lørdag den 10. december 2011

Apropos at nyde hvert minut...

Så er det her et af de øjeblikke hvor jeg bliver helt varm om hjertet...

Ungerne legede sammen i 4 min. uden og slås, bide eller skubbe.. Det er stort, ihvertfald herhjemme.

Og jeg nød synet...



Glæder mig til det bliver hverdagskost, og ikke en sjælden begivenhed...

5 kommentarer:

Gitte sagde ...

Og når det så går helt galt, og de er ved at rive arme og ben af hinanden, gælder det om at huske disse øjeblikke - kender det alt for godt selv ;-)

Mila sagde ...

Ja, det holder hårdt. Men prøver....

KaDaHoe sagde ...

Jeg ved godt, det er benhårdt, men ind i mellem kunne jeg godt drømme om at Andrea havde en tvilling - og det er naturligvis idylliske billeder som dit, jeg drømmer om.

Mila sagde ...

Ja,det kan jeg os godt forstå.. De er os skønne de øjeblikke...


På et tidspunkt udligner de det vel så der bliver mere af det andet, og mindre af det hårde...

Camp Chaos sagde ...

Det er godt nok længe siden, du har skrevet dette indlæg, men det kan vel godt tåle en lidt forsinket kommentar :) Sikke søde drenge.

Mine piger er 22 måneder nu og vi oplever en lille smule (OK brøkdel...) af det du beskriver. Men stadig, det betyder, at de er begynder at kunne finde ud af det. Og det glæder jeg mig helt utroligt meget til. Det er begyndt at være en lille smule trættende at være et menneskeligt klatretræ :) Selv storesøster er begyndt at få øjnene op for at de kan bruges som rekvisitter i hendes leg.

Mvh Rikke