andre og deres fester der sætter standarden? - Det tror jeg sgu. Men det gider jeg ikke.

Jeg tænker måske lidt housewarming/30 års fødselsdag, det er måske ikke helt tosset? Jeg er ikke til det dersens suppe/steg/is. Det er outdated... Ikke fordi jeg er et modernet orakel. Men jeg ved næsten ikke noget værre end sange, taler, jadadadada.(Ej, det er faktisk nogle gange ret hyggeligt..) Den skide NEJ-hat, der viste den sit grimme fjæs... Hvis jeg vil noget så vil jeg noget afslappet, noget hyggeligt, noget nærværsk´.

Så er der bare lige det med datoen, økonomien, og de andre løse småting.

Jeg har bare lidt det handicap at jeg ikke har en kernefamilie. Jeg er pretty alone på det punkt. Det er oftest det der slår mig i bund HVERT år. Tror egentlig det lammer mig lidt. For hvis jeg godt kunne tænke mig at holde en stille og rolig fødselsdag, tja, så er der ikke rigtig nogen at inviterer. BUM. Det er alt eller intet.
Indtil sidste år så har jeg invitereret Christians famillie. Men det kan jeg ikke mere, da vi ikke er sammen.

Så den er lidt svær...........Jeg smutter i tænkeboks og ja, så kommer det nok af sig selv...

Kan I fornemme jeg har fundet JA-hatten frem? (Eller måske var det bare den der underlige ting der havde sat sig i mit hoved der forsvandt?)
Iøvrigt en underlig omgang jeg har været igennem , halsen kradser lidt, men der hvor det var værst var "osteklokke" fornemmelsen oppe i hovedet, kvalme og hovedpine.... Nogen der har en titel på det?

Uhhh, jeg vil gerne have neglelak på.. Den skal være røøøød. Det har jeg tænkt på i en uge efterhånden... Life with children....

tirsdag den 4. september 2012

Nærvær_nu

Det er noget der er sat højt på listen og PRIORITETER. Sådan er det bare.

Som jeg skrev i indlægget her er jeg flad. Måske lidt sammenklasket. Oveni det er jeg ramt at forkølelse eller hvad det er der ligger og lurer. Havde det så skidt idag, at jeg måtte gå hjem fra job. Jeg nåede hjem og snuppe en lur på et par timer. Det hjalp. Tågen lettede, men nu er det ved at ramle ind over mig igen.

Opskriften er helt sikkert tidligt, tidligt tidligt i seng.

For at komme tilbage til det der med Nærvær_NU. Jeg vil have mere nærvær nu. Men måske er der nærvær nok? Eller findes der nok?

Ok. Hånden på hjertet, jeg lider lidt af det der oprydningsvanvid, uden at være ekstrem. Jeg har det bare bedst når der er rene linjer og ikke så meget rod hist og pist.
Jeg tager måske også opvasken ret ofte. Og måske kunne det vente til ungerne sover? Endnu bedre, jeg tror jeg vil investerer i en opvaskemaskine når der er børnepenge. For så skal jeg ikke tænke over det mere. BONUS.

Jeg er kørt død i en vane som jeg har haft i en del år. Det er som om at jeg ikke orker at skulle rumme andre folks småting. Jeg har nok i mit eget "rod".
Og det er ikke småting for dem - I know, men jeg syntes det er så ligegyldigt i forhold til min virkelighed, min hverdag og mit indre kaos.

Jeg vil have nærvær med dem jeg holder af, og med dem der holder af mig.

Jeg skal finde mig selv, jeg skal genopfinde mig selv, og jeg skal være mine børns bedste mor. Og jeg vokser med opgaven HVER dag. Der er nye udfordringer og tanker der skal løses hver dag.

Og hvor er er JA-hatten?

Idag i bussen, på vej hjem og sove blev jeg færdig med det nye Vores Børn. På sidste side hvor EN FAR FORTÆLLER, var overskriften " To Kung Fu og en skilsmisse, tak". Det måtte jeg læse.
Men at det resulterede i tårer ned af kinden havde jeg ikke lige set komme, slet ikke i bus 1A. Artiklen rørte noget i mig. Jeg er ikke blevet skilt-skilt. For vi blev aldrig gift, men på en måde er det jo alligevel en skilsmisse. Vi er jo S K I L T ad nu.

"Den store sidder stille på en grønstribet skumelefant og kigger på os. Hans øjne fyldes langsomt med tårer, men inden de når kanten , tager han en dyb indånding, som blandes med et suk og får dem til at forsvinde ind hvor de kom fra."

Sikke en sorg for den lille dreng og hans lillebror. Deres verden er brast. Deres verden som de kendte den. Og forældrene, hvor ville jeg bare pissemeget ønske at de kunne undgå den samtale og have blevet sammen. Og så endte jeg jo i bussen med at sætte det op mod det mine egne små drenge gennemlever nu. Og pling, tears on my cheek.
Jeg trøster mig selv med at mine små poder ikke opfatter-/de så meget fordi de var så små. Det er trods alt noget.

Så det er måske der tingene bliver sat lidt i perspektiv kontra det jeg anskuer som småting for andre mennesker. Og dét at jeg ikke magter det. Så sorry hvis nogen læser med.

Keep it simple.... Det blev det her indlæg ikke. HAHA.

fredag den 31. august 2012

Fredags-svadaen...!

Det er som det hele ikke slår til. Det er lidt som bølgerne mod en båd. Klask! Klask! Klask! (Glem ikke den rokken der følger med efter klasket!).

Eller "ikke slår til".. Selvfølgelig gør dét det. Bar ikke efter den standard jeg selv har sat. For jeg orker det ikke. Kan ikke. Gider ikke. Ligenu ihvertfald...

Nu er det weekend, dagen endte med at blive en omsorgsdag hvor jeg fik ordnet en masse opkald som jeg ikke når på job. Lettet, oh yes. Men der hviler stadig en sort sky over mig.

Økonomien sejler, DONG din bastard, du suger pengene på min konto. Så som det ser ud nu er fødselsdagen (ja, min) udskudt/aflyst/ain´t gonna happen. Og selvom jeg bliver 30 år, kan sådan noget stadig gøre mig ked. PIS! Hvor faen er ens forældre henne? Holy crap.

Forude venter en weekend med ungerne, og jeg aner ikke hvad vi skal bruge den på. Ikke fordi vi SKAL lave noget, men fordi det skal være til at holde ud, for os alle. (Oooh yes, tænker I... Hun er ramt af underskuddet once again....)

Men det her, livet altså. Det er ren rutschebanetur. Den ene uge er jeg fyldt med overskud, planlægningsgen, og wooohuuu.. Jeg er den sjove mor der kan rumme ungernes narrestreger, OG så er der de der uger (som denne) hvor aftensmaden endte med at blive 3 portioner cornflakes til hver af drengene (efter deres eget ønske), og hvor den mindste frækhed bliver skrevet i den sorte bog, og julegaven bliver mindre og mindre for hver ting. Enestående, skidetrætte mor.

Satser på at gøre det bedre i næste uge.

Sikke en svada herfra... Film i kassen og om lidt sover jeg stensikkert på sofaen.. Og hvad sker der iøvrigt for at jeg får ondt i ryggen af at sove i min store skønne seng..? - Alderen der bider mig i røvi?

Nå, men satser på at chokolade i store nok mængder skal få vendt skuden.. eller....

onsdag den 15. august 2012

Test...

Jeg tog lige en test på voresbørn.dk.

Hjælper du dit barn for meget???

Se lige mit resultat...

Overskuds-moren:

Du er en kærlig mor, der forstår at give slip på dit barn og lade hende prøve kræfter med livets større og mindre udfordringer.

Du sørger for at lade dit barn prøve selv først, men er nærværende og parat til at hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Du er opmuntrende, men udstikker retningen for dit barn, så det er trygt at prøve selv.
Det styrker både dit barns selvværd og hendes motorik.

Vær opmærksom på, at du giver dit barn udfordringer, der modsvarer hendes alder, og ikke for eksempel forventer, at hun kan binde snørebånd som treårig eller altid huske sin jakke i skolen som seksårig.

Bum bum.. Jeg kan da alt andet end lige tilstræbe at gribe tingene an på den måde - men der er jo også de travle dage uden overskud..

Her er linket til testen hvis du også vil prøve..

Kender I dem?

De der typer der er så ensporet eller har så lidt indhold i sit liv at det eneste der giver dem glæde, er når de kan løfte pegefingeren overfor andre?

Uhhhh, sådan en sidder jeg i STILLEKUPE med i toget.

Ja gu er det en stillezone, men slap dog af. Barnet spurgte om en ting. Lavt.

Jeg hader folk der ikke kan rumme sådan noget. Hader er muligvis et stærkt ord, men helt ærligt. Køb en bil og dertilhørende høreværn, eller endnu bedre - flyt ud i skoven med din bog.

Og når du så er færdig med at sidde og hakke og hoste fordi du ryger 40 Look om dagen.(Imellem tiden sidder vi andre med kvalme) Så klem ballerne sammen og flet næbbet.

Og forsat god onsdag.

tirsdag den 14. august 2012

Uden mælk - igen.

Hvad sker der for det?

Jeg venter så stadig på at strukturen indtræder. Og konklutionen må være at jeg så stadig venter.

Og imorgen skal jeg vist i Netto igen.

Igår var jeg iøvrigt træt - som i rigtig træt. I confess, jeg sov siddende i drengenes Barbapapa sækkestol mellem deres senge - hængende/henslængt over i Olivers seng.
Han brillierede uøvrigt med at stikke sine små fingre ind  næsebor og mund og sige "Moaaaar sover..." Mig: "Neeeej, mor slapper bare af, skat."...Zzzzzzzz...
Efter det slappede jeg af foran kassen, hvilket selvfølgelig mundede ud i at jeg vågnede op kl. 2.30 på sofaen ret kold. Ååååh.. Og ja, kunne så ikke rigtig sove efter det.
Note til mig selv: Lad nu være med at rense hud kl. lort. Du vågner op af skidtet. Og klokken går jo ikke hurtigere af at du ligger og stresser over det, så luk glukkerne.

Idag er jeg da stadig vågen, men er mindst lige så træt. Ungerne har været trætte og kede lige siden de blev hentet fra vuggestuen, så det har været en af de dage... Nu nydes de sidste timer med at blogge og se film. Men jeg lover satme mig selv at jeg skal ind og sove i min seng i nat.

Imorgen er barren sat ved at møde til tiden senest. Huske at spise frokost. Drikke mere vand. Tænk sig, det eneste jeg fik at drikke i dag på job var halvanden kop te. Spise aftensmad kl. 17.15. Bade unger. Putte dem kl. 19.15 med NY godnathistorie. Er gået D.Ø.D i Prinsessen på ærten. J.E.G.K.A.N.I.K.K.E.M.E.R.E.

Indtil da vil jeg gå i seng med fiskene - ja, altså når deres ur siger godnat kl. 23 og lyset slukker i bassinet, kysse ungerne godnat og putte dynen om dem og selv kravle ned under dynen...Aaaahhh...

mandag den 13. august 2012

Back in business.

Mandag.  Og den første efter 168 timers fri fra job.

Dagen er gået fin. Udover jeg kom kl. 9 først. Startvanskeligheder, kan man kalde det.

Vi afsluttede dagen, efter alt det kedelige såsom traaaansport hjem og indkøb, med en omgang badning i haven. W havde lidt skælvende blå læber tilsidst, men han hyggede sig. Gjorde han.

Imorgen er der endnu en dag, og jeg tror næsten at jeg er med. So bring it on.

Jeg er i gang med et spil nærmest med æren som indsats, me against tiden. Jeg har en personlig vendetta igang imod manglende struktur, sløseri og dovenskab. Nu er det ikke fordi det sejler særlig meget, men det sejler nok til at jeg syntes jeg er en sjuskebuks.

Her er et par eksempler:

1. Morgenmad i morges, som foregik derhjemme (eftersom de stod op til direktørtid). Samtalen lød nogenlunde sådan her:
Mig: Ungerne, vil I have Cherios til morgenmad? - med havregryn og rosiner......?
Ungerne: NEEEEJ. KUN Cheriooooos.
Mig: Okeeeey.
(Vandre derefter over til køleskabet, griber ud efter mælken og får sådan et lidt betuttet utryg i ansigtet (hvilket man helt sikkert ville have haft set hvis blot man havde været inde på den anden side.)
Ordret fik jeg vist sagt... Nej nej nej, mor har gemt at købe mælk. Det var os fordi vi var ude hele dagen igår.
(YES, skyd skylden væk og få det straks bedre med dig selv-tricket). Hvad der fløj rundt af ukvemsord inden i hovedet, det undlader jeg at skrive her.

Men inden du bliver alt for forarget over tanken om to sultne børn der slukøret må gå i vuggestue uden ad, så fortvivl ej. De fik dejlig morgenmad, blot med lidt mindre mælk.

2. Aftensmadsituationerne...
Ikke selve situationerne. Mere det de indeholder. Jeg har de seneste par uger ikke rigtig fået planlagt vores aftensmad.
Vi får jo mad og det nu heller ikke så ringe. Det er mere hele min tilgang til det. Jeg er skidetræt af at lave mad når jeg jo er smadret efter en lang dag på job. Hvorfor er der ikke nogen der kommer og laver det for mig? Bare en gang i mellem...
Men sådan leger vi ikke, og jeg skal selvfølgelig selv ordne det. Derfor har jeg besluttet at lægge strategien om.
Vi sætter alle sejl ind på nærvær og skruer ned for ambitionsniveauet hvad angår mad. Så bliver man vel heller ikke skuffet over sig selv.

Ærligt bevis: Idag stod menuen på pølser m. brød. Tilgengæld legede vi med Lego, badede i haven og nåede et brusebad inkl. putning kl.19:15.

Orv, nu ramte jeg lige trætheden....

søndag den 12. august 2012

Søndag d. 12.08.12

Vi har været i Sommerland Sjælland i dag. Igen.



Oliver og jeg på pruuuuh-hest i Westernland.


Egentlig skulle vi på Bakken - der var vi os, men der var propfyldt med mennesker og intet ungerne kunne prøve. Så vi pakkede sammen og kørte endnu længere nord på. nemlig Sommerland Sjælland.

Vi nåede at få 3 gode timer - og hold nu fast man når meget. Næste år = SÆSONKORT!

Drengene syntes det er top-fedt og tonser rundt med os halsende efter dem for at nå det hele.

Ferien går total på halv nu og imorgen kalder hverdagen. Orker ikke at følge tanken til dørs, men ungerne sov først kl. 22. Tror det bliver ret svært at få dem ud af vagten...



Toooooog......



Jeg burde egentlig fise i seng, har sovet alt for lidt denne weeekend. Men nyder altså virkelig tiden  hvor de små sover og jeg har tid til at være her og ordne småting.


Jeg kommer skævt fra start på en ny uge og så oven på ferien. Men jeg prøver lidt at overbevise mig selv om at jeg da sagtens kan rette op på det imorgen.. (Kan man ikke hvad man vil - hvis man virkelig vil..) Eller hvad er det man siger? Ellers når jeg det sikkert tirsdag.....




4 ben der ville klæ´ mit hjem...

Jeg faldt lige over Ilvas hjemmeside. Bum bum...

Og se hvad jeg faldt over...

Polo

Waaauuu....

Den ville være så lækker foran det store vindue ud til haven...


Denne her...

Dixie

...ville være så fin i soveværelset foran vinduet til den anden terrasse..
Og gerne med en lille skammel foran...

Dixie

Denne her måske....

Nu mangler jeg så bare at finde en der har lyst til at købe dem til mig. Godt drømme koster gratis...

lørdag den 11. august 2012

Lys forude...

Eller bare køb af ny lampe.

Den har jeg savlet efter længe, og nu er den i hus. Tror endda den ryger op i loftet meget snart..

Det her er dyret:


Købt hos Superlove i Nørregade, set på Superlove.dk.

Jeg tror jeg vælger farmorstilen og hænger den over sofabordet. Men mest fordi jeg ikke rigtig ved hvor jeg ellers skal hænge den.

Har tænkt på at den måske skal hænge i hjørnet over sofaen, men tænker at en enkel lampe vil se dumt ud. Måske skulle jeg til og beslutte mig.

fredag den 10. august 2012

Op i gear...

Eller noget i den stil....

Det er som om at tiden ikke helt har slået til (eller måske har jeg bare ikke haft så meget at sige).

Har friaften idag - altså ungerne er hos C. Jeg har været kronisk bagud hele dagen. Haft ondt i kysen og har intet nået overhovedet. (Sådan nogle dage skal der os være plads til.) 

Dagens højdepunkt må være da jeg brændte min hjemmelavede pizza på. Ej, at forglemme så havde jeg også glemt at proppe ost på. Pizza UDEN ost. Come on.

Sidste uge bød på lidt ekstra ferie, det har været hyggeligt. Mandag kalder hverdagen igen. Tidligt op - ud af døren - hente unger sent - og forfra igen. What a life...

Næææh, ville da være et skarn hvis ikke jeg løj og skrev at jeg drømte om lidt færre timer på arbejdsmarkedet. Men hvem gør ikke det. (Og hey, så skulle jeg vist også tjene lidt mere end det jeg gør nu for at få det til at løbe rundt.)

Hvordan får andre mon regnestykket til at gå op?

Det hjælper jo heller ikke at jeg i mit blad VORES BØRN kan læse i måndens udgave at børn har bedst af at være væk fra hjemmet maks 6 timer dagligt - dog helst 3-4 timer. Hvem faen er leveringsdygtigt i det, når de os skal tjene ind til mad på bordet næste måned?

Syntes sgu der er rigeligt at have dårlig samvittighed over i forhold til den knebne tid. Behøver sgu da ikke at læse om det i yndlingsbladet. (FYH og løftet pegefinger herfra)

Iøvrigt er der sket en lidt stor ting herhjemme.

W er begyndt at sove i egen seng.


W sidder og læser bog,
 mens han venter på O og jeg kommer og læser historie.

(Egentlig har de begge altid gjort det - men siden august sidste år har han nærmest boet i sengen.)

Jeg har været ok med det, tænker at han havde brug for tryghed osv. Især efter vores brud. Men jeg opdagede at han klarede det rigtig fint i sommerhuset. Han sov hele natten i egen tremmeseng uden problemer.

Så jeg fulgte op på det efter C smed os af. Rykkede rundt og om og bum bum. Drengene har nu sovet i hver deres seng i deres ende af vores store soveværelse i 3 nætter. Syntes bare han er så dygtig.

I samme forbindelse blev deres værelse gjort lidt mere hyggeligt. Er næsten i mål. tror vi er ude i noget maling ol. og så er den hjemme.


   

Drengenes senge...


Resten får I at se når jeg når i mål.